Når vi står i supermarkedet og lægger varer i kurven, tænker vi ikke altid over, hvor maden kommer fra – og hvor langt den har rejst, før den ender på vores tallerken.
Alligevel spiller transporten af fødevarer en vigtig rolle for madens samlede CO₂-aftryk og dermed for klimaet.
I en globaliseret verden kan en enkelt middag bestå af ingredienser fra flere kontinenter, og det rejser spørgsmålet: Hvor klimabelastende er vores mad egentlig?
Mad på rejse i en global verden
I dag importerer Danmark en stor del af sine fødevarer, inklusive frugter og grøntsager, som vi også selv dyrker.
Frugt og grønt kommer ofte fra Sydeuropa, Sydamerika eller Afrika, fisk kan være fanget i én del af verden og forarbejdet i en anden, og oksekød kan have krydset flere landegrænser, før det når supermarkedets køledisk.
Det betyder, at maden ofte transporteres over tusindvis af kilometer med lastbil, skib eller fly.
Transportformen har stor betydning for CO₂-udledningen.
Skibe og lastbiler udleder relativt mindre CO₂ pr. kilo mad sammenlignet med fly, men fordi mængderne er enorme, bliver den samlede udledning alligevel betydelig.
Flytransport er særligt problematisk, fordi den udleder meget CO₂ på kort tid.
Fødevarer som friske bær, asparges eller eksotiske frugter, der flyves ind for at være friske, har derfor et markant højere klimaaftryk end varer, der transporteres langsommere.
Hvor langt rejser maden?
Der findes ikke nogen entydig måde at måle danskernes fødevarers samlede antal rejsekilometer.
Vi spiser forskelligartet, nogle af os prioriterer økologisk og lokalt.
Der findes til gengæld oversigter over forskellige madvarers klimaaftryk, hvor du kan danne dig et overblik, som fx denne fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Oversigten viser både klimaaftrykket ved dansk produktion og import.
Man skal selvfølgelig huske, at den slags oversigter af praktiske årsager er vejledende og baseret på skøn, men det giver et klart indtryk af, hvor meget – eller lidt, afhængigt af synsvinkel – det egentligt betyder, om maden er danskproduceret eller ej.
Som man kan se, udgør del af klimaaftrykket, der afspejler transport i forbindelse med import, relativt meget i forhold til det samlede klimaaftryk for visse grøntsager.
Kød, derimod, er af forskellige årsager så klimabelastende, at transporten som regel udgør en brøkdel af det samlede klimaafryk.
Transport er kun en del af regnestykket
Selvom transport af mad er vigtig, er det dog ikke hele forklaringen på madens CO₂-aftryk.
For mange fødevarer fylder produktionen mere end selve transporten.
Især animalske produkter som oksekød, lam og ost har et højt klimaaftryk på grund af dyrenes foder, metanudledning og arealforbrug.
Det betyder, at lokalt produceret oksekød faktisk ofte belaster klimaet mere end importerede grøntsager, selvom grøntsagerne har rejst langt.
Alligevel er transport ikke ligegyldig. Når man vælger mellem to lignende produkter – for eksempel æbler fra Danmark eller æbler fra New Zealand – kan transporten være afgørende.
Æbler, der har rejst den halve klode rundt, har typisk et højere CO₂-aftryk end lokale æbler i sæson, som man næsten kan sige sig selv.
Desuden skal æblerne pakkes og emballeres, hvilket yderligere belaster klimaet potentielt.
Madvalg med omtanke
Hvor langt din mad rejser, er altså ikke bare et spørgsmål om kilometer, men om hele den kæde, der bringer maden fra jord til bord.
Transporten bidrager til CO₂-udledningen, men den skal ses i sammenhæng med produktion, opbevaring og forbrug.
Ved at tænke mere over vores madvalg kan vi tage et skridt mod en mere bæredygtig fremtid – én tallerken ad gangen.
En godt udgangspunkt er myndighedernes oversigter over de forskellige madvarers klimaaftryk.
Med konkret viden i baghovedet er du bedre rustet til at træffe det klimabevidste valg, næste gang du er ude at handle.
