Regeringen og Det Konservative Folkeparti har i finansloven for 2026-2029 afsat knap en milliard kroner til at beskytte Danmark mod stigende vandstande, stormfloder og oversvømmelser. Midlerne skal gå til både kystbeskyttelse, klimasikring af ejendomme og bevaringsværdige bygninger – og markerer en tydelig grøn prioritet i en finanslov, der ellers mest handler om skattelettelser og velfærd.
Ifølge Miljøministeriet bliver behovet for klimasikring markant større i de kommende årtier. Stormfloder, der i dag indtræffer hvert hundrede år, kan omkring år 2100 forventes at ramme hvert tredje år, som følge af stigende havniveau og mere ekstremt vejr.
“Vi ved, at vejret i fremtiden bliver mere ekstremt, og det derfor er nødvendigt at klimasikre Danmark. De 982 millioner i finansloven kommer til at gøre en vigtig forskel helt lokalt, hvor klimasikringsprojekter kan beskytte lokalsamfund, ejendomme og bevaringsværdige bygninger” siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.
Klimaforandringerne presser
De seneste år har vist, hvor sårbart Danmark er over for havet. Kraftige storme og ekstremregn har ført til oversvømmelser i både byer og landdistrikter, og flere kommuner. Særligt langs vestkysten, i Limfjordsområdet og i hovedstadsområdet efterlyser flere midler til at beskytte mod vandet.
Kystdirektoratet har tidligere vurderet, at udgifterne til nødvendig kystbeskyttelse i Danmark kan løbe op i flere milliarder kroner de kommende år. Derfor har flere eksperter peget på, at statens bidrag er vigtigt, men langt fra nok i sig selv.
Midlerne i finansloven
De 982 millioner kroner i finansloven skal fordeles over fire år og kommer oven i regeringens tidligere udspil om en såkaldt accelerationspakke på 900 millioner kroner til hurtigere kystbeskyttelse.
Med aftalen fordobles den eksisterende kystpulje i 2026 med yderligere 82 millioner kroner, mens den forhøjes og forlænges med 150 millioner kroner årligt i 2027-2029. Derudover afsættes 150 millioner kroner årligt i 2027-2029 specifikt til klimasikring af ejendomme og bevaringsværdige bygninger.
Tilsammen betyder det, at Danmark i de kommende år får næsten to milliarder kroner øremærket til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne langs kysterne og i lavtliggende områder.
Ifølge Finansministeriet er klimasikring et af finanslovens tydeligste grønne elementer. Resten af aftalen fokuserer på lavere elafgifter, skattelettelser til seniorer, en børnepakke og flere midler til forsvar og velfærd.
Kystpuljen fordobles, men behovet er langt større
Regeringen og Det Konservative Folkeparti lægger vægt på, at de ekstra midler skal skabe tryghed og konkret forskel lokalt. Ifølge partiformand Mona Juul (K) handler det også om at hjælpe boligejerne.
“Vi er glade for, at vi sikrer flere penge til boligejere til at klimasikre deres hjem.” siger Mona Juul i Finansministeriets pressemeddelelse.
Selv med de ekstra penge er det dog langt fra sikkert, at Danmark er rustet til fremtidens klimaforandringer. Kystdirektoratet har tidligere anslået, at alene de mest udsatte områder kan kræve investeringer for over 20 milliarder kroner frem mod 2050. Mange kommuner peger på, at det er vanskeligt at få de lokale projekter finansieret uden statslig støtte, og at der stadig mangler en samlet, national strategi for klimasikring.
Et vigtigt signal
For miljøorganisationer og fagfolk er den nye finanslov et skridt i den rigtige retning. Pengene sender et signal om, at klimasikring ikke længere er et spørgsmål om lokale projekter, men en national opgave på linje med sundhed og forsvar.
Men flere eksperter har tidligere understreget, at indsatsen skal koordineres bedre, hvis midlerne skal gøre reel forskel. Uden en samlet plan for, hvordan kommunerne prioriterer og samarbejder om kystbeskyttelse, kan investeringerne hurtigt blive spredte og mindre effektive.
Derfor efterlyser både kommuner og forskere en klarere rollefordeling mellem stat og kommune, så de mange projekter ikke drukner i bureaukrati og ventetid.
Grøn profil midt i klassisk finanslov
Selv om klimasikringen får en markant økonomisk ramme, fylder klimaområdet stadig relativt lidt i en finanslov, der først og fremmest er præget af skattelettelser, lavere afgifter og sociale initiativer.
Finansminister Nicolai Wammen (S) kalder aftalen ”en rigtig god finanslov for Danmark”, mens økonomiminister Stephanie Lose (V) fremhæver, at den giver danskerne flere penge mellem hænderne. Men for klimaindsatsen er den nye klimasikringspulje et af de få grønne indslag, der får tydelig vægt.
Læs også: Finansloven: Sådan prioriterer den (ikke) klima og miljø
Det kan dog vise sig at være et vigtigt startskud for et fokusområde, som mange eksperter forventer vil vokse betydeligt de kommende år, i takt med at vandet stiger, og behovet for beskyttelse bliver mere akut.
