Begrebet “invasiv art” refererer til en plante-, svampe- eller dyreart, som er blevet indført (bevidst eller utilsigtet) af mennesker til et område udenfor dens naturlige udbredelsesområde – og som derefter formerer sig, spreder sig og har en negativ effekt på det økosystem, hvori den indtræder.
Det er altså ikke nok at være fremmed for området (ikke-hjemmehørende) – arten skal også være etableret, sprede sig og skade den oprindelige flora eller fauna eller være til gene i økosystemet for at den kan betegnes som “invasiv”.
I Danmark håndteres de invasive arter bl.a. via en national- og en EU-liste, som angiver hvilke arter der er omfattet af forbud mod import, udbredelse med videre. Metodisk vurderes en arts invasive karakter bl.a. ud fra dens spredningspotentiale, påvirkning af hjemmehørende arter, effekt på økosystemfunktioner, økonomiske og helbredsmæssige effekter.
Giver dig her fem eksempler på invasive arter i Danmark, som du bør kende til:
1. Rynket rose (Rosa rugosa)
Rynket rose, oprindeligt hjemmehørende i Nordøstasien, blev indført til Europa som prydplante, og har i Danmark vist sig at kunne etablere sig i naturen og sprede sig kraftigt.
Planten danner tætte krat, med store hyben og rynkede læderagtige blade. I kystnære habitater som klitter og strandoverdrev danner den sammenhængende bevoksninger, der skygger for hjemmehørende lavere vegetationslag. Det betyder, at den naturlige flora under rynket rose trues – og dermed trues også det dyreliv, som er knyttet til den oprindelige plantebestand. Handlen med rynket rose blev fra 1. januar 2022 forbudt i Danmark, fordi planten er vurderet som en væsentlig trussel mod naturen.
2. Elmesyge (Ophiostoma novo-ulmi)
Elmesyge er en alvorlig svampesygdom, der rammer elmetræer og kan føre til hurtig afvisning og død af træet. Infektionen sker typisk via barkbiller, som overfører svampen fra træ til træ.
De ydre symptomer viser sig ved bladvisning og visne, døende grene. Elmetræet har traditionelt været en betydelig del af bymiljøet og landskabet i Danmark, og sygdommens hærgen har derfor både æstetiske, økologiske og økonomiske konsekvenser. Bekæmpelsen omfatter blandt andet sanering (fjernelse af syge træer) og forsøg på at fremstille resistente elmearter, men der findes stadig ingen fuldstændig effektiv kur.
3. Brun rotte (Rattus norvegicus)
Blandt dyr har den brune rotte – som vi alle kender som “byrotten” – også invasive træk i Danmark. Dyret både ødelægger landbrugsafgrøder og kan sprede sygdomme gennem sine efterladenskaber. Rotten er ikke oprindeligt hjemmehørende i de danske naturtyper og kan sprede sig, udkonkurrere andre arter og påvirke såvel naturen som mennesker.
Bekæmpelse kræver naturligvis helt andre strategier end ved planter. Derfor har man i Danmark sikret, at borgerne kan alarmere den lokale kommune, hvis man ser en rotte. Herefter vil en autoriseret rottebekæmper tage sig af problemet.
4. Amerikansk mink (Neogale vison)
Den amerikanske mink, oprindeligt fra Nordamerika, er i Danmark betegnet som invasiv, fordi den, via flugt fra pelsfarme, har etableret frie bestande, der jager vildt, fugle og smådyr i et omgang, som belaster resten af miljøet. Studier viser, at de vilde mink i Danmark består både af undslupne pelsfarmsdyr og “vilde” afkom, og at de har bredt sig over store dele af landet.
For naturforvaltning betyder det, at der må arbejdes med regulering, overvågning og ofte med samarbejde mellem myndigheder, jægere og lodsejere.
5. Almindelig vandpest (Elodea canadensis)
Denne vandplante, oprindelig fra Nordamerika, er et eksempel på en invasiv planteart i danske vandløb og søer. Den er med på den nationale liste over invasive arter i Danmark.
Almindelig vandpest kan danne tætte bevoksninger i vandmiljøer – hvilket kan hæmme lysindtrængning og iltforhold, og dermed påvirke de hjemmehørende vandplanter og dyrs forhold på en stærkt negativ måde.
Et vedvarende problem
Som man kan konstatere, er begrebet “invasiv art” et mangefacetteret fænomen. Både planter, svampe og dyr kan være “invasive” og de er ofte meget svære at slippe af med. På den ene side er vi i Danmark, især på Jylland, udsatte for invasive arter fra syd, der migrerer op gennem Tyskland og over grænsen. På den anden side betyder det faktum, at vores hovedland er en halvø, at vores økosystemer trods alt er sammenlignelige med mange af dem, man finder sydpå.
Hvor galt det kan gå, når invasive arter trænger ind i mere isolerede områder, har vi set i bl.a. Australien, hvor man i 1930erne introducerede den giftige sukkerørstudse for at den skulle udrydde lokale biller, der skadede landbruget. Det fik katastrofale konsekvenser og man kæmper stadig med at få bugt med tudsen i dag!
