Marker skal forvandles til skove, og staten står klar med en milliardstor ordning, der giver landmænd og lodsejere fuld økonomisk dækning for at lægge jorden om. Planen er en del af det politiske mål om, at 10 procent af Danmark skal være natur og skov i 2045.
Regeringen har nemlig fået grønt lys til en ny støtteordning på 4,7 milliarder kroner, der frem mod 2030 skal hjælpe lodsejere med at plante træer på tidligere landbrugsjord. Støtten dækker alt fra etablering af skov til vedligehold og den indtægt, som lodsejeren mister ved at opgive dyrkning af afgrøder.
Ordningen går endda skridtet videre: vælger en lodsejer at udlægge arealet som urørt skov, følger der ekstra kompensation med for de begrænsninger, det giver.
En vigtig brik i den grønne omstilling
Danmark har gennem flere år satset på skovrejsning som et af midlerne til at bremse klimaforandringerne. Skovene kan både lagre CO₂ og bidrage til mere robust natur, hvor biodiversiteten får bedre vilkår.
Med den nye ordning bliver det økonomisk mere attraktivt for landmænd at omlægge jord, som ellers kunne have været brugt til fødevareproduktion. Det er en nødvendig prioritering, lyder det fra flere miljøorganisationer, der ser skovene som en investering i fremtidens klima og natur.
Danmarks Naturfredningsforening har tidligere understreget, at skovrejsning er blandt de mest effektive redskaber til at nå klimamålene, men de advarer også mod at se det som en mirakelløsning: Skov tager tid at dyrke, og effekten på CO₂-regnskabet kommer først for alvor efter flere årtier.
Hvad betyder det for landmænd og borgere?
For den enkelte landmand kan beslutningen om at omlægge jord være stor. Landbruget står midt i en grøn omstilling, hvor klimakrav, naturhensyn og økonomisk overlevelse hele tiden skal balanceres. At staten nu tilbyder op til 100 procent dækning af udgifterne kan gøre det mere fristende at vælge skov frem for mark.
For borgerne kan det betyde flere rekreative områder og nye grønne lommer i landskabet. Nogle steder kan der komme helt nye skovområder tæt på byer og landsbyer, hvor både klimaet og lokalsamfundet får glæde af indsatsen.
Udfordringer og kritik
Selvom ordningen er omfattende, er den ikke uden udfordringer. Eksperter peger på, at effekten på klimaet afhænger af, hvordan skovene forvaltes. Hvis der plantes monokulturer frem for blandede skove, kan biodiversiteten ende med at lide, og det vil mindske naturgevinsten.
Derudover er der den politiske diskussion: bør Danmark prioritere at tage landbrugsjord ud af drift, når fødevareproduktionen er under pres? Eller er det netop nødvendigt at frigøre areal, hvis klimamålene skal nås?
Ifølge tænketanken Concito er svaret, at begge dele er nødvendige. Danmark må både sikre en mere klimavenlig fødevareproduktion og udtage arealer til natur og skov, hvis målene for 2030 og 2050 skal indfries.
EU støtter op om ordningen
Selvom ordningen er finansieret som en del af Danmarks egen grønne strategi, har EU også en finger med i spillet. Støtten er nemlig blevet godkendt under EU’s statsstøtteregler, så den kan gennemføres uden at forstyrre konkurrencen på tværs af medlemslandene.
For danskerne betyder det, at milliarder nu kan sættes i spil frem mod 2030 – og at ambitionen om, at Danmark skal bestå af 10 procent natur og skov i 2045 rykker et skridt tættere på.
Hvorfor skal EU godkende projektet?
Som EU-medlemsland er Danmark underlagt fælles regler for statsstøtte. De skal sikre, at enkelte lande ikke kan give deres virksomheder eller borgere økonomiske fordele, der skaber unfair konkurrence på det indre marked.
Når Danmark ønsker at indføre en støtteordning – som fx til skovrejsning – skal EU-Kommissionen derfor først godkende den. Kommissionen vurderer blandt andet:
- om støtten er nødvendig for at nå et miljø- eller klimamål
- om beløbet er proportionalt og ikke højere end nødvendigt
- om positive effekter (klima, miljø, natur) opvejer risikoen for konkurrenceforvridning
I denne konkrete ordning er det den danske stat, der finansierer de 4,7 milliarder kroner. EU bidrager ikke med penge, men giver grønt lys til, at støtten kan udbetales inden for fælles spilleregler.
Et langsigtet projekt
Skovrejsning er ikke en hurtig løsning, men en investering, der først for alvor giver afkast til de kommende generationer. Når Danmark i 2045 ser tilbage på de beslutninger, der tages nu, vil spørgsmålet være, om støtten til skov har været den nøgle, der både sikrede klimaet, naturen og nye rekreative områder.
