Myter om atomkraft – hvad passer?

Myte: Atomkraft er emissions-fri

Nej – men den er blandt de laveste udledende energiformer

Atomkraft udleder stort set ingen CO₂, når først kraftværket producerer strøm.

Ser man tilgengæld på hele livscyklussen – fra uranminedrift til byggeri og affaldshåndtering – er der dog et klimaaftryk. Det er veldokumenteret, men lavt.

Ifølge IPCC ligger atomkrafts samlede udledning på niveau med vindkraft og lavere end solenergi, når der regnes per produceret kilowatt-time.

Atomkraft er altså ikke klimaneutral i absolut forstand – men den er en af de mest CO₂-fattige energiformer, vi har i dag.

Myte: Atomaffaldet er et uløseligt problem

Det er et teknisk løst – men et åbent politisk og etisk spørgsmål.

Der findes veldokumenterede løsninger til sikker opbevaring af højradioaktivt affald, blandt andet dybe geologiske slutdepoter, som allerede er under etablering i lande som Finland.

Affaldsmængderne er relativt små sammenlignet med affald fra fossile brændsler.

Udfordringen er ikke, at affaldet ikke kan håndteres, men at det skal overvåges i ekstremt lange tidshorisonter – op mod 100.000 år.

Det gør atomaffald mindre til et teknisk problem og mere til et spørgsmål om ansvar på tværs af generationer.

Læs også: Atomkraft som energikilde – teknologi, sikkerhed og perspektiver

Myte: Atomkraft er ekstremt farligt

Risikoen er lav – konsekvensen kan være høj.

Atomkraft er ikke den energiform, der har kostet flest menneskeliv.

Tværtimod viser internationale opgørelser, at fossile brændsler som kul og olie har medført langt flere dødsfald gennem luftforurening og arbejdsulykker.

Store atomulykker er sjældne, og moderne reaktorer er designet med passive sikkerhedssystemer, der reducerer risikoen markant.

Myten opstår, fordi konsekvenserne ved de få alvorlige ulykker – Tjernobyl og Fukushima – har været omfattende og langvarige.

Læs også: Mellem frygt og forsyning – 15 år efter Fukushima

Myte: Atomkraft vil stå i vejen for vedvarende energi

Nej – men den konkurrerer om penge og politisk fokus.

Teknisk set kan atomkraft og vedvarende energi fungere side om side.

Atomkraft leverer stabil grundlast, mens sol og vind varierer.

Konflikten opstår ikke i elnettet, men i prioriteringerne.

Atomkraft kræver massive investeringer og politisk opmærksomhed, som kunne være brugt på hurtigere løsninger som vind, sol, lagring og energieffektivisering.

Spørgsmålet er derfor ikke, om atomkraft kan kombineres med vedvarende energi – men om den er den mest effektive brug af tid og ressourcer i en accelererende klimakrise.

Myte: Atomkraft er dyrt og langsomt at bygge

Ja – ud fra europæiske erfaringer.

Nye atomkraftværker i Europa har gentagne gange vist sig dyrere og langsommere end planlagt.

Projekter i blandt andet Frankrig og Storbritannien er blevet markant forsinkede og har sprængt budgetterne.

Sammenlignet med sol og vind er atomkraft langsommere at bygge og kræver store, langsigtede investeringer.

Tilhængere peger på nye, mindre reaktorer – såkaldte SMR’er – men de er endnu ikke bygget i kommerciel skala.

I praksis er atomkraft i dag en langsigtet løsning – ikke et hurtigt klimaværktøj.

Myte: Atomkraft er enten redningen eller katastrofen

Den er ingen af delene.

Atomkraft er ikke en mirakelløsning, der alene kan løse klimakrisen.

Men den er heller ikke den teknologiske blindgyde, som den også kan fremstilles som.

Den reelle debat handler om tempo, økonomi, risikovillighed og samfundets accept – ikke om simple ja-nej-svar.

Atomkraft er et politisk valg, ikke nødvendigvis den teknologi der skal få os ud af klimakrisen.

Læs også: Atomkraft tilbage på dagsordenen i Danmark