Tidligere på måneden måtte Coop trække et parti økologiske kidneybønner tilbage fra hylderne i danske supermarkeder.
Årsagen var, at der blevet fundet spor af pesticidet carbofuran – et stof, der er strengt ulovligt i både Danmark og resten af EU.
Selvom myndighederne understreger, at der ikke er tale om mængder, der udgør en betydelig sundhedsrisiko for forbrugerne, rejser sagen alvorlige spørgsmål om, hvordan et så giftigt og forbudt stof kan ende i fødevarer, der er deklareret økologiske, på det danske marked.
Det var Coops chef for kvalitet og vareansvarlighed, Thomas Roland, der først blev gjort opmærksom på sagen den 8. januar.
Hans umiddelbare reaktion var forundring: ”Hvad pokker er der foregået her?”.
For carbofuran er ikke bare et hvilket som helst pesticid – det er et potentielt særdeles sundhedsskadeligt stof, der slet ikke må forekomme i fødevarer – og da slet ikke i økologiske produkter.
Kidneybønnerne stammer oprindeligt fra Kina og blev solgt under mærkerne Änglamark og Urtekram via leverandøren Midsona.
Der er fundet ganske lave mængder af stoffet i ét parti, og produktet blev straks tilbagekaldt.
Coop har siden modtaget henvendelser fra bekymrede kunder og afventer nu en nærmere forklaring fra leverandøren på, hvordan pesticidet er endt i bønnerne.
Ifølge Fødevarestyrelsen er der ikke på nuværende tidspunkt grund til at frygte direkte sundhedsmæssige konsekvenser.
Enhedschef Henrik Dammand Nielsen fastslår, at man ikke bliver syg af at spise en enkelt dåse kidneybønner.
Så selv hvis man skulle være en af de uheldige, der har indtaget de kontaminerede kidneybønner, er det altså ikke fordi, man behøver frygte akutte sygdomstegn.
Henrik Dammand Nielsen understreger dog samtidig, at carbofuran er så giftigt, at det ikke bør indgå i kosten, og at negative langtidseffekter på ingen måde kan udelukkes, hvis man spiser fødevarer med carbofuran-indhold jævnligt.
Derfor blev der reageret hurtigt, da stoffet blev opdaget gennem EU’s fælles varslingssystem efter alarm fra finske myndigheder.
Hvad er carbofuran?
Carbofuran er et giftigt pesticid med en virkning, der minder nervegift.
I større mængder kan stoffet lamme vejrtrækningen og resultere i dødsfald.
Det har tidligere været anvendt til bekæmpelse af insekter og skadedyr, men også illegalt til at forgifte rovfugle.
Eksperter har tidligere beskrevet stoffet som så potent, at selv små mængder kan have dødelig effekt.
Læs også: Havørn dræbt af ulovlig gift på Langeland
I EU har carbofuran været forbudt siden 2008, blandt andet fordi det er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Også i USA er stoffet forbudt.
I dele af Asien har det dog fortsat været anvendt, selvom kinesiske myndigheder i 2023 meldte ud, at brugen skal udfases.
Ifølge Fødevarestyrelsen er det meget sjældent, at man finder så giftige pesticider i fødevarer på det danske marked – og endnu sjældnere i økologiske produkter.
Når det sker, er forklaringen ofte utilsigtet forurening, for eksempel fra nabomarker, hvor der anvendes ikke-tilladte sprøjtemidler.
I tilfælde som dette, hvor produktionen foregår uden for EU, er det dog forståeligt nok vanskeligt at få fuldt indblik i de konkrete omstændigheder.
Perspektiv: Mercosur og frygten for flere pesticider
Sagen om de kinesiske kidneybønner falder sammen med en aktuel og bredere debat om global handel og fødevaresikkerhed.
Den nyligt indgåede handelsaftale mellem EU og Mercosur-landene har mødt kritik fra miljøorganisationer og forskere, der advarer om øget risiko for pesticidrester i importerede fødevarer – trods EU-forbud og kontrol.
I en rapport fra Greenpeace advarer organisationen om, at Mercosur-aftalen kan føre til øget import af frugt og grønt, som bliver produceret under uacceptable forhold, bl.a. pesticider, som enten er forbudt eller stærkt reguleret i EU.
Selvom EU formelt fastholder sine regler og grænseværdier, er kontrollen vanskeligere, når produktionen foregår langt fra europæiske myndigheders direkte tilsyn, lyder argumentet.
Kidneybønnesagen illustrerer netop denne problematik: Reglerne er på plads og der burde selvsagt ikke forekomme ulovlige giftrester i varer, der markedsføres som økologiske.
Hvis pointen med økologi bl.a. er at sikre, at der ikke er blevet brugt sprøjtemidler i produktionen, så falder det hele unægtelig lidt til jorden, hvis man samtidig risikerer kontaminering fra nærliggende marker, som ikke er økologiske.
Omvendt kan man også anlægge den synsvinkel, at det, at vi finder selv disse små, isoleret set ubetydelige pesticidrester, netop er et udtryk for, at vi er gode til at kontrollere og sikre os i Danmark.
Det kommer an på, om man ser fundet af carbofuran som en indikation på et potentielt voksende problem – eller som en indikation på, at de problemer, som uafværgeligt vil opstå, bliver løst effektivt.
Vi følger udviklingen
Carbofuran er forholdsvis udbredt i flere af de lande, som Mercosur dækker over, selv om både Brasilien og Argentina har forbudt stoffet.
Den del er uden for diskussion.
Om det lykkes at etablere et importsamarbejde, hvor EU-landene formår at sikre, at der ikke pludselig forhandles flere og flere grøntsager med ulovlige pesticidrester, vil vise sig.
Kan man overhovedet i praksis undgå krydskontaminering med varer fra fjerne lande, hvor vi har så lidt indgående viden om deres lokale tilsynsprocedurer?
Det må man håbe.
Vi følger i hvert fald spændte – og måske også en lille smule anspændte – med herfra.
