De fleste danskere har aldrig sat deres ben i et datacenter.
Alligevel er de blevet en af de vigtigste infrastrukturer i vores hverdag.
Når vi streamer film, gemmer billeder i skyen eller bruger kunstig intelligens, arbejder tusindvis af servere i store haller et sted i verden.
De er usynlige i hverdagen, men deres fysiske aftryk vokser hurtigt.
Datacentrene fylder mere i landskabet, trækker enorme mængder strøm og tvinger nye spørgsmål frem om, hvad den digitale omstilling egentlig koster.
Læs også: Dansk iværksætter vil gøre skyen grønnere
Det digitale hviler på beton og kabler
Digitale tjenester bliver ofte beskrevet som lette og immaterielle.
Data ligger i skyen, og løsningerne er virtuelle.
Men bag den digitale verden gemmer der sig meget konkrete bygninger.
Et moderne datacenter kan fylde flere fodboldbaner og kræver konstant strøm til både servere og køling.
Ifølge Reuters planlægger Meta at oprette et datacenter til omkring 27 milliarder dollar i den amerikanske delstat Louisiana.
Anlægget skal understøtte Metas digitale platforme og virksomhedens voksende brug af kunstig intelligens.
Datacentre kort fortalt
Et datacenter er et anlæg, hvor servere lagrer, behandler og sender data døgnet rundt. Strømforbruget er højt, fordi serverne både skal drives og køles kontinuerligt.
Ifølge Det Internationale Energiagentur bruger datacentre globalt omkring 1 til 1,5 procent af verdens samlede elforbrug, og andelen er stigende.
Kunstig intelligens forstærker udviklingen, fordi træning af store AI-modeller kræver markant mere regnekraft end almindelig databehandling.
Når teknologisk vækst rammer lokalt
Fordi datacentre skal bruge så meget plads, og bruger enorme mængder energi, er det, ligesom forbruget af data, et voksende debatpunkt.
Derfor har Metas kæmpeprojekt også udløst kritik.
En miljøretlig organisation har bedt de amerikanske myndigheder undersøge, om datacentret overholder miljølovgivningen, fordi det ifølge kritikerne kan belaste både natur, vandressourcer og lokalsamfund.
Bekymringen handler blandt andet om presset på elnettet og risikoen for varige miljøpåvirkninger i området.
Sagen i Louisiana er et eksempel på en bredere udvikling.
Rundt om i verden bliver nye datacentre mødt med skepsis og modstand, ikke nødvendigvis fordi digitalisering er upopulær, men fordi konsekvenserne ofte er meget konkrete for de områder, hvor centrene placeres.
Datacentre kræver store mængder strøm døgnet rundt og kan ændre både landskab, energiforbrug og lokale prioriteringer.
For lokalsamfundene bliver spørgsmålet derfor ikke kun, hvad de får ud af investeringerne, men også hvad de må give afkald på.
Det gør datacentrene til et tydeligt eksempel på, at den grønne omstilling ikke kun er et teknologisk spørgsmål, men også et politisk og socialt valg.
Klimaløfter, der rækker ud over matriklen
Mens Meta møder lokal modstand, prøver Microsoft at kompensere for datacentrenes klimaaftryk, som et plaster på såret.
Ifølge Reuters har Microsoft indgået sin hidtil største aftale om køb af CO2-kreditter, som skal kompensere for udledninger fra virksomhedens voksende datacenterdrift.
Aftalen bygger på såkaldte jordbaserede CO2-kreditter, hvor kulstof bindes i landbrugsjord gennem ændret jordforvaltning.
Ideen er, at denne binding kan opveje udledninger fra blandt andet datacentre, der driver cloud-tjenester og kunstig intelligens.
Microsoft har meldt ud, at virksomheden vil være CO2-negativ, og ifølge Reuters er CO2-kreditter en central del af strategien i en periode, hvor efterspørgslen på datacentre vokser hurtigere end udbygningen af vedvarende energi.
Et nyt spændingsfelt i den grønne omstilling
TDatacentrene er blevet rygraden i det digitale samfund, men deres miljøpåvirkning er svær at flytte ud af synsfeltet.
Lokale konsekvenser kan ikke altid udlignes af globale klimaregnskaber.
Kritikere fremhæver, at CO2-kreditter ikke løser de problemer, som datacentre kan skabe for natur og lokalsamfund.
Tilhængere peger omvendt på, at kompensation kan være et nødvendigt redskab i en overgangsperiode, hvor digitaliseringen accelererer hurtigere end energisystemerne kan følge med.
For danske forbrugere er datacentrene ofte usynlige, men diskussionen er ikke fjern.
Også i Danmark har debatten om datacentres elforbrug og prioritering af grøn strøm vist, at digital vækst og grøn omstilling ikke altid trækker i samme retning.
Datacentrene tvinger derfor en ny samtale frem.
Ikke kun om teknologi, men om grænser, ansvar og hvem der betaler prisen for det digitale liv.
