Gasregningen stiger markant: Danskerne fanget i omstillingen

Gaspriserne bevæger sig igen opad, og tusindvis af danske boligejere mærker det direkte på varmeregningen.

Mange havde regnet med stabile priser efter de vilde udsving i 2022, men nu viser udviklingen, at gasfyr kan blive en dyr affære i de kommende år.

Midt i prisstigninger, politiske beslutninger og nye grønne mål kæmper mange med det samme spørgsmål: Hvor længe kan det betale sig at holde fast i gasfyret?

Uforudsigelige priser skaber usikkerhed

I BT beskriver byggeteknisk fagekspert Tue Patursson usikkerheden ved gasmarkedet som en situation, der minder om finansmarkedet.

Ifølge vurderingen kan gasprisen ændre sig hurtigt og markant, og det gør det vanskeligt for husejere at holde styr på privatøkonomien, når varmeregningen kan svinge fra måned til måned.

Gasprisen påvirkes ikke kun af almindelige markedsforhold, men i stigende grad af politiske beslutninger i både Danmark og EU. Det betyder, at selv mindre forbrug kan ende som dyre måneder, hvis udefrakommende faktorer presser markedet.

EU drejer energipolitikken – og gas bliver udfaset

Den mest markante ændring er EU’s beslutning om at udfase importen af russisk gas fuldstændigt inden 2027. Aftalen blev indgået i december og er en del af en bredere strategi for at gøre Europa mere uafhængig af fossile brændsler og geopolitisk sårbarhed.

Læs også: Slut med russisk gas

Dansk Industri vurderer, at beslutningen er nødvendig for et stabilt og grønt energisystem, og TEKNIQ – der repræsenterer el- og vvs-installatører – kalder gasstoppet en sejr for både EU’s energisikkerhed og den grønne omstilling.

Men selvom beslutningen har bred opbakning fra erhvervslivet, betyder den samtidig, at gasprisen i Europa i højere grad vil afhænge af alternative leverandører og større konkurrence om ressourcerne. For den enkelte dansker viser det sig i stigende og mere ustabile regninger.

Det kan betale sig at skifte – men investeringen skræmmer

Varmepumpeindustrien vurderer at en familie kan spare omkring 150.000 kroner over gasfyrets levetid ved at skifte til en varmepumpe.

Besparelsen skyldes både lavere driftsomkostninger og den forhøjede tilskudspulje, hvor et standardtilskud i dag kan ligge omkring 27.000 kroner for en varmepumpeinstallation.

Mange boligejere tøver dog alligevel. For selv om varmepumper har lavere driftsudgifter, kræver de en større engangsinvestering, og det kan være vanskeligt at overskue, især i en tid hvor inflation, renter og andre boligudgifter presser husholdningerne.

De tekniske krav spiller også ind: Ældre huse skal ofte efterisoleres, elektriske installationer skal opgraderes, og udepladsen skal kunne rumme en støjsvag installation. Det gør beslutningen mere omfattende end blot at “skifte fyret ud”.

Geografien skaber forskelle

Usikkerheden rammer ikke alle lige. I mange byer er fjernvarme det oplagte alternativ, men i landdistrikter og mindre bysamfund er valgmulighederne færre. Her kan både varmepumper og el-forbedringer være betydeligt dyrere, og fjernvarmen er ofte langt fra etableret.

Flere energiselskaber har påpeget, at netop denne geografiske ulighed risikerer at gøre omstillingen socialt skæv. Husejere i yderområder har færre valg og højere omkostninger – samtidig med at gasprisen stiger for alle.

Presset stiger – men planen er ikke fuldt rullet ud

Regeringen har tidligere meldt ud, at gasforbruget i danske hjem skal nedbringes kraftigt, men konkrete planer for, hvordan de sidste gasfyr skal udfases, er endnu ikke fuldt præsenteret.

Det skaber en særlig form for usikkerhed: Mange ved, at gasfyret på et tidspunkt skal ud, men ikke hvornår – eller hvilke økonomiske vilkår der følger med.

For husejere skaber det en følelse af at stå midt i omstillingen uden en klar sti at følge. Mens energiselskaber, brancheorganisationer og eksperter taler om elektrificering og grønne alternativer, sidder mange med regninger, der allerede er blevet hårdere at betale end forventet.

Hverdagen bliver et valg mellem risiko og investering

For de danskere, der fortsat bruger gasfyr, er virkeligheden blevet et valg mellem at håbe på stabile priser – eller tage springet og investere i en ny løsning.

Begge dele har konsekvenser, og begge dele kan være svære at navigere i uden tydelige meldinger om fremtidige støtteordninger og lokale muligheder.

Det står klart, at gasfyrets tid er ved at rinde ud. Men for de mennesker, der står midt imellem politiske målsætninger og daglige udgifter, er udfordringen langt mere jordnær: Hvordan holder man varmen, uden at økonomien koger over?