Denne sommer har solen skinnet og varmen har inviteret til gode badedage. Derfor kan det føles skyldigt at brokke sig og være i dårligt humør. Men ny forskning peger nu på at det dårlige humør faktisk kan retfærdiggøres.
Forskerne analyserede 1,2 milliarder opslag på sociale medier fra 157 lande over ét år – særligt fra X (tidligere Twitter) og kinesiske Weibo. Hvert opslag fik en følelsesmæssig score fra 0.0 (meget negativt) til 1.0 (meget positivt). Resultatet var klart: Når temperaturen oversteg 35 °C, faldt humør-scoret med ca. 25 % i lavindkomstlande og ca. 8 % i mere velstående lande.
Forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT), og fra andre institutioner i hele verden har holdt øje med folks humør i opslag på sociale medier, mens de iagttog den temperatur, der var den samme dage – særligt på de dage hvor der var brændende varmt.
Deres konklusion var, at heden ikke kun får os til at svede, men også øger vores irritationsniveau.
Forskningen, som blev udgivet i avisen One Earth viste, at folks humør nedad, især i fattigere lande, når temperaturen overstiger 35 grader celsius.
Ny forståelse af menneskers følelser
De sociale medier der blev overvåget er X (tidligere kendt som Twitter) og Weibo. Opslagene var fordelt på 157 lande i alt, og der blev overvåget i et år. Forskerne udregnede humøret på en skala fra 0.0-1.0, hvor 0.0 var meget lavt og 1.0 var meget højt.
Forskerne kiggede også på, hvor i verden opslagene blev delt. De fandt ud af, at når temperaturen kom over 35 grader, faldt humøret markant i de fattigere lande – faktisk var tonen i opslagene, der blev delt, i gennemsnit 25 procent mere negativ end normalt. I de rigere lande så man også en nedgang, men her var humøret kun omkring 8 procent lavere.
Jianghao Wang fra the Chinese Academy of Sciences, som deltog i forskningen, siger: “Sociale medier giver en ny måde at forstå folk fra alle kontinenter og alle kulturers følelser på. Denne tilgang gør det muligt at måle de følelsesmæssige konsekvenser af klimaforandringer i en skala, som traditionelle spørgeskemaundersøgelser ikke kan opnå.”
Forskningen, der forbinder ekstrem varme med dårligt humør, er langt fra ny. Allerede i 1986 viste et feltstudie fra Phoenix, Arizona, at bilister dyttede oftere, jo varmere det var. Effekten var især tydelig blandt chauffører med åbne vinduer – altså sandsynligvis dem uden aircondition.
Journalister har også tendens til at bruge mere negativt ladede ord når der er varmt – det viser forskning omhandlende artikler, under olympiaderne i Beijing i 2008. Det menes dog ikke kun at skyldes heden, men også luftforureningen og det overskyede vejr.
Hedens alvorlige konsekvenser
En artikel fra Euronews gennemgår tidligere undersøgelser, der viser, hvor galt det kan gå, når varmen påvirker humøret.
Ekstrem hede kan have alvorlige konsekvenser for menneskets psyke. En stor mængde af undersøgelser, som blev lavet i 1950’erne, indikerer, at der er en sammenhæng mellem høj temperatur og voldelige forbrydelser.
En undersøgelse fra 2019 viser, at 30% af de 137 manddrab, som blev anmeldt mellem 1995 og 2004, skete på dage, hvor temperaturen var over 25 grader celsius.
Endnu et forskningsprojekt fra 1980’erne kiggede på oprør rundt om i verdenen mellem 1791 og 1880. De fandt ud af, at de fleste af dem fandt sted om sommeren.
En nyere undersøgelse fra 2018, viser også, at de fleste selvmord finder sted på dage, hvor temperaturen er meget høj. Man er kommet frem til flere teorier, der forsøger at forklare dette fænomen.
Den videnskabelige forklaring
Finske forskere påstår, at heden kan ændre på hjernens funktion, fordi der er en forbindelse mellem høj temperatur og éns niveau af serotonin – en såkaldt neurotransmitter, der har indflydelse på vores humør. Andre mener, at høj temperatur kan have en indflydelse på éns niveau af testosteron, hvilket kan gøre én mere aggressiv.
Forskere har prøvet at regne sig frem til hvordan vores humør vil se ud i fremtiden. Dette blev gjort via en analyse af klimaforandringerne og udviklingen af den globale opvarmning. De kom frem til, at selvom samfundet vil komme til at tilpasse sig klimaforandringerne, så vil den gennemsnitlige persons humør falde med 2.3% i 2100 pga. af den globale opvarmning.
Undersøgelsens forbehold
Der er flere ting at tage højde for i forhold til konklusionerne fra analysen. For det første er det langt fra hele befolkningen, der bruger sociale medier. Børn og ældre er kun i meget begrænset omfang aktive på platforme som X og Weibo, og derfor afspejler resultaterne ikke nødvendigvis det gennemsnitlige menneskes humør.
Derudover er det ikke kun temperaturen, der påvirker vores sindsstemning. Mange andre faktorer spiller ind – blandt andet hvordan samfundet fungerer under hedebølger. Infrastruktur, boligforhold og adgang til kølende tiltag kan have stor betydning for, hvordan vi håndterer ekstrem varme.
Det overordnede billede er dog klart: der er en sammenhæng mellem varme og humør. Derfor kan iagttagelsen af vores følelsesmæssige tilstand blive et vigtigt element i samtalen om klimaforandringer.
Så næste gang du mærker vreden boble under en hedebølge, kan det være værd at huske: slå koldt vand i blodet – og trøst dig med, at følelsen nok skal passere.
