09. jan.

Foreningen Stop Spild af Mad: Folk er for fattige til at smide mad ud

Julen er normalt kendetegnet ved overflod og madspild - men i år er virkeligheden en anden. Stigende fødevarepriser presser mange danskere så hårdt, at der ikke længere er noget at smide ud.

Jørgen Banke

Journalist

Lille julemiddag
Foto: Noah Samuel Franz H/Unsplash

Julen forbindes traditionelt med bugnende borde, lange indkøbslister og et overforbrug, der ofte kulminerer i store mængder madspild. Faktisk er det nærmest en uskreven regel, at der skal være overflod. “Der skal ikke mangle noget”, som man siger.

And, flæskesteg, småkager og konfekt ender derfor ofte i skraldespanden, når helligdagene er ovre.

Netop derfor har juletiden gennem årene fået et velfortjent rygte som en værre ”madspildshøjtid” – og derfor har forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad hvert år kørt kampagner for at få danskerne til at købe mindre og smide mindre ud.

Men i år ser tingene anderledes ud. Ifølge ny undersøgelse fra Nordea svarer knap hver femte dansker, at de høje fødevarepriser vil få dem til at spare på maden i julen.

Tendensen er endnu mere udtalt hos økonomisk pressede grupper: Hele 26 procent af danskere i lavindkomstgruppen og 30 procent af unge mellem 18 og 29 år forventer at skrue ned for julemaden på grund af prisstigninger.

Fødevarepriserne er steget med over 30 % de seneste fire år, viser tal fra Danmarks Statistik, og det er virkelig meget og langt mere end den generelle inflation“, udtaler forbrugerøkonom hos Nordea og Advisory Board-medlem i Stop Spild Af Mad, Ida Marie Moesby.

Fra madspild til madmangel

Det betyder for mange danskere, at julen kommer til at handle mere om afsavn og prioriteringer end om overflod og fråseri.

Stop Spild Af Mad, der er en non-profit-forbrugerbevægelse, har siden 2008 arbejdet for at reducere madspild i Danmark gennem oplysning, kampagner og konkrete løsninger.

Organisationens stifter og bestyrelsesformand Selina Juul har personligt kæmpet særdeles aktivt for sagen og haft stor betydning for, at madspild i dag er et bredt anerkendt samfundsproblem – både i Danmark og i udlandet.

Men i år har foreningen truffet en usædvanlig beslutning: Den årlige julekampagne rettet mod borgerne bliver simpelthen droppet. Mange danskere fortæller nemlig, at de slet ikke har råd til at smide mad ud i år.

Flere fortæller, at de ikke har spist i mange dage, og flere springer selv måltider over for at få råd til at give mad til deres børn – eller til deres kæledyr. Det er absolut hjerteskærende“, lyder den nedslående forklaring fra Selina Juul.

Fra spild til omfordeling.

Derfor opfordrer Stop Spild Af Mad til at bruge den landsdækkende, gratis platform GratisMad.dk.

Portalen, som Stop Spild Af Mad og NORION har udviklet, gør det nemt for private, butikker og organisationer at donere overskudsmad lokalt til andre, der er selv mangler ressourcer. Det kan både være privatpersoner og fx herberger og væresteder.

På GratisMad.dk kan man finde en overskuelig oversigt over både fysiske steder, hvor man kan modtage overskudmad, og digitale formidlingspunkter som fx facebook-grupper, hvor borgere og organisationer hjælper hinanden med både at begrænse madspild og få overskydende mad omfordelt til rette modtagere.

Almindeligt at være fattig?

Det er ikke noget nyt, at udsatte, hjemløse, misbrugere og andre kan have det svært i juletiden, og det har længe været sådan, at både private initiativer og organisationer har arrangeret fx fællesspisning for ensomme og udsatte mennesker.

Det, der er bemærkelsesværdigt ved 2025 er, at overskudsmad ikke længere er noget, som velgørenhedsorganisationer kanaliserer ud til mennesker ude på samfundets rand.

Nu er det i højere grad såkaldte “almindelige mennesker”, der simpelthen ikke har råd til at spise. Eller sagt på en anden måde: Det er blevet mere almindeligt at leve på kanten af økonomisk deroute.

Derfor er det også positivt, hvis ikke ligefrem nødvendigt, at der eksisterer foreninger, der har ekspertise i at få omfordelt de store mængder mad, der – af forskellige årsager – alligevel ender som overskudsvarer.

Så længe vi producerer så meget mad, som vi gør, er der behov for tiltag, der reducerer madspild, og medmindre fødevarepriserne stabiliserer sig, vil behovet for omfordeling af almindelige madvarer formentlig også vokse i fremtiden.