Du mangler en cykel til barnet. En lampe til stuen. Måske en hækkeklipper, der kun hives frem en enkelt gang om året.
Tidligere ville den naturlige næste tanke for mange have været: Hvor kan jeg købe en ny?
Men den rækkefølge ser ud til at være ved at ændre sig. I hvert fald blandt brugerne af DBA.
I en ny Second Hand Effect-rapport svarer 70 procent af brugerne på DBA, at de altid eller ofte foretrækker at købe brugt frem for nyt.
Endnu mere interessant er det måske, at brugtkøbene sjældent ser ud til at være tilfældige impulskøb.
86 procent af køberne var aktivt på jagt efter netop den type vare, de endte med at købe.
Det brugte sofabord eller den brugte barnevogn er altså ikke nødvendigvis noget, man falder over og tager med hjem, fordi prisen var god.
For mange begynder jagten tilsyneladende på brugtmarkedet.
Genbrug er blevet noget, vi leder efter
Det er værd at understrege, at undersøgelsen ikke viser, at 70 procent af alle danskere foretrækker brugt.
Rapporten er udarbejdet i samarbejde med klimavirksomheden Vaayu og kombinerer data fra DBA og de nordiske søsterplatforme FINN, Blocket og Tori med en undersøgelse blandt 18.998 brugere af platformene.
Vi har altså at gøre med mennesker, der allerede befinder sig på brugtmarkedet.
Men tallene fortæller alligevel noget interessant om den måde, de bruger det på.
“Brugt er heldigvis stadig en naturlig del af danskernes forbrug, og interessant nok køber danskerne ikke kun, når de tilfældigvis falder over et godt tilbud. Det er i høj grad planlagt på forhånd, når folk køber brugt,” siger Pernille Trolle Brøgaard, Product direktør i DBA.
Og det er netop den planlagte del, der kan være vigtig, hvis brugtmarkedet for alvor skal gøre en forskel for klimaet.
Et brugtkøb er ikke automatisk en klimabesparelse
Det lyder umiddelbart enkelt: Køber du en brugt vare, behøver der ikke blive produceret en ny, og så sparer du de materialer og den energi, der ellers ville være gået til produktionen.
Men sådan hænger alle brugtkøb ikke sammen.
Hvis du køber en brugt vase, du ellers aldrig ville have købt, har vasen ikke nødvendigvis erstattet et nykøb.
Det samme gælder, hvis de penge, du sparer ved at købe brugt, bagefter bliver brugt på andre nye varer.
Ifølge DBAs beregninger erstatter fire ud af ti køb på platformen et køb af en tilsvarende ny vare.
Det er her, brugtmarkedets klimapotentiale for alvor ligger.
“Klimaeffekten opstår først for alvor, når en brugt vare erstatter noget, der ellers ville være blevet købt nyt. Derfor er det vigtigt for os ikke bare at få flere varer i omløb, men at gøre brugt til et reelt førstevalg,” siger Pernille Trolle Brøgaard.
Nogle nykøb er lettere at erstatte end andre
Der er samtidig stor forskel på, hvad vi er villige til at erstatte med noget brugt.
Den højeste såkaldte substitutionsrate finder rapporten inden for udstyr til køretøjer.
Her erstatter 52 procent af brugtkøbene et tilsvarende nykøb.
For have og renovering er tallet 47 procent, mens det er 44 procent for produkter til forældre og børn.
Det giver intuitivt god mening, at en brugt højstol, cykel eller boremaskine lettere kan træde direkte i stedet for en ny.
Det afgørende er ikke nødvendigvis, hvor mange brugte ting der skifter hænder, men hvor ofte de faktisk gør produktionen af nye varer mindre nødvendig.
Miljøstyrelsen peger også på levetidsforlængelse og køb af brugte produkter som nogle af de cirkulære modeller, der kan reducere klimabelastningen.
Hvor stor gevinsten er, afhænger dog blandt andet af produktet og af energiforbruget under brug.
Potentielt knap 92.000 ton CO2e undgået
DBA har forsøgt at sætte et samlet tal på klimaeffekten.
Ifølge Second Hand Effect-rapporten har handlen på platformen i 2025 potentielt undgået 91.801 ton CO2e sammenlignet med de erstattede nykøb.
Beregningen medregner både den udledning, der forbindes med produktionen af tilsvarende nye varer, og belastningen fra selve brugthandlen, blandt andet transport, emballage og drift.
Der er tale om en modelberegning, og altså ikke om 91.801 ton CO2e, som fysisk kan aflæses et sted i det danske klimaregnskab.
Til gengæld illustrerer beregningen, hvorfor genbrug er interessant i den cirkulære økonomi: En vare, der allerede er produceret, kan skabe værdi igen uden nødvendigvis at kræve endnu en omgang råstoffer og produktion.
Og nogle produkter bliver genbrugt af flere omgange.
Ifølge rapporten var 31 procent af de solgte varer på DBA selv tidligere købt brugt eller refurbished.
Den gamle vare skal helst slå den nye
Det store spørgsmål er derfor måske ikke længere, om danskerne kan finde ud af at sælge deres gamle ting videre.
Miljøstyrelsen har de seneste år arbejdet på at få bedre data om genbrug i Danmark, netop fordi genbrug spiller en rolle i arbejdet med at reducere ressourceforbruget og klimaaftrykket.
Den sværere opgave er at få brugte varer til at konkurrere med nye varer i det øjeblik, vi opdager et behov.
For der er stor forskel på at købe en brugt stol, fordi den var billig og charmerende, og at åbne en brugtplatform, fordi man mangler en stol.
I det første tilfælde risikerer stolen bare at blive endnu en ting i hjemmet.
I det andet har den brugte stol en reel chance for at holde en fabriksny ude.
Og hvis tallene fra DBA peger på noget større end aktiviteten på én handelsplatform, er det måske netop dét: For en del forbrugere er brugtmarkedet ikke længere stedet, man kigger forbi efter et godt fund.
Det er blevet et sted, man går hen for at finde det, man allerede havde besluttet sig for at købe.
