Når københavnerne i den kommende tid kigger ud i vintermørket, kan de få øje på et usædvanligt syn: Små blinkende droner, der langsomt krydser himlen over byen. De er der ikke for at tage billeder af byens borgere, men for at hjælpe med at beskytte et af hovedstadens vigtigste infrastruktursystemer – fjernvarmenettet. Med næsten 3.000 kilometer rør under fødderne på byens indbyggere er fjernvarmen et enormt og komplekst system, og selv små utætheder kan give store problemer. Derfor tager man nu avanceret drone-teknologi i brug for at finde huller, før de vokser sig dyre eller kritiske. Sådan skriver HOFOR i en pressemeddelelse til Ritzau.
Termografi fra luften: At finde varmen i mørket
Dronerne, der sættes ind fra slutningen af november og frem til udgangen af december, flyver om natten mellem klokken 20.00 og 07.00. Det gør de af en helt særlig grund: Den termiske teknologi, de bærer med sig, fungerer bedst i mørke og i tørvejr. Med deres sensorer måler dronerne ikke almindelige billeder, men registrerer i stedet elektromagnetisk stråling i specifikke bølgelængder, som omregnes til temperaturer. På deres termografiske billeder fremstår varmeudslip som tydelige farvesignaler.
Det betyder, at de kan se varmen under jorden – bogstaveligt talt. Hvis et rør lækker, vil varmt fjernvarmevand sive ud i jorden og skabe et område med forhøjet temperatur. Det kan være usynligt for mennesker med det blotte øje, men ikke for en drone udstyret med præcise sensorer.
Når rør i Portugal-længde skal holdes tjek på
Københavns fjernvarmenet er langt. Faktisk så langt, at de samlede rør strækker sig omtrent som afstanden fra København til Portugal. Derfor er det en enorm opgave at overvåge nettet og opdage fejl hurtigt. En traditionel metode kan være at grave sig frem til lækager, men det er både tidskrævende, dyrt og ofte uhensigtsmæssigt, fordi man ikke ved, præcis hvor skaden er.
Derfor er droneflyvningerne et vigtigt overvågningsværktøj. Ved at scanne store områder på kort tid kan teknikerne få et ganske præcist overblik over mulige problemsteder. Det betyder færre unødige opgravninger, hurtigere reparationer og mindre energispild.
“Med dronerne kan vi hurtigt få et mere præcist overblik over, hvor der eventuelt er utætheder og hurtigt gøre noget ved det. Det sparer penge, da vi hurtigere og lettere kan identificere utætheder, og det er samtidig også godt for CO2-regnskabet“, lyder det fra sektionsleder Bekim Jakob Idrizi.
Et værktøj med dokumenteret effekt
København er ikke den første by i Danmark, der bruger droner til at jagte varmeudslip. I Næstved har man også oplevet, at investeringen kunne betale sig – selv om dronerne nu ikke nødvendigvis fandt nogen lækager. Erfaringer derfra viser, at teknologien både kan spare store pengesummer og forhindre energispild – og samtidig gøre det nemmere for forsyningsselskaber at planlægge vedligeholdelse.
På nationalt niveau er teknologien i fremgang. Flere og flere danske kommuner anvender disse specialiserede droner til hurtigt og effektivt at sikre, at der ikke er lækager og – hvis der skulle opdages en lækage – få den lokaliseret og repareret hurtigst muligt.
Hvor og hvornår flyver dronerne i København?
Fra 26. november og frem til årsskiftet vil dronerne flyve hen over:
- Vanløse, Brønshøj og Tingbjerg
- Nørrebro, Nordvest og Emdrup
- Vigerslev og Valby
Da dronerne kun kan flyves under de rette forhold, kan tidsplanen variere. Regn, våd asfalt og kraftig vind kan gøre termografien upræcis eller umulig. Derfor melder HOFOR altså kun ud i overordnede linjer, hvornår flyvningerne finder sted.
Højde- og lydmæssigt vil droneaktiviteten være diskret. Dronerne holder sig typisk i 80-120 meters højde, og selvom man kan ane en svag summen, er det langt fra støjniveauet fra almindelig trafik.
Fokus på borgernes tryghed
Hos forsyningsselskabet er man givetvis opmærksom på, at droner i luften kan få nogle borgere til at undre sig eller måske bekymre sig – især i en tid, hvor droner ofte forbindes med overvågning eller ulykkeshændelser. Derfor informerer man så bredt som muligt og understreger, at dronerne ikke tager almindelige billeder. De registrerer kun varmeudstråling fra jorden og kan ikke bruges til at identificere mennesker, bygninger eller andre private forhold.
Mindre spild, bedre økonomi og grønnere drift
Fordelene ved droneinspektionerne er mange. For det første kan hurtig opdagelse af utætheder reducere varmetab og dermed energiforbruget i fjernvarmesystemet. Det hjælper både forbrugernes økonomi og klimaet. For det andet betyder færre store brud, at driften bliver mere stabil, så borgere oplever færre afbrydelser eller perioder uden varmt vand. Endelig er dronerne med til at effektivisere vedligeholdelsen, så ressourcerne bruges dér, hvor behovet er størst.
I takt med at fjernvarmen spiller en stadig større rolle i Danmarks energipolitik, bliver effektiv drift af nettet vigtigere. Hvert eneste hul i et rør er i princippet et unødigt energitab – og når varmen i forvejen er dyr at producere, giver det god mening at finde lækager så hurtigt og præcist som muligt.
Fremtiden: Flere droner, mere data
Med de gode erfaringer fra både København og andre danske kommuner peger meget på, at dronebaseret termografi bliver en fast del af fremtidens fjernvarmeovervågning. Efterhånden som teknologien udvikler sig, kan dronerne levere endnu mere detaljerede data, måske endda i realtid. Det kan ikke alene gøre vedligeholdelsesarbejdet lettere, men også støtte byplanlægning og langsigtet renovering af infrastrukturen.
For nu handler det dog om den kommende måneds flyvninger – og om at sikre, at københavnerne kan holde varmen uden unødvendigt spild. Så hvis du ser en drone glide stille gennem natten over byens tage, er det sandsynligvis bare et lille elektrisk øje, der hjælper med at holde fjernvarmen i gang.
