De fleste danskere kender linjen fra den gamle sang: “Nu er det jul igen, og nu er det jul igen, og julen varer lige til påske.” Men som sangen selv minder os om: “Nej, det er ikke sandt, for derimellem kommer fasten.”
Fasten har i århundreder været en central del af både dansk kultur og religiøs praksis, men i dag dukker den også op i en helt anden sammenhæng – som moderne sundhedstrend. Det er nemlig meget, der tyder på, at faste i sig selv kan have gavnlige effekter for kroppen og sindet – om man er religiøs eller ej.
Fasten i det gamle dage
I Danmark var fasten tidligere en naturlig del af årets rytme.
Fastetiden begyndte med fastelavn og varede frem til påske. Ordet fastelavn kommer af det tyske ord “Fastelabend”, der direkte oversat betyder “faste-aften”. Før fasten holdt man store fastelavnsfester med rigelig mad og drikke for at markere, at man nu gik ind i en mere periode med mere mådehold.
Faste betød dog ikke, at man helt holdt op med at spise. I stedet afstod man fra bestemte fødevarer, særligt kød og fede retter.
Den første egentlige fastedag var askeonsdag, onsdagen efter fastelavn. I katolsk tid gik man i kirke og fik tegnet et kors af aske i panden som en påmindelse om menneskets dødelighed: at vi er skabt af jord og skal vende tilbage til jord.
Festlighederne var forbi og skulle erstattes af uger præget af stilhed, eftertanke og selvransagelse. I mange kulturer er faste ikke kun direkte forbundet med fødeindtag, men skal forstås mere som en generel øvelse i askese, hvor man afholder sig fra fristelser, inklusive fx hasardspil.
Fællesnævner i de abrahamiske religioner
Alle tre abrahamiske religioner – Jødedom, Kristendom og Islam – har faste som et mere eller mindre centralt ritual. I jødedommen er fastedagene knyttet til bod og forsoning, især på Yom Kippur, hvor man faster et helt døgn for at fokusere på anger, tilgivelse og åndelig fornyelse.
I kristendommen har fasten historisk været en periode med klare regler for kost og livsførelse, og især ortodokse kristne har strenge regler for, hvad de må og ikke må indtage.
I islam er fasten under ramadanen en af religionens fem søjler og dermed helt grundlæggende. Fra solopgang til solnedgang afholder man sig fra mad og drikke, og fasten kombineres med bøn, næstekærlighed og fællesskab.
Mange andre religioner, herunder buddhisme og hinduisme, indeholder også vigtige-fasteritualer.
Fra religiøs praksis til moderne livsstil
I de senere år har fasten bevæget sig fra synagoger, kirker og moskeer og ind i fitnesscentre, kogebøger og sundhedsmagasiner.
Periodisk faste, hvor man begrænser sit spisning til bestemte tidsintervaller eller faster enkelte dage om ugen, er blevet populært blandt mennesker, der søger en enkel struktur for sundere vaner.
Denne moderne tilgang adskiller sig fra den religiøse faste, men rummer også ligheder. Det centrale er som regel fødeindtag, men i bredere forstand handler det om at sætte grænser, bryde vaner og eventuelt om at skabe bevidsthed om forbrug og livsstil.
For nogle bliver fasten en måde at genvinde kontrol og ro i en hverdag præget af konstant adgang til mad og stimuli. En slags selvvalgt mental eksil.
Sundhed, potentiale og forbehold ved faste
Forskning peger på, at faste kan have sundhedsmæssige fordele. Studier viser blandt andet forbedret insulinbalance, vægttab og mulige positive effekter på stofskiftet.
Der forskes også i, om faste kan styrke kroppens naturlige reparationsprocesser, når den får pauser fra fordøjelsen.
Samtidig advarer forskere mod at se fasten som en universalløsning. Effekten varierer, og for nogle kan faste være uhensigtsmæssigt eller direkte skadeligt. Derfor bør fasten praktiseres med omtanke og respekt for kroppens signaler.
Eftersom faste er en øvelse i afholdenhed, kan det i sagens natur tage overhånd, hvis man ikke er forsigtigt. Det skal ikke slå over i selvpineri.
Men hvis man synes, at man har fået lige lovligt meget mad og drikke i juletiden, så kan det være en idé at overveje at prøve at faste i det nye år. Der er mange måder, man kan gøre det på, og man behøver ikke have en dybere spirituel grund til at gøre det.
Mange vil opleve, at fasten i sig selv gør dem mindre stressede og mere jordbundne. Det er noget, som de fleste af os kan komme til at savne i den travle juleperiode.
