Luften over Irans hovedstad er i disse dage tung og grå.
Efter flere luftangreb mod olie- og brændstofanlæg i og omkring Teheran driver tykke røgskyer hen over storbyen, og myndigheder og hjælpeorganisationer advarer nu indbyggerne om, at luften kan være direkte sundhedsskadelig.
Ifølge den amerikanske avis TIME opstod de massive røgskyer efter at israelske angreb ramte iranske olie- og brændstofdepoter.
Brande i olieanlæg kan udvikle sig til langvarige og svært kontrollerbare brande, fordi store mængder råolie og raffinerede brændstoffer brænder ved ekstremt høje temperaturer og frigiver en cocktail af giftige stoffer.
For beboerne i Teheran betyder det, at en i forvejen forurenet storbyluft nu er blevet endnu farligere at indånde.
Sort regn og kvælende røg
Vidner og lokale medier har i dagene efter angrebene rapporteret om mørke røgskyer, der har lagt sig over dele af hovedstaden.
Ifølge rapporteringen kan røgen indeholde sod, tungmetaller og kemiske forbindelser, der dannes, når olieprodukter brænder.
Nogle steder er der også rapporteret om såkaldt “sort regn” – et fænomen, hvor partikler fra røg og forbrænding blandes med nedbør og falder tilbage til jorden.
Når olie og brændstof brænder, dannes blandt andet polycykliske aromatiske kulbrinter og fine partikler, som kan være skadelige for både luftveje og hud.
Brande i olieanlæg kan desuden frigive svovldioxid, nitrogenoxider og andre luftforurenende stoffer, der kan irritere luftvejene og forværre sygdomme som astma og hjerte-kar-sygdomme.
Derfor har lokale myndigheder ifølge internationale medier opfordret indbyggere til at begrænse udendørs aktiviteter og holde sig indendørs, hvis røgen er tæt.
En by, der allerede kæmper med forurening
Situationen rammer en by, der i forvejen kæmper med alvorlig luftforurening.
Teheran er en af de mest forurenede storbyer i Mellemøsten, blandt andet på grund af tæt trafik, industri og geografiske forhold, der gør det svært for forureningen at slippe væk fra dalen, hvor byen ligger.
Ifølge baggrundsoplysninger om luftforurening i Iran oplever Teheran jævnligt perioder med meget høje niveauer af fine partikler i luften.
Forureningen er blevet sat i forbindelse med tusindvis af for tidlige dødsfald hvert år i landet.
Når store oliebrande lægger et ekstra lag af røg og kemikalier over byen, kan det derfor hurtigt forværre en allerede presset situation.
Når olie brænder, rammes både klima og sundhed
Miljøkonsekvenserne af brande i olieanlæg rækker langt ud over selve brandstedet.
Når råolie eller raffinerede brændstoffer brænder, frigives enorme mængder kuldioxid og sodpartikler til atmosfæren.
Sodpartikler kan transporteres over lange afstande med vinden og bidrage til både regional luftforurening og global opvarmning.
Samtidig kan nedfald af partikler forurene jord og vand i områder langt fra selve branden.
Historien har flere eksempler på hvor omfattende den type miljøskader kan være.
Et af de værste var under Golfkrigen i 1991, da irakiske styrker satte ild til hundredvis af kuwaitiske oliebrønde.
De enorme brande sendte i måneder tykke røgskyer op i atmosfæren og førte til omfattende luftforurening i regionen.
Når olieinfrastruktur rammes i moderne konflikter, kan konsekvenserne både blive lokale og globale.
De civile betaler prisen
Når krige bryder ud, er det ofte civile, der ender med at betale den højeste pris.
Bombninger rammer ikke kun militære mål, men også den infrastruktur, der holder hverdagen i gang – energiforsyning, transport og industrielle anlæg.
Angrebene på olie- og brændstofanlæg omkring Teheran er et tydeligt eksempel.
Når sådanne anlæg rammes, kan konsekvenserne hurtigt sprede sig langt ud over selve målområdet.
Brande i olie og brændstof sender giftige partikler op i atmosfæren, som kan drive ind over tætbefolkede byområder og udsætte millioner af mennesker for sundhedsskadelige stoffer.
Samtidig kan ødelagte lagre og energianlæg påvirke forsyningen af brændstof og energi.
Angrebene er blevet begrundet med sikkerhedshensyn og ønsket om at svække Irans militære kapacitet.
I praksis er strategien også rettet mod at lægge pres på landets nuværende magthavere ved at ramme centrale økonomiske og industrielle ressourcer.
Men for de mennesker, der bor i nærheden af brande og røgskyer, er de strategiske overvejelser langt væk.
For dem bliver krigen konkret: i den luft, de indånder, i de ressourcer, der pludselig mangler – og i den usikkerhed, der følger, når infrastrukturen omkring dem bryder sammen.
De oversete konsekvenser
Miljø- og sundhedskonsekvenserne af krig får ofte langt mindre opmærksomhed end de politiske og militære aspekter af konflikterne.
Men forskning viser, at krig kan efterlade langvarige spor i naturen.
Krig er også en klimakatastrofe
Bombninger kan frigive kemikalier og tungmetaller fra industriområder, ødelægge energiinfrastruktur og føre til omfattende brande.
Samtidig kan ødelagte rørledninger og lagre føre til udslip af olie og brændstof i jord og vand.
I tætbefolkede områder som Teheran rammer konsekvenserne hurtigt millioner af mennesker, der pludselig skal leve med både røg, kemikalier og usikkerhed om luftens kvalitet.
For beboerne i den iranske hovedstad er krigen derfor ikke kun noget, der foregår på slagmarken eller i nyhedsudsendelserne.
Den kan mærkes i luften, der indåndes på gaderne.
