I løbet af blot 48 timer blev fire personer bidt af hajer i den australske delstat New South Wales (NSW) – tre af hændelserne skete ved strande i Sydney.
Episoderne har rystet både lokale og turister og ført til midlertidige strandlukninger, mens myndighederne opfordrede folk til at holde sig på land.
Men hvorfor opstår der pludselig så mange hajangreb på så kort tid?
Ifølge eksperter kan det skyldes en kombination af vejrforhold, årstid og hajernes særlige biologi.
Fire angreb på to døgn
Angrebene begyndte en søndag eftermiddag i slutningen af januar, da en 12-årig dreng blev bidt nær Nielsen Park i det østlige Sydney, efter at han var sprunget i vandet fra klipper sammen med venner.
Næste morgen blev et 11-årigt barns surfbræt bidt i stykker, og senere samme aften blev en surfer ved North Steyne bidt og pådrog sig skader, der formentlig vil give varige mén.
Længere nordpå på nordkysten slap en surfer med mindre alvorlige skader.
Alle Sydneys nordlige strande blev lukket midlertidigt.
Ifølge hajeksperten Amy Smoothey fra New South Wales’ såkaldte Department of Primary Industries viste analyser af bidmærkerne, at der var tale om tyrehajer.
Tyrehajen: Robust og tilpasningsdygtig
Tyrehajen (Carcharhinus leucas) er kendt for sine brede, trekantede “skæretænder” i overmunden og smallere tænder i undermunden.
Ifølge den australske hajdatabase har arten stået bag 212 registrerede angreb siden begyndelsen af 1800-tallet – omkring 16% af alle hændelser – og cirka en fjerdedel af de dødelige.
Arten kan blive op til 50 år gammel og foretrækker vandtemperaturer på over 19 grader.
Den ankommer typisk til Sydney i oktober, topper i antal i januar og februar og svømmer derefter omkring 1.700 kilometer nordpå mod Queensland i april eller maj.
Der findes ingen dokumentation for, at tyrehajer skulle være mere aggressive end andre hajarter.
Men deres fysiologi og adfærd bringer dem oftere i kontakt med mennesker, og det er her, der kan opstå ulykker.
Tyrehajer er særligt kendt for deres evne til at bevæge sig mellem salt- og ferskvand.
Som unger lever de i flodmundinger og delvist indelukkede, kystnære områder, hvilket gør dem tolerante over for vand med relativt lavt saltholdighed.
Derudover kan de registrere bevægelser og elektriske impulser fra byttedyr via såkaldt elektroreception – en evne, der gør dem effektive jægere selv i uklart vand.
Kraftig regn skabte ideelle forhold
Den afgørende faktor i den nylige klynge af angreb var ifølge eksperter den intense nedbør i Sydney i samme periode.
Nogle områder modtog over 50 mm regn på få timer.
Regnen skyllede store mængder ferskt og sedimentrigt vand ud i havet.
Det gjorde kystvandet uklart og skabte ideelle forhold for mindre fisk, som søger føde i det næringsrige, plumrede vand.
Når byttefisk samler sig, følger rovdyrene som regel efter.
Ifølge hajøkologen Rob Harcourt fra Macquarie University er sandsynligheden for tyrehajbid tæt knyttet til ferskvandsudløb.
Mærkede hajer i Sydney-området viser, at de hurtigt bevæger sig mod områder med grumset vand efter kraftig regn.
Kombinationen af sommer – højsæson for tyrehajer – og kraftig nedbør skabte derfor en “perfekt storm”.
Jagtede hajerne mennesker?
Der er ikke meget, der tyder på, at hajerne bevidst jagtede mennesker.
De var sandsynligvis på jagt efter mindre fisk.
Nogle bid kan være såkaldte “undersøgelsesbid”, hvor hajen tester et objekt – eksempelvis et surfbræt – for at afgøre, om det er føde.
Selvom hajer i sjældne tilfælde kan opfatte mennesker som bytte, vurderes de fleste angreb derfor at være utilsigtede.
Flere hajbid – men stadig lav risiko
Statistikker viser en stigning i registrerede hajbid i New South Wales, især blandt surfere og særligt omkring Sydneys nordlige strande.
Mellem 1980 og 1994 blev kun fire bid på surfere registreret.
Mellem 2000 og 2019 steg tallet til omkring 60.
Flere faktorer spiller ind:
- Flere mennesker i vandet.
- Voksende bestande af hvaler, som tiltrækker store hvide hajer.
- Stigende havtemperaturer som følge af global opvarmning kan forlænge tyrehajernes ophold i området.
Australien er ifølge internationale opgørelser fortsat et af de lande i verden med flest registrerede hajangreb, og den intense mediedækning af flere hændelser på kort tid kan få risikoen til at virke større end den statistisk er.
Eksperter understreger dog, at risikoen for den enkelte svømmer stadig er meget lav.
