Julen forbinder vi som regel med hygge, traditioner og fællesskab, men også med stress og jag. For et stigende antal danske familier er december blevet en måned præget af økonomisk usikkerhed og bekymringer. I år har et rekordstort antal familier søgt om julehjælp ved velgørenhedsorganisationer.
Blå Kors overvældet af ansøgninger
Blå Kors Danmark har således modtaget 23.253 ansøgninger til årets julehjælp, hvilket er næsten 2.000 flere end sidste års rekord. Organisationen har måttet lukke for ansøgninger, fordi mængden har oversteget deres kapacitet. Samtidig fortæller andre organisationer, at behovet bliver stadig større. Det sker i en tid, hvor fødevarepriserne ifølge Danmarks Nationalbank er steget med mere end 32 procent siden 2021, og hvor kontanthjælpsreformen og generelt stigende leveomkostninger kan ramme socialt og økonomisk udsatte familier særligt hårdt.
For mange af de familier, der har søgt, handler det helt konkret om at kunne give børnene en nogenlunde normal juleaften. De efterspørger primært hjælp til madvarer og julegaver, og for en del er selv basale ting en udfordring, når budgettet strammes yderligere i december. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der cirka 49.500 børn i Danmark, der lever i fattigdom, og for disse børn kan julen blive en tydelig påmindelse om forskellen mellem deres egen hverdag og deres klassekammeraters.
Hvad er julehjælp – og hvem uddeler den?
Traditionen med julehjælp går mere end 100 år tilbage, og formålet er grundlæggende at sikre, at også økonomisk pressede familier kan holde jul. Julehjælp gives typisk i form af gavekort, pengebeløb eller i nogle tilfælde en fysisk julekurv med mad og godter. De fleste ordninger retter sig mod børnefamilier og ofte mod enlige forsørgere.
Blå Kors uddeler eksempelvis et gavekort på 700 kroner til Lidl, mens Mødrehjælpen giver 550 kroner pr. barn til indkøb af gaver eller mad. Dansk Folkehjælp tilbyder op til 2.800 kroner pr. familie, fordelt på støtte til både mad og gaver, og Frelsens Hær giver julehjælp i form af gavekort og godter. Røde Kors uddeler gavekort til COOP eller kurve med varer, og lokale organisationer som Børnenes Kontor i Aarhus står for både mad, gaver og juletræer.
Når antallet af ansøgninger når nye højder, kan organisationerne ikke hjælpe alle, og flere må – som Blå Kors – lukke for tilgang, før ansøgningsfristen oprindeligt var sat til at udløbe.
Gavekort i stedet for genbrugsgaver
Når behovet for julehjælp omtales, dukker der ofte et bestemt spørgsmål op: Hvorfor omfordeler man ikke i højere grad konkrete genstande som fx legetøj fra dem, der ikke har brug for tingene, til fattige familier, der kunne have enorm gavn af dem? Der må være masser af børnefamilier, som har legesager – i god stand – liggende, som deres egne børn er vokset fra.
Størstedelen af velgørenhedsorganisationerne vælger at uddele gavekort frem for fysiske ting. Det handler både om logistik, intern administrativ, hygiejnekrav og om værdighed. Et gavekort sikrer, at familierne selv kan vælge gaver og madvarer og dermed få den jul, som de ønsker. Samtidig undgår man problemer med slidte eller beskidte ting – noget, der i forvejen er en udfordring ved tøjindsamlinger, hvor organisationer ofte modtager donationer, som ikke kan bruges.
Nye alternativer?
Alligevel findes der enkelte alternativer. Julehjaelpen.dk, der også arbejder sammen med bl.a. transportfirmaet Bring, giver mulighed for donation af både nye og brugte ting via en gaveportal, som godkendte familier får adgang til. Her kan man vælge at give specifikke gaver, som matcher børnenes ønsker. Konceptet giver mulighed for at gøre brug af ting, der allerede findes i hjemmene, men det er naturligvis lidt omstændeligt: Der er et oprettelsessystem at forholde sig til, og portalen opererer med et relativt tidligt cut-off tidspunkt i september for donationer. Trods udfordringerne kan ordningen være en attraktiv mellemvej mellem traditionelle velgørenhedsorganisationer og et helt privat initiativ.
Den personlige tilgang og dens faldgruber
Udover de mere formelle muligheder vælger nogle danskere en mere direkte tilgang ved at tilbyde gratis ting eller hjælp via sociale medier. Mange grupper på Facebook giver brugerne mulighed for at donere tøj, legetøj, møbler eller helt konkrete julegaver. Det er på en måde den mest direkte hjælp, man kan give, fordi der ikke er nogen professionel velgørenhedsorganisation, ofte med strenge krav om dokumentation, involveret.
Hvis man vil hjælpe fattige familier, bør man dog huske at skrue lidt ned for egne forhåbninger. Det handler trods alt om at hjælpe andre – ikke om at realisere sin egen personlige etik. I 2018 var der fx en lidt ærgerlig situation, hvor en familie på facebook tilbød en fattig familie at komme og holde jul – men ingen tog imod tilbuddet, hvilket familien var skuffet over…
En voksende opgave
Den historisk høje efterspørgsel på julehjælp i år reflekterer en bredere tendes: Flere børnefamilier kæmper økonomisk, og det bliver ekstra tydeligt i juletiden. Samtidig er mulighederne for at omfordele legetøj og andre forbrugsgoder mellem familierne stadig ret begrænsede, selv om bl.a. julehjaelpen.dk understøtter ideen.
Hvis man har et brændende ønske om at hjælpe andre i julen, så kan man med fordel indtage en mere proaktiv rolle. Kontakt kommunen, dit lokale bibliotek, medborgerhus eller lignende og tag en snak. Det kunne tænkes, at du selv kunne være med til at igangsætte et projekt. Vi danskere elsker loppemarkeder og julemarkeder, så hvorfor skulle man ikke kunne finde en måde at kombinere de to koncepter med velgørenhed?
