I går ved frokosttid udskrev Mette Frederiksen valg.
Samme aften mødtes topkandidaterne til den første store partilederdebat arrangeret af TV2 og DR.
Emnerne, der skulle diskuteres, var meget konkrete – såsom hvem man ønsker som statsminister, om vi bør få Store Bededag tilbage og om vi bør have formuebeskatning.
På listen over emner fandt man i mellemtiden ikke nogen klima- eller miljøsager.
Det er bemærkelsesværdigt i en tid, hvor debatten ellers rummer aktuelle sager om blandt andet svinevelfærd, beskyttelse af drikkevandet og opfølgning på regeringernes klimamål.
Hvem tog fat i den grønne elefant i rummet?
Alligevel var der kandidater, der nægtede at lade den grønne elefant stå ubemærket i hjørnet.
Francisca Rosenkilde fra Alternativet var den tydeligste klima-stemme.
Hun insisterede på at bringe klimaet ind i debatten, også når spørgsmålet egentlig handlede om noget andet, og hun blev da også bedt om at holde sig til emnet af værterne.
I sin korte præsentation af mærkesager var linjen klar: Alternativet vil have vælgerne til at pege på den kandidat, der vil gøre mest for klimaet.
Hun fremhævede konkrete sager som at undgå gift på markerne, sikre rent drikkevand og styrke dyrevelfærden.
Hos Radikale Venstre og Martin Lidegaard var klimaet også en tydelig del af fortællingen.
Martin Lidegaard talte om ønsket om “Danmarks grønneste regering” og nævnte ren, sikker og billig energi samt rent drikkevand som centrale prioriteter.
Pia Olsen Dyhr fra SF holdt sig tro mod partiets fokus på omsorg og velfærd, men nævnte også rent drikkevand og ambitionen om at skabe et samfund, der trygt kan gives videre til børn og børnebørn.
Pelle Dragsted fra Enhedslisten betonede ligesom SF omsorg, sundhed og lighed, men understregede også, at den regering, han ønsker, skal være både rød og grøn.
For ham hænger sundhed og miljø tæt sammen.
Moderaternes stifter og formand, Lars Løkke Rasmussen, fremhævede som udenrigsminister sikkerhed som det vigtigste tema.
Men i modsætning til de andre midterpartier nævnte han også klimasikring og klimamål.
Det placerede ham en anelse tydeligere på den grønne dagsorden end Socialdemokratiet og Venstre i denne debat.
Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti talte ikke direkte om grøn politik, men betonede tryghed som sit hovedtema – og nævnte i den forbindelse blandt andet rent drikkevand og stabile rammer for fremtiden.
Betyder det så, at de øvrige partier har glemt klimaet?
Miljø og klima er næppe noget, man lige glemmer.
Men det fremstod tydeligt, at det ikke stod øverst på prioriteringslisten i denne debat.
Når emnet ikke er på programmet, fylder det naturligt mindre i svarene – om det også kommer til at fylde mindre i den fremadrettede valgkamp, må vi se.
Der var dog spor af grøn politik hos et par borgerlige partier.
Alex Vanopslagh nævnte Liberal Alliances fælles plan med den øvrige blå opposition, hvor ophævelse af forbuddet mod kernekraft indgår som et centralt element.
Inger Støjberg, som er leder af Danmarksdemokraterne, talte om mere “sund fornuft” i den grønne omstilling og pegede blandt andet på modstand mod at placere jernmarker på god landbrugsjord.
Var der overraskelser?
Overordnet fremstod partilederne som tydelige repræsentanter for deres egne partiers linjer.
Det giver en vis klarhed for vælgerne.
Noget af det mest markante var dog, at både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen igen talte åbent for en regering over midten.
På blå side findes der mindst tre statsministerkandidater, mens ingen partiledere i rød blok entydigt har sagt, at de udelukkende vil pege på en rød regering.
Skal der dannes en klar rød og grøn regering, vil det kræve, at Alternativet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten samler tilstrækkeligt med mandater.
Lars Løkke Rasmussen indtager fortsat rollen som joker.
Hans retorik adskilte sig fra flere af de øvrige midterpartier, og i enkelte øjeblikke virkede det, som om han i højere grad talte ind i rød blok end blå.
Hvad kan man forvente de næste par uger?
Intet tyder på, at denne valgkamp ikke bliver et klimavalg.
Efter debatten offentliggjorde TV 2 en Megafon-undersøgelse over danskernes vigtigste valgemner.
Danskernes prioritering ser således ud:
- Udenrigs- og sikkerhedspolitik (33%)
- Økonomi (28%)
- Hospitaler og sundhed (24%)
- Flygtninge og indvandrere (22%)
- Miljø og klima (21%)
Miljø og klima ligger altså på en femteplads blandt vælgernes vigtigste emner.
Det betyder dog ikke, at grønne spørgsmål forsvinder helt fra dagsordenen.
Flere af de temaer, der topper listen, hænger tæt sammen med klima og miljø.
Drikkevandet har fyldt meget det seneste halve år og er både et sundheds- og miljøspørgsmål.
Samtidig bliver forsyningssikkerheden draget mere og mere ind i sikkerheds- og geopolitik.
Forsyningssikkerhed i Danmark er tæt bundet sammen med vedvarende energi, rent drikkevand og kystsikring, hvilket altsammen bidrager til den grønne omstilling.
Dermed kan klima- og miljøpolitikken meget vel få en central rolle i valgkampen – blot under andre overskrifter.
