Da Europa blev ramt af en historisk hedebølge i 2022, steg temperaturerne over 40 grader i flere lande. Ifølge et studie i Nature Medicine kostede varmen over 61.000 europæere livet. I Pakistan samme år blev ekstrem varme efterfulgt af ødelæggende monsunregn, og landets katastrofeberedskab og FN vurderer, at mere end 1.700 mennesker døde i den kombinerede katastrofe. Og bare én enkelt, men meget intens, hedebølge i april 2024, i Bangladesh, ledte til mindst 10 til 15 dødsfald, mens hospitaler meldte om dehydrering og organsvigt.
De fleste ved efterhånden at disse vejrfænomener forstærkes af den globale opvarmning – men ikke Trump – ellers rører det ham bare ikke. Ifølge en analyse omtalt af The Guardian kan USA’s kurs under Donald Trump nemlig gøre disse hændelser både hyppigere og langt mere dødelige.
Forskerne anslår, at Trumps tilbagerulning af klimapolitikker kan føre til omkring 4 milliarder ton ekstra CO2-udledning frem mod midten af århundredet. Det svarer til (lidt mere end) EU’s samlede årlige CO2-udledning. Oversat til menneskeliv er det cirka 1,3 millioner ekstra varmebetingede dødsfald, ifølge den metode, der kaldes mortality cost of carbon. Det er ikke et gæt – det er et tal, der bygger på mere end et årti af international dødelighedsforskning.
Hvordan Trumps politikker fører til flere udledninger
For at forstå dødstallet skal man først forstå udledningerne. Her er Trumps politikker bemærkelsesværdigt konkrete. Ifølge The Guardian og amerikanske analyser knytter de øgede CO2-udledninger sig især til tre politikområder:
1. Genåbning og udvidelse af olie-, gas- og kulproduktion
Trump har lovet at øge udvindingen på føderale landområder, fjerne begrænsninger på pipelines og støtte kulindustrien. USA er i forvejen verdens største olieproducent, så selv små justeringer i produktionen kan mærkes globalt.
2. Tilbagerulning af energieffektivitetskrav for biler og lastvogne
The Guardian skriver at Trump allerede annonceret planer om at rulle Biden’s strammere brændstofkrav tilbage. Når biler forbrænder flere liter pr. kilometer, stiger CO2-udledningen direkte.
3. Svækkelse af miljøreguleringer og grønne støtteordninger
Allerede under sin første periode fjernede Trump mere end 100 miljøregler. En gentagelse af disse tilbagerulninger kan føre til betydelige ekstraudledninger over de næste årtier.
Det samlede billede er, at USA under Trump vil bruge mere fossilt brændsel, gøre det billigere at producere, og fjerne reguleringer, der ellers ville have presset udledningerne ned.
Læs også: Status på Trumps politikker: Sådan påvirker det miljø & klima
Hvordan ekstra udledninger ændrer vejret
De næste mellemregninger handler om fysik: CO2 bliver i atmosfæren i årtier og holder på varmen. Ifølge IPCC betyder ekstra udledning fra i dag temperaturstigninger i årtier frem.
Selv små forskelle betyder meget. En tiendedel grad kan være forskellen på en varm dag og en dag, hvor kroppen ikke længere kan nedkøle sig; en tørke og en mark, der brænder af eller et hedeslag og et dødsfald.
Når CO2 stiger, stiger antallet af dage med ekstreme temperaturer. Det er særligt farligt i regioner, hvor temperaturerne allerede nærmer sig menneskets tålegrænse på omkring 35 graders wet-bulb temperature – en kombination af varme og fugt, hvor kroppen ikke kan slippe varmen.
Ifølge WHO er hedebølger allerede en af de mest dødelige naturfænomener. Trumps politikker forværrer altså de mest dødelige vejrfænomener.
Hvordan forskerne når frem til de 1,3 millioner dødsfald
Det centrale tal kommer fra forskere, der arbejder med mortality cost of carbon. Modellen anslår, hvor mange menneskeliv der går tabt per ekstra udledt ton CO2.
I de seneste år har forskningen justeret metoden med bedre data fra varmebølger, sundhedsregistre og klimamodeller. Ifølge en ofte citeret analyse fra 2021 i Nature Communications vil hver 4.434 ton CO2 i gennemsnit føre til ét ekstra temperaturrelateret dødsfald.
Når forskerne så estimerer, at Trumps politikker kan føre til 4 milliarder ton ekstra CO2, giver det en konsekvens på cirka 1,3 millioner mennesker.
Det er ikke et regnestykke, der skal læses som et præcist tal. Forskerne understreger, at der er usikkerheder – men uanset usikkerheden er størrelsesordenen entydig: betydelige dødstal i årtierne fremover.
Dem, der rammes, er dem, der udleder mindst
Størstedelen af verdens fattigste lever i regioner, hvor varmen allerede i dag er tæt på menneskets fysiologiske grænser. Derfor har de der udsættes for de værste vejrfænomener, dårligere kår til at beskytte sig selv imod dem.
IPCC anslår at det i praksis betyder:
- I Indien anslår forskere, at dødeligheden fra hedebølger er mere end fordoblet siden 1990.
- I Sahel-regionen registrerer FN hvert år nye rekordvarme dage, der ødelægger høst og tvinger migration.
Selvom USA står for en betydelig del af verdens udledninger, er det ikke amerikanerne selv, der mister livet. Det er mennesker i lande, der historisk set næsten ikke har bidraget til problemet.
En amerikansk beslutning med globale konsekvenser
Det sidste koblingsled er geopolitikken: Når verdens største økonomi går i en fossil retning, følger verdens markedssignaler efter. Investeringer i olie og gas bliver mere attraktive. Regler i andre lande bliver mindre ambitiøse. Det samlede klimaambitionsniveau falder.
Derfor er effekten større end udledningerne fra USA alene. Det er hele den globale kurve, der flytter sig.
Europa er heller ikke uskyldig: En grøn selvfortælling med sorte tal
Selvom USA udleder markant mere CO2 pr. indbygger end EU, giver det ikke europæerne anledning til at pudse glorien. EU er stadig et af de steder, der udleder mest i verden pr. person.
Ser man på de globale tal i dag, står EU ifølge Our World in Data for omkring 7-8 procent af verdens CO2-udledninger, selv om vi kun udgør omkring 5,6 procent af verdens befolkning.
Europa præsenterer ofte sig selv som et grønt foregangsforbund, men der stadig langt til klimaneutralitet. Transport, landbrug og industri står fortsat for betydelige udledninger, og flere medlemslande ligger langt fra deres egne klimamål.
Samtidig er USA og EU blot brikker i et langt større billede. Kina er i dag verdens største udleder og står for omkring en tredjedel af den globale CO2-udledning, blandt andet fordi landet stadig bygger nye kulkraftværker i højt tempo.
Også lande som Indien, Rusland, Indonesien og Saudi-Arabien hører til blandt de tunge udledere, målt både absolut og i vækst. Derfor er Trumps kurs ikke et isoleret amerikansk problem – den indgår i et globalt mønster, hvor verdens største økonomier fortsat udleder langt mere, end klimaet kan bære.
En fremtid skrevet i varme
Forskerne bag analyserne peger på et oplagt paradoks: Beslutninger truffet i Washington påvirker primært mennesker, der ikke har haft nogen indflydelse på valget. De 1,3 millioner dødsfald er en langsom, global konsekvens, der først bliver mærkbar om 10, 20 eller 30 år. Gad vide om Trump ville være ligeså hurtig til at trække politikker tilbage, hvis dødeligheden ramte Amerikanerne direkte – og i hans egen levetid?
CO2 er langsomt. Det er dødeligt over tid. Og det er derfor, at forskerne ser Trumps politik som mere end et amerikansk anliggende. De ser det som et brud med den globale kamp for at holde temperaturstigningerne nede og beskytte menneskeliv.
