I dag, den 30. januar, tændes lysværker i byrum over hele landet.
Fra større byer til mindre bymidter markerer lysfestivalerne begyndelsen på en kort vinterperiode, hvor mørket ikke kun oplyses, men også gentænkes.
Det er blevet et landsdækkende fænomen, hvor kunst, arkitektur og midlertidige installationer samler mennesker udenfor i årets koldeste måneder.
Lysfestivalerne ligger spredt geografisk, men deler et fælles greb.
De forvandler kendte gader, pladser og havneområder til midlertidige udstillingsrum og giver byerne et andet tempo.
Mange værker kan opleves gratis, i eget tempo, på vej hjem fra arbejde eller som aftengåtur i weekenden.
Lyset vender tilbage i vinterbyerne
I disse dage åbner lysfestivaler i flere danske byer, blandt andet i Aalborg, Aarhus, Odense, Esbjerg, Viborg, Roskilde og København.
Festivalerne varierer i størrelse og udtryk, men fælles for dem er ambitionen om at bruge lys som mere end dekoration.
Lys bliver et redskab til at aktivere byrummet og skabe oplevelser i en tid på året, hvor bylivet ellers trækker sig indendørs.
I Aalborg fylder lysværkerne bymidten og havnefronten, mens Aarhus arbejder mere eksperimenterende med lyskunst i dialog med arkitektur og vand.
I Odense og Esbjerg bruges festivalerne aktivt som en måde at trække liv ind i centrum i vintermånederne, mens Viborg kobler lys med digitale og animerede udtryk, der trækker på byens særlige profil.
Tilsammen tegner festivalerne et billede af et Danmark, hvor lyskunst ikke længere er et storbyfænomen, men en tilbagevendende vinterbegivenhed på tværs af landet.
Når genbrugsmaterialer bliver til kunst
Værkerne er midlertidige, ofte skabt specifikt til stedet og tænkt til at eksistere i få uger.
Det stiller krav til både materialer og produktion.
Netop her er genbrug blevet en vigtig del af fortællingen.
Ikke altid som et udtalt budskab, men som en praktisk og kunstnerisk nødvendighed.
Mange installationer bygges af materialer, der allerede har haft et liv før, eller som kan skilles ad og bruges igen, når festivalen slutter.
Flere lyskunstnere og festivaler arbejder bevidst med genbrug, enten ved at anvende restmaterialer, tidligere installationer eller simple konstruktioner, der kan genbruges i nye sammenhænge.
Det handler både om økonomi, logistik og klimaaftryk, men også om æstetik.
Genbrugsmaterialer sætter rammer for formen.
De begrænser og inspirerer på samme tid og giver værkerne et råt eller poetisk udtryk, der adskiller sig fra permanente installationer.
I stedet for polerede monumenter opstår værker, der bærer præg af midlertidighed og eksperiment.
Tendensen går igen på tværs af landet, uanset om festivalen er stor eller lille.
Lysfestivalerne fungerer som laboratorier, hvor nye greb kan afprøves, uden at noget behøver at holde i årtier.
Læs også: Fra affald til liv: Torben klipper sjælen frem i papiret
Månen i Roskilde og andre midlertidige mirakler
Et konkret eksempel finder man ved Roskilde Light Festival, hvor en kæmpestor måne får verdenspremiere ved årets lysfest.
Installationen er skabt med genbrugsmaterialer og indgår som et centralt værk i festivalen, der i disse dage lyser byens rum op.
Månen er både et blikfang og et eksempel på, hvordan affald og overskudsmaterialer kan få nyt liv i kunstnerisk form.
Roskilde er langt fra alene.
Rundt om i landet dukker værker op, som kun eksisterer i kort tid, men som alligevel kræver omfattende planlægning og samarbejde mellem kunstnere, teknikere og kommuner.
Netop fordi værkerne er midlertidige, bliver genbrug en naturlig del af processen.
Flere værker, samme udfordring
Også Copenhagen Light Festival åbner i disse dage med et stort antal lysværker spredt over byen.
Festivalen præsenterer i år flere installationer end tidligere.
Samtidig peger arrangørerne på, at midlertidighed, materialevalg og energiforbrug fylder mere i planlægningen end før.
Selv om festivalen i København er større i omfang, deler den mange af de samme udfordringer som de mindre byer.
Hvordan skaber man store visuelle oplevelser uden at efterlade et stort aftryk, når lyset slukkes igen.
Oplevelser, der kun lyser i kort tid
Lysfestivalerne varer kun få uger.
Når vinteren går på hæld, forsvinder værkerne igen, og byerne vender tilbage til deres normale udtryk.
Netop den korte varighed er en del af tiltrækningen.
Oplevelserne er midlertidige og skal ses nu.
Samtidig peger festivalerne på en bredere udvikling i, hvordan kunst og byrum kan tænkes sammen.
Ikke som permanente løsninger, men som midlertidige eksperimenter, hvor genbrug, lys og fællesskab mødes uden store armbevægelser.
I dag tændes lyset. Om få uger er det væk igen.
Men erfaringerne og materialerne lever videre, klar til næste vinter.
