I takt med at den grønne omstilling accelererer, og flere ønsker større lokal indflydelse på energiforsyningen, er energifællesskaber blevet et centralt begreb i dansk energipolitik.
Men hvad er et energifællesskab egentlig, hvilke muligheder giver det – og hvem kan deltage? Her får du et overblik.
Energifællesskab – en enkel idé med stor betydning
Et energifællesskab er en sammenslutning af borgere, små virksomheder og lokale myndigheder, som går sammen om energiprojekter.
Det kan være alt fra fælles solcelleparker til deling af strøm mellem naboer eller etablering af fælles ladestandere.
Grundtanken er, at deltagerne sammen kan opnå sociale, miljømæssige og økonomiske stordriftsfordele, som det kan være svært at matche som privatperson.
Et energifællesskab er:
- Åbent og frivilligt: Alle relevante aktører kan vælge at deltage – man kan ikke tvinges ind.
- Medlemsstyret: Fællesskabet er uafhængigt og kontrolleres af medlemmerne, ikke af kommercielle aktører.
- Fleksibelt i organisering: Det kan fx etableres som en forening eller et kapitalselskab (typisk et ApS eller A/S), afhængigt af aktiviteterne.
To typer energifællesskaber
I Danmark opereres der med to forskellige typer:
1. Borgerenergifællesskaber
Disse fællesskaber kan beskæftige sig med projekter relateret til produktion, forbrug eller deling af elektricitet – men energien behøver ikke være fra vedvarende kilder.
Fokus er på at give medlemmerne adgang til fælles løsninger og mulige besparelser.
Deltagere kan være:
- Borgere
- Små virksomheder
- Lokale myndigheder, inkl. kommuner
Mellemstore virksomheder kan derimod ikke deltage i denne type.
2. VE-fællesskaber
Denne type fællesskab er eksplicit knyttet til vedvarende energi (VE).
Det kan være produktion eller deling af el eller varme fra fx solceller, vind eller andre grønne løsninger.
Her kan deltage:
- Borgere
- Lokale myndigheder
- Små og mellemstore virksomheder (SMV’er)
Forskellen mellem de to typer ligger primært i, om energien skal være vedvarende, og hvem der må deltage.
Hvilke projekter kan et energifællesskab arbejde med?
Mulighederne er mange, og energifællesskaber kan omfatte både store og små initiativer.
Det kan eksempelvis være:
- En gruppe borgere, der sammen opsætter et fælles solcelleanlæg og deler strømmen.
- Flere mindre virksomheder, der går sammen om at etablere fælles ladestandere på deres parkeringsplads.
- En kommune, borgere og lokale virksomheder, der deler el fra individuelle solcelleanlæg.
Fællesskabet kan altså både producere energi, forbruge den smart og dele den på nye måder, der styrker lokale løsninger og mindsker belastningen af elnettet.
Fordelene ved at være med
Energifællesskaber kan skabe flere typer gevinster – afhængigt af de konkrete projekter og deres omfang.
Miljømæssige fordele
Ved at samle investeringer i ét større solcelleanlæg eller andre VE-anlæg kan man gøre en større klimaindsats, end hvis hvert medlem satte sine egne små anlæg op.
Det skaber en synergi, der højner effektiviteten, reducerer samlet klimaaftryk og styrker den lokale grønne omstilling.
Økonomiske fordele
En af de mest effektive fordele er muligheden for at aflaste elnettet.
Når produktion og forbrug ligger tæt på hinanden – fx i samme boligområde – skal strømmen ikke transporteres igennem det eksterne elnet, hvilket koster tariffer.
Med den nye model for lokal kollektiv tarifering vil energifællesskaber, der både producerer og forbruger strøm lokalt, opnå besparelser, hvis de hjælper til at aflaste elnettet.
Sociale fordele
Energifællesskaber styrker også ofte det lokale sammenhold.
Det kan understøtte følelsen af ejerskab over energiforsyningen, styrke naboskabet og skabe fælles projekter på tværs af borgere, virksomheder og kommune.
Kommunernes rolle
Kommuner kan deltage i energifællesskaber som lokale myndigheder, men der gælder særlige regler, når de deltager i kommercielle aktiviteter på elmarkedet.
For at kunne være med skal aktiviteterne typisk foregå i et selskab med begrænset ansvar – fx et ApS eller A/S.
Kan man søge støtte?
Ja – men med begrænsninger.
Energistyrelsen tilbyder en pulje til lokale energifællesskaber og klimatiltag.
Midlerne kan søges til:
- Informationsprojekter, der fremmer lokal udvikling af VE-løsninger.
- Planlægning og organisering af projekter, der involverer VE-produktion, deling af el, lagring, fleksibilitetsydelser eller energieffektivitet.
Puljen dækker ikke selve etableringen af VE-anlæg – kun de organisatoriske og forberedende elementer.
Kan du være med?
Sandsynligvis, ja!
Som borger, virksomhed eller lokal myndighed er der gode muligheder for at deltage i et energifællesskab – eller måske starte ét selv?
Energifællesskaber er en vigtig brik i den grønne omstilling, og de kan samtidig styrke den lokale økonomi og sammenhængskraft.
Hvis du overvejer at deltage, kan du begynde med at:
- Undersøge lokale initiativer i dit område
- Tale med naboer eller lokale virksomheder
- Kontakte kommunen eller netselskabet for rådgivning
Energifællesskaber er både nutid og fremtid – og du kan være med til at forme dem.
