Stormfloder og oversvømmelser forventes at blive Danmarks måske største klimaproblem i de kommende årtier.
Derfor vækker regeringens plan om at afsætte næsten 15 milliarder kroner til kystsikring både ros og bekymring blandt eksperter.
Pengene er et vigtigt skridt, men langt fra tilstrækkelige, lyder vurderingen fra flere forskere.
Regeringen har i et udspil til en ny klimatilpasningsplan foreslået at bruge 14,9 milliarder kroner på kystbeskyttelse i perioden 2029 til 2040.
Midlerne skal blandt andet gå til diger, højvandsmure og andre former for beskyttelse i områder, hvor der er stor risiko for oversvømmelser fra havet.
“Med denne plan beskytter vi jeres hjem, jeres virksomheder, de værdier, der ligger langs Danmarks kyster“, fastslog miljøminister Magnus Heunicke (S), da planen blev præsenteret.
Planen markerer samtidig politisk forandring.
I mange år har kystsikring i høj grad været et ansvar for lokale grundejere og kommuner.
Med den nye plan lægger staten op til at tage en større del af ansvaret.
Staten skal finansiere 85 procent af anlægsudgifterne, mens kommunerne selv skal bidrage med 15 procent.
Men selv om initiativet bliver modtaget positivt, vurderer flere eksperter, at beløbet ikke står mål med de udfordringer, Danmark står over for.
Læs også: Naturstyrelsen: “Stormflod banede vejen”
Oversvømmelser rammer oftere
Konsekvenserne af stormfloder har allerede ramt flere danske kystbyer.
Et af de tydeligste eksempler er Præstø i Vordingborg Kommune.
I oktober 2023 blev byen ramt af en voldsom stormflod, hvor enorme vandmængder fra både fjorden og Tubæk Å pressede på byens sluseport, som til sidst brød sammen.
Vandet strømmede ind i byen, og store områder blev oversvømmet.
Sejlklubber mistede deres klubhuse, supermarkeder blev totalskadet, og flere veje stod under vand.
Lokale medier beskrev situationen som alvorlig, mens myndighederne arbejdede på højtryk for at stabilisere vandstanden.
Mange borgere oplevede omfattende skader på boliger og virksomheder.
Selv om stormfloden blev betegnet som en såkaldt 100-års hændelse, blev Præstø allerede få måneder senere igen truet af oversvømmelser.
I januar 2024 steg vandstanden igen væsentligt efter flere dage med kraftig regn og østenvind.
Det viser ifølge forskere, at den slags “100 års-hændelser” kan blive langt mere almindelige i fremtiden.
Stormfloder er Danmarks største klimarisiko
Ifølge klimaforsker Karsten Arnbjerg-Nielsen er oversvømmelser fra havet den største økonomiske klimarisiko for Danmark.
Danmark har en meget lang kystlinje i forhold til landets størrelse, og det gør landet særligt sårbart over for stigende vandstande og kraftigere storme.
“Der er ingen tvivl om, at oversvømmelser er vores største udfordring, og særligt oversvømmelser fra havet. For der findes også oversvømmelser fra grundvand, vandløb og fra skybrud, men de økonomiske konsekvenser på landsplan er klart størst på havvand“, udtaler han i et interview med Politiken.
Hvis der ikke bliver gjort noget, kan konsekvenserne blive massive, lyder advarslen.
Nogle huse kan i fremtiden risikere at blive oversvømmet hvert eneste år.
“De ville blive til ufrivillige sommerhuse, fordi de ville blive oversvømmet hver vinter og først ville være beboelige igen efter langvarig udtørring og reparation“, forklarer Arnbjerg-Nielsen.
Milliardregning venter
Professor i klima og økonomi ved Danmarks Tekniske Universitet, Kirsten Halsnæs, mener, at regeringens plan er et vigtigt signal – men økonomisk set utilstrækkelig.
Ifølge beregninger fra forskere koster det omkring tre milliarder kroner i skader hvert år, hvis klimatilpasning bliver udskudt.
Ser man blot på en tiårig periode, svarer det til omkring 30 milliarder kroner i potentielle skader.
På endnu længere sigt kan regningen blive endnu større.
Hvis Danmark ikke tilpasser sig klimaændringerne, kan oversvømmelser og skybrud koste op mod 406 milliarder kroner over de næste 100 år.
Stormfloder alene kan stå for omkring 250 milliarder kroner af den regning.
“Det er enormt godt, at man nu siger, at det er en samfundsopgave at gøre noget ved det her problem“, siger Halsnæs.
“Men 15 milliarder kroner frem mod 2040 er ikke nok“.
Kommuner kan ikke løfte opgaven alene
I mange kystkommuner er behovet for hjælp fra staten tydeligt.
Vordingborg Kommune har eksempelvis omkring 385 kilometer kystlinje.
Kommunens borgmester, Michael Seiding Larsen, understreger, at det er en opgave, kommunerne ikke kan løfte alene.
Derfor hilser kommunen regeringens plan velkommen – også selv om kommunerne selv skal finde 15 procent af finansieringen.
En national opgave
Kystbeskyttelse i Danmark bliver administreret af staten gennem blandt andet Kystdirektoratet, som arbejder med analyser, planlægning og rådgivning om beskyttelse mod erosion og oversvømmelser.
Desuden spiller kommuner og lokale grundejere en vigtig rolle i planlægning og gennemførelse af konkrete projekter.
Regeringens nye udspil skal nu forhandles i Folketinget, og det er endnu uklart, hvilke kyststrækninger der konkret vil få del i midlerne.
Men én ting er de fleste eksperter enige om: Danmark bliver nødt til at investere massivt i kystsikring i de kommende år.
For hvis ikke landet tilpasser sig det stigende havniveau og de kraftigere storme, kan og vil regningen – både økonomisk og menneskeligt – blive langt større.
