Elmarkedet i Danmark er i dag præget af konkurrence mellem en lang række selskaber.
Tanken bag udviklingen – et privatiseret elmarked – var oprindeligt, at konkurrence skulle give forbrugerne bedre priser og service.
Men virkeligheden er blevet mere kompleks.
I en ny test fra Forbrugerrådet Tænk dumper således hver femte elaftale.
I testen har Forbrugerrådet Tænk gennemgået en række danske elselskabers elaftaler og vurderet dem på blandt andet prisstruktur, gennemsigtighed og vilkår.
Resultatet blev, at elselskabet Energi Fyns brand, Gasel, løb med førstepladsen.
Ifølge testen leverer selskabet et produkt, der er relativt enkelt at forstå for forbrugerne, og hvor priser og betingelser fremstår mere overskuelige end hos flere konkurrenter.
Hos Energi Fyn, der driver Gasel, vækker anerkendelsen stor tilfredshed.
Selskabets kommercielle direktør understreger, at målet netop har været at gøre elmarkedet mere gennemskueligt for almindelige danskere.
“Vi arbejder hver dag for at sikre, at danskerne får et helt simpelt og transparent elprodukt, der er til at betale, så vi er utroligt glade for at få den anerkendelse,” lyder det i forbindelse med offentliggørelsen af testen.
Men samtidig peger direktøren på en mere problematisk side af elmarkedet.
Ifølge ham bliver mange elforbrugere jævnligt kontaktet af aktører, der forsøger at lokke dem over i dyre eller uklare aftaler.
“Det er efterhånden velkendt, at elforbrugere bliver udsat for svindelforsøg af den ene eller anden karakter,” forklarer han.
Den opfattelse bekræftes af testen fra Forbrugerrådet Tænk, hvor hver femte aftale dumper i testen ud fra parametrene pris, kundetilfredshed, overskuelighed og ulovligheder.
Flere klager over elselskaber
Direktørens udtalelse falder i tråd med en bredere udvikling, som Forbrugerrådet Tænk tidligere har beskrevet.
Organisationen har i de senere år registreret flere klager fra forbrugere over elselskaber.
Klagerne handler blandt andet om aggressivt telefonsalg, uklare prisstrukturer, uventede gebyrer eller kontrakter, der viser sig at være dyrere end først præsenteret.
Læs også: Hvorfor har vi så svingende elpriser i Danmark?
For mange forbrugere er elmarkedet i forvejen svært at gennemskue.
Aftaler kan bestå af en række forskellige elementer – spotpris, abonnement, tillæg og gebyrer – og det kan derfor være vanskeligt at sammenligne tilbud på tværs af selskaber.
Det gør det derfor også lettere for useriøse aktører at udnytte situationen.
Selvom de fleste virksomheder på markedet driver legitim forretning, viser klagerne, at nogle selskaber opererer i gråzoner, hvor gennemsigtigheden er begrænset.
En utilsigtet konsekvens af liberalisering
I slutningen af 1990’erne blev det danske elmarked liberaliseret gennem reformer, der åbnede markedet for konkurrence mellem private udbydere.
Før liberaliseringen var elmarkedet i høj grad organiseret gennem regionale monopoler.
Reformerne skulle skabe bedre priser, mere innovation og større valgfrihed for forbrugerne.
I mange tilfælde har konkurrencen da også påvirket priserne og frembragt nye services.
Men liberalisering kan af åbenlyse årsager også have en bagside.
Når et marked åbnes for fri konkurrence, åbner det samtidig døren for opportunisme og i værste fald decideret snyd.
Den selvsamme markedslogik, der – under de rette forhold – skal sikre sund konkurrence, kan også give plads til aktører, der forsøger at udnytte forbrugernes manglende overblik.
Det er en ubehagelig sandhed, som politikerne sjældent forholder sig til, når de taler om fordelene ved fx at privatisere statslige ydelser.
Fortalere for liberalisering gør det næste altid ud fra den uudtalte præmis, at der ikke findes nogen brodne kar eller at markedsmekanismerne på mere eller mindre magisk vis skal eliminere de mindre hæderlige aktører.
Virkeligheden viser dog, at processen langt fra altid er så enkel.
Forbrugere kan nå at blive bundet til uigennemskuelige aftaler eller betale overpris, før problemerne opdages.
Svindel som grundvilkår
Lige så beundringsværdigt det er, at Energy Fyn og Glasel formår at tilbyde gode, økonomisk overkommelige og transparent el-aftaler, lige så bekymrende er det, når en direktør i branchen medgiver, at det er velkendt, at mange forbrugere bliver udsat for svindelforsøg.
Hvis det er velkendt, hvorfor bliver der så ikke sat en stopper for det, må man spørge sig selv.
Er det bare et grundvilkår, at private firmaer kan finde på at snyde folk?
Hvis svaret er ja, så må politikerne nødvendigvis forholde sig til denne udfordring, når de fremhæver alle gevinsterne ved at liberalisere offentlige services.
Hvis liberalisering skal fungere, så nytter det ikke noget, at man implicit tillader snyd og svindel.
