Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om at afsætte 900 millioner kroner til at accelerere kystsikringen i Danmark. Aftalen styrker statens rolle i klimatilpasningen og skal sætte fart på projekter, der beskytter kystområder mod stigende havniveauer, stormfloder og oversvømmelser.
Bag aftalen står regeringen sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.
I de seneste år har flere danske kommuner oplevet problemer med stormfloder. I 2023 gik det eksempelvis hårdt ud over Dragør, hvor mange borgeres hjem og sommerhuse blev ramt af vandskader.
14 udsatte kystområder får statslig hjælp
Et af hovedelementerne i aftalen er, at staten målrettet hjælper med at kickstarte kystsikringsprojekter i 14 særligt udsatte områder i landet. Der igangsættes 11 forundersøgelser i samarbejde med de lokale kommuner og tre statslige screeninger, som skal afdække potentialet for større, regionale kystsikringsløsninger.
Kommunerne skal medfinansiere forundersøgelserne med 50 procent, og der skal indgås politiske aftaler mellem staten og de enkelte kommuner om gennemførelse af projekterne.
Udvælgelsen af områderne er sket på baggrund af et fagligt oplæg fra Kystdirektoratet, og der er lagt vægt på geografisk balance og beskyttelse af helårsbeboelser frem for sommerhuse, så flest mulige borgeres hjem bliver sikret.
Flere penge til kystpuljen og helbredstjek af diger
Aftalen udvider den statslige kystpulje med 246 millioner kroner frem til 2028. Kystpuljen støtter kommunale kystbeskyttelsesprojekter og skal sikre, at flere anlæg kan komme hurtigt i gang. Partierne har desuden aftalt at se på mulige justeringer af puljens kriterier, så der i højere grad kan gives støtte til projekter, der tager hensyn til natur, miljø og kulturarv.
Derudover bliver det igangværende statslige helbredstjek af de danske diger udvidet til at dække hele landet. Det betyder, at yderligere cirka 940 kilometer diger nu vil blive vurderet for tilstand og styrke. Initiativet skal skabe et samlet nationalt overblik og styrke kommunernes og digelagenes viden om, hvor der er behov for forbedringer.
Stormflodssikring af hovedstaden
En anden central del af pakken er næste fase i stormflodssikringen af hovedstadsområdet. Her afsættes 186 millioner kroner frem mod 2032 til miljøkonsekvensvurderinger, risikokortlægning og planlægning af første etape af stormflodssikringen.
Denne første fase omfatter de sydlige delstrækninger af hovedstaden, som vurderes at have størst risiko for oversvømmelser. Kommunerne forventes at bidrage med halvdelen af finansieringen.
Sandfodring og kystbeskyttelse på Vestkysten
Som en del af aftalen afsættes der også 306 millioner kroner til sandfodring langs den jyske vestkyst, fra Lodbjerg til Nymindegab. Formålet er at forhindre erosion og beskytte både natur og infrastruktur i et område, der ofte rammes af hårdt vejr og kraftige bølger.
En samlet indsats for tryghed og klimatilpasning
Miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder aftalen et afgørende skridt for at komme foran udviklingen:
“Det danske vejr bliver mere voldsomt i fremtiden, og det giver en langt større risiko for stormfloder og oversvømmelser. Med 900 mio. kroner til at accelerere kystsikringen i Danmark, kommer vi bl.a. til at sætte ind på 14 helt konkrete kyststrækninger med målrettet statslig hjælp. Og så udvider vi kystpuljen i tre år, så kommunerne fortsat kan få støtte til at starte projekter nu og her“
Venstres miljøordfører Erling Bonnesen fremhæver aftalen som en vigtig investering i danskernes sikkerhed:
“Accelerationspakken indeholder vigtige initiativer, bl.a. med støtte til lokale klima- og kystsikringsprojekter og ikke mindst en sund geografisk balance i indsatserne, for klimaforandringernes konsekvenser rammer hele Danmark. Klimasikring handler også om danskernes sikkerhed og tryghed, og Venstre vil forsætte arbejdet med at sikre mere og bedre klima- og kystsikring“
Danmarksdemokraternes Kim Edberg Andersen, udtaler:
“Vi mener, at det er vigtigt, at man kan føle sig tryg i sit hjem, uanset om man bor i Skagen, på Lolland eller i København. Derfor er det er positivt, at aftalen rammer geografisk bredt, så hele landet får gavn af indsatsen. Samtidig ser vi den her aftale som et vigtigt første skridt – men ikke som hele løsningen. Forundersøgelser og analyser er nødvendige, men de skal følges op af konkret handling, hvis vi for alvor skal sikre Danmark mod de stigende vandmasser“
Samspillet med kommunerne
Flere af de partier, som har vedtaget accelerationspakken, er officielt skeptiske over for mere overordnede klimapolitiske tiltag som fx aggressiv CO₂-reduktion. Dog er der, som man kan se, enighed om, at det er nødvendigt at sikre beredskabet i Danmark, så vi kan modstå konkrete problemer, affødt af ekstremvejr og klimaforandringer. Man kan selvfølgelig også se sådan på det, at en oversvømmelse er en oversvømmelse – uanset om den skyldes menneskeskabte klimaforandringer eller ej.
På kommunalt niveau er forskellene lidt større. Undersøgelser har fx vist, at Aalborg kommune risikerer at blive ramt meget hårdt af fremtidige stormfloder og oversvømmelser. Danmarksdemokraternes spidskandidat i Aalborg, Peter Lindholt har imidlertid udtrykt, at han har tillid til, at kommunen er i stand til at sikre borgerne og bygninger mod ekstremvejr, men også at, “Der er også lidt egen ansvar på dette punkt. Man kan godt sikre egne værdier, når der varsles farligt vejr“. Venstres spidskandidat i Aalborg, Jan Nymark Rose Thaysen, er også enig i, at kommunen er i stand til at sikre borgere og bygninger. Han udtaler i den sammenhæng: “Kommunen skal sikre den overordnede infrastruktur, mens private skal klare egen del“. Det en lidt ambivalent formulering, og det er svært at vide, hvad han præcis mener med “klare egen del”.
Det er ikke fordi, der er tale om grundlæggende uenigheder mellem folketings- og lokalpolitikerne. Det faktum, at der er nuanceforskelle i budskaberne og ordlyden skyldes naturligvis, at vi er nede på et mere konkret niveau, når vi taler kommunalpolitik. I Aarhus er flere af de borgerlige partier og lokallisten “Nej til privatisering af kommunale veje” gået sammen i et borgerligt valgforbund, der vil forhindre, at ca 900 offentlige veje gøres til private fællesveje. Også Liberal Alliance, der på ideologisk niveau generelt er positivt stemt for privatiseringer og personligt ansvar, er gået med i forbundet. Man ser ikke privatiseringen af de kommunale veje som et sandt frigørelsesprojekt, men snarere som en skjult skat.
Det understreger nødvendigheden af at man som vælger sætter sig grundigt ind i sin kommunes partier, kandidater og principprogrammer. Ofte er nationalpolitik og lokalpolitik svære at binde sammen, og netop derfor ser vi de små udsving i retorik og konkrete politiske tiltag.
Når accelerationspakken skal føres ud i livet
Den nye aftale om kystsikring er et markant skridt i retning af at gøre Danmark mere robust over for fremtidens klimaudfordringer. Med 900 millioner kroner til forundersøgelser, puljer, sandfodring og stormflodssikring får både stat og kommuner et stærkere grundlag for at handle.
Aftalen forudsætter, at kommunerne spiller en aktiv rolle, og netop derfor er det en god idé at undersøge, hvad de forskellige partier, lokallister og byrådskandidater mener. Hvis man kun forholder sig til Folketinget og Regeringens udmeldelser, går man glip af potentielt afgørende nuancer. Der er nemlig generelt enighed om, at Danmark skal kystsikres, men kommunerne spiller en stor rolle i konkretiseringen og implementeringen af den overordnede idé.
