For bare fire år siden var der næsten dobbelt så mange elbiler pr. indbygger i hovedstadskommunerne som i landkommunerne.
Siden er der sket noget ganske markant på det danske bilkort.
Elbilen er rykket ud af storbyen og ind på villavejene, landevejene og i indkørslerne i resten af Danmark.
Faktisk er der nu for første gang en smule flere elbiler pr. indbygger i landkommunerne end i hovedstadskommunerne.
Det viser en ny analyse fra brancheorganisationen Mobility Denmark.
I 2022 var der 10,7 elbiler pr. 1.000 indbyggere i landkommunerne. I dag er tallet steget til 104,9. Det er næsten en tidobling på fire år.
I hovedstadskommunerne er udviklingen også gået stærkt, men ikke helt lige så stærkt. Her er antallet steget fra 17,7 til 104,1 elbiler pr. 1.000 indbyggere.
Forskellen er altså hårfin. Men udviklingen fortæller alligevel noget væsentligt: Elbilen er ikke længere et fænomen, der primært hører hjemme i og omkring de største byer.
Det er faktisk provinsbyerne, der fører
Ser man på hele Danmarkskortet, er det hverken landkommunerne eller hovedstaden, der har flest elbiler i forhold til indbyggertallet.
Det har provinsbykommunerne.
Her er der nu 129,1 elbiler pr. 1.000 indbyggere.
Herefter følger oplandskommunerne med 124,8 og storbykommunerne Aarhus, Odense og Aalborg med 116,4.
Ifølge Mobility Denmark er forskellene mellem kommunerne samtidig blevet omkring 30 procent mindre siden 2022.
Det er måske den mest interessante udvikling i tallene. Elbilen er ikke bare blevet mere udbredt. Dens geografiske slagside er også blevet mindre.
Udviklingen ser sådan ud:
| Kommunetype | Elbiler pr. 1.000 indbyggere i 2022 | Elbiler pr. 1.000 indbyggere i 2026 |
|---|---|---|
| Provinsbykommuner | 15,0 | 129,1 |
| Oplandskommuner | 15,7 | 124,8 |
| Storbykommuner | 14,1 | 116,4 |
| Landkommuner | 10,7 | 104,9 |
| Hovedstadskommuner | 17,7 | 104,1 |
Kilde: Mobility Denmark, baseret på Bilstatistik.dk og Danmarks Statistik. 2026-tallene er opgjort 20. september.
Men hovedstaden er ikke nødvendigvis sakket bagud
Mobility Denmark beskriver udviklingen som at hovedstadskommunerne nu er blevet overhalet og er “sakket bagud”.
Det kræver dog en vigtig nuance.
Tallene viser nemlig antallet af elbiler pr. 1.000 indbyggere. De viser ikke, hvor stor en andel af områdets biler der er elektriske.
Og der er i forvejen markant forskel på, hvor almindeligt det er overhovedet at have en bil i forskellige dele af Danmark.
Ifølge Danmarks Statistik havde 78 procent af familierne i små bysamfund med under 2.000 indbyggere eller i landdistrikter en bil i 2025.
I hovedstadsområdet og byer med mere end 100.000 indbyggere gjaldt det kun 43 procent.
I Københavns Kommune var andelen helt nede på 28 procent.
Når landkommunerne nu overhaler hovedstaden i elbiler pr. indbygger, betyder det derfor ikke nødvendigvis, at elektrificeringen er gået i stå i byerne.
Tværtimod er antallet af elbiler pr. indbygger i hovedstadskommunerne næsten seksdoblet siden 2022.
En del af udviklingen kan i stedet være ganske naturlig: Når elbilen går fra at være en særlig type bil til i stigende grad bare at være den bil, danskerne køber, vil den også brede sig til de områder, hvor bilen i forvejen fylder mest i hverdagen.
Med andre ord begynder elbilkortet langsomt at ligne det almindelige bilkort.
Hus og indkørsel kan gøre elbilen lettere
Der kan samtidig være nogle helt praktiske grunde til, at elbilen passer godt ind uden for de tætte byområder.
Mobility Denmark peger blandt andet på længere kørselsbehov og bedre muligheder for at lade bilen hjemme som mulige forklaringer på udviklingen.
Organisationens analyse dokumenterer dog ikke i sig selv, hvor stor en del af stigningen der skyldes de enkelte faktorer.
Muligheden for hjemmeladning er ikke desto mindre relevant.
Danmarks Statistik har tidligere peget på, at elbilens udbredelse blandt andet bør ses i sammenhæng med andelen af enfamiliehuse, fordi det er mere attraktivt at anskaffe en elbil, når der er mulighed for opladning hjemme.
Samtidig kan elbilens økonomi være interessant for mennesker, der kører mange kilometer.
FDMs bilbudget for 2026 viser eksempelvis, at en ny elbil samlet set er billigere at eje end en sammenlignelig ny benzinbil i de tre prisklasser, organisationen har undersøgt.
Beregningerne forudsætter blandt andet 20.000 kilometers kørsel om året og en stor del af opladningen hjemme.
Det betyder ikke, at det altid kan betale sig at skifte en eksisterende benzinbil ud med en ny elbil.
Det afhænger blandt andet af kørselsbehov, bilens alder og værditab.
Men for en familie, der alligevel skal købe en ny bil, er regnestykket blevet væsentligt anderledes end for få år siden.
Næsten alle nye privatbiler kører nu på strøm
Og måske ligger den vigtigste forklaring på landkommunernes elbilboom slet ikke på landet.
Den ligger i udviklingen på det danske bilmarked som helhed.
Ved udgangen af august var der ifølge Danmarks Statistik 694.800 elbiler på de danske veje.
Det svarer til 23,4 procent af alle personbiler.
På bare ét år er bestanden vokset med 48,6 procent.
Ser man alene på de biler, som private husholdninger anskaffer sig fra ny, er udviklingen endnu mere markant.
I august var 96,1 procent af husholdningernes nyregistrerede personbiler elbiler.
Elbilen er med andre ord meget tæt på at have overtaget markedet for nye privatbiler.
Og netop derfor er det måske mindre overraskende, end det umiddelbart lyder, at landkommunerne nu har overhalet hovedstaden.
Hvis næsten alle nye biler, som private danskere anskaffer sig, kører på strøm, vil elbilerne med tiden naturligt fylde mere i de dele af Danmark, hvor mange familier har en bil stående i indkørslen.
Det interessante er derfor ikke nødvendigvis, at landet har “slået” byen.
Det interessante er, at elbilen tilsyneladende er ved at miste sin entydige geografi.
