Langs Randers Fjord er en ny plan blevet lagt frem, der skal vise, hvordan klima, natur og landbrug kan trække i samme retning. Efter fire møder er den lokale grønne trepart – bestående af kommuner, landbrugets organisationer og naturforeninger – blevet enige om et ambitiøst projektkatalog. Målet er at mindske kvælstofudledningen, styrke biodiversiteten og binde mere CO₂, uden at landbruget presses ud af området.
Planen rummer 191 forslag fordelt over 21.439 hektar. Den kombinerer naturprojekter som vådområder og lavbundsudtag med nye skovområder, så fjorden kan få renere vand og mere liv. Samtidig skal der fortsat være robuste arealer til produktion, så landmændene ikke mister deres eksistensgrundlag.
Frivillighed som nøgle til resultater
Kernen i aftalen er frivillighed. Lodsejere skal ikke tvinges til at afgive jord, men indgå i projekterne gennem dialog. “Det er afgørende, at vi når resultater gennem frivillighed og lokal dialog… det giver tryghed for lodsejere og bedre muligheder for langsigtede investeringer,” sagde næstforperson i treparten, Niels Christian Selchau-Mark (C), da aftalen blev præsenteret (via Ritzau).
Landbruget understreger samtidig, at det er en fordel, at det primært er lavbundsjorde, som i forvejen er svære at dyrke, der udtages. “Det skaber en sikkerhed… at vi modsat andre områder af Danmark ikke skal tage så meget god landbrugsjord på højjorden ud i omlægningsplanen,” sagde Christian G. Jensen, formand for Landboforeningen Kronjylland.
Natur og mennesker i samme projekt
For naturorganisationerne handler det om mere end kvælstof. Her fremhæves behovet for større, sammenhængende naturområder, hvor biodiversiteten kan blomstre. Samtidig bliver der lagt vægt på, at borgerne skal kunne få glæde af indsatsen. Nye stier, vådområder og fugletårne kan ændre oplevelsen af fjorden og give lokalbefolkningen nye rekreative muligheder.
Dermed bliver projektet ikke kun et teknisk miljøtiltag, men en investering i livskvalitet. Kombinationen af naturforbedringer og lokale gevinster er et vigtigt argument for at få borgerne til at bakke op.
Ambitiøse mål og et stort ansvar
De 13 kommuner i oplandet til Randers Fjord skal nu tage stilling til kataloget i deres byråd. En principvedtagelse er nødvendig, før forundersøgelser og lodsejerdialog kan sættes i gang, og dermed markerer kommunernes behandling den første virkelige test af, om planens mange idéer kan omsættes til handling.
Ifølge næstforpersonen i treparten, Niels Christian Selchau-Mark (C), er det helt centralt, at processen sker gennem frivillighed og åben dialog, så lodsejerne føler sig trygge i forløbet. Netop kommunernes opbakning kan derfor få betydning for, om projekterne lykkes i praksis.
En del af et større puslespil
Den lokale plan er et konkret udtryk for den nationale Grønne Trepart, hvor staten, landbruget og naturorganisationerne har aftalt at udtage 140.000 hektar lavbundsjord og plante 250.000 hektar skov på landsplan. Randers Fjord er ét af de steder, hvor det store puslespil begynder at tage form.
Det df ambitionen at finde løsninger, hvor klimaindsats og landbrugsdrift ikke står i modsætning til hinanden. I stedet skal de tænkes sammen, så helheden bliver stærkere end summen af delene.
Borgernes fjord
For dem, der bor ved fjorden, kan planen få synlige konsekvenser. Fjorden har i årevis været plaget af algeopblomstring og iltsvind, men en markant reduktion i kvælstofudledningen kan gradvist vende udviklingen. Samtidig kan nye naturprojekter gøre fjorden mere tilgængelig for borgerne, hvad enten det handler om vandreture, fuglekiggeri eller blot muligheden for at opleve et rigere dyre- og planteliv tæt på.
For landmændene giver frivilligheden tryghed. Ingen tvinges til at afgive jord, og kompensation skal sikre, at omlægningen ikke sker på bekostning af deres økonomiske fundament.
Et samarbejde på prøve
Projektet ved Randers Fjord bliver en prøve på, om de store nationale klimamål kan omsættes til konkrete resultater lokalt. Det kræver, at parterne holder fast i dialogen, og at både natur og landbrug oplever gevinster. Lykkes det, kan Randers Fjord blive forbillede for andre områder i landet. Mislykkes det, vil det stå som endnu et eksempel på, hvor svært det er at skabe grøn omstilling i praksis.
For nu står samarbejdet som den stærkeste faktor. Tre så forskellige parter er enige om en fælles ramme. Spørgsmålet er, om de i de kommende år også kan blive enige om de konkrete skridt, og om fjorden om få år kan mærke resultatet.
