EU’s indre marked har i årtier været motoren i Europas økonomi. Det har givet fri bevægelighed for varer, tjenester, kapital og arbejdskraft, og gjort det lettere for virksomheder at handle på tværs af grænser. Men hvordan skal markedet udvikle sig, hvis det også skal understøtte den grønne omstilling og gøre Europa mere konkurrencedygtigt i en tid, hvor USA og Kina investerer massivt i grøn teknologi?
Det spørgsmål har Italiens tidligere premierminister Enrico Letta forsøgt at besvare i sin omfattende rapport Much more than a Market. Rapporten udkom i 2024 og har sat gang i debatten om, hvordan EU’s indre marked kan fornyes, så det ikke kun er en økonomisk ramme – men også et redskab til at nå Europas klima- og industripolitiske mål.
Et indre marked under forandring
Det indre marked har siden 1993 været hjertet i EU’s projekt. Det har givet fri bevægelighed for varer, tjenester, kapital og arbejdskraft, og har skabt vækst på tværs af medlemslandene. Men ifølge Letta kan man ikke længere nøjes med de gamle principper. Markedet skal være andet og mere end en økonomisk ramme.
Letta foreslår, at det indre marked i højere grad bruges som løftestang for grøn omstilling og digital udvikling. Han argumenterer for, at det grønne skifte ikke skal betragtes som en “ekstra byrde”, men som selve motoren i fremtidens økonomi.
Grøn industripolitik i globalt kapløb
En af rapportens vigtigste pointer er, at EU risikerer at sakke bagud i forhold til sine konkurrenter. USA’s Inflation Reduction Act har allerede tiltrukket investeringer i grøn teknologi i milliardklassen, og Kina sidder tungt på produktionen af solceller, batterier og elbiler.
Letta anbefaler derfor en stærkere fælles industripolitik, hvor EU går mere samlet til værks. Det kan indebære fælles investeringer i strategiske teknologier, fælles finansieringsinstrumenter og en mere offensiv tilgang til at sikre adgang til kritiske råstoffer. Målet er, at Europa kan stå på egne ben, uden at blive klemt mellem Washington og Beijing.
Energi og infrastruktur som nøgle
Rapporten lægger også vægt på, at Europas energiinfrastruktur er en akilleshæl. Afhængigheden af fossile brændsler udefra blev for alvor tydelig ved krigen i Ukraine, hvor gaspriserne eksploderede.
Ifølge Letta er en massiv udbygning af fælles elnet, grøn brint, vind- og solenergi en forudsætning for, at EU kan sikre både stabilitet og konkurrenceevne. Det kræver dog, at medlemslandene i højere grad koordinerer deres energipolitik – et område, hvor nationale interesser traditionelt har fyldt meget.
SMV’erne må ikke glemmes
Rapporten ser ikke kun på de store industrikoncerner. Letta peger på, at små og mellemstore virksomheder (SMV’er) udgør rygraden i Europas økonomi, men ofte møder de største barrierer i den grønne omstilling.
Her anbefaler rapporten at lette adgangen til finansiering, mindske bureaukratiet og styrke innovationen blandt SMV’erne. For Danmark kan det være en vigtig åbning: Danske grønne virksomheder har allerede stærke løsninger på alt fra energieffektivisering til cirkulær mode. Uden bedre adgang til kapital og europæiske markeder risikerer mange dog at forblive små aktører i et voksende marked.
Skepsis og kritik
Selv om rapporten roses for at sætte en ambitiøs retning, er der også kritiske røster. Flere økonomer advarer mod, at en stærkere fælles industripolitik kan føre til protektionisme og bureaukrati. Andre peger på, at EU allerede har en lang række strategier og planer, men at udfordringen ofte ligger i at få medlemslandene til at enes – og rent faktisk handle.
Ikke alle ser Letta-rapporten som revolutionerende. Fra finansiel side er der blevet lagt vægt på, at rapportens forslag skal følges af mere konkrete prioriteringer. Den tyske centralbank, Bundesbank, påpegede i en kommentar, at “det bør stå øverst på EU’s økonomiske dagsorden at reducere adgangsbarrierer, styrke forskning og innovation og understøtte markedsfinansiering til den nødvendige grønne og digitale omstilling”.
Selvom det ikke er en decideret kritik af rapporten, peger udtalelsen på, at det i sidste ende handler om at få sat handling bag visionerne – og at vejen frem ikke kun går gennem politiske erklæringer, men også via stærkere markedsrammer og konkrete investeringer.
Hvad betyder det for Danmark?
For Danmark kan Lettas idéer både ses som en chance og en udfordring. På den ene side er danske virksomheder blandt verdens førende inden for vindenergi, energieffektivisering og cirkulær økonomi. Hvis EU satser mere på grøn teknologi, kan det betyde nye investeringer, arbejdspladser og eksportmuligheder.
På den anden side kan en fælles europæisk industripolitik betyde, at konkurrenter i andre EU-lande får øget støtte, som kan udfordre danske virksomheder. Samtidig kan nye fælles regler skabe ekstra krav og udgifter – særligt for de mindre aktører.
Mere end økonomi
Et af rapportens stærkeste budskaber er, at det indre marked ikke kan reduceres til økonomiske grafer og handelsbalancer. Hvis EU vil bevare legitimiteten hos borgerne, skal det også levere social balance.
Letta understreger, at gevinsterne ved den grønne omstilling skal fordeles retfærdigt, så de ikke kun tilfaller storindustrien eller bestemte regioner. Hvis det lykkes, kan det indre marked blive et redskab til både bæredygtighed og social sammenhængskraft. Hvis ikke, risikerer EU at skabe nye sociale skel, som kan svække opbakningen til hele projektet.
Mulig rettesnor for EU
Letta-rapporten er ikke i sig selv lovgivning, men den kan fungere som en rettesnor for, hvordan EU kan vælge at udvikle sit indre marked i de kommende år. Om medlemslandene følger anbefalingerne, afhænger af politisk vilje og forhandlinger – men diskussionen har allerede flyttet fokus.
Hvor det indre marked tidligere blev set som et teknisk projekt for økonomisk integration, bliver det nu i stigende grad diskuteret som en platform for grøn omstilling, strategisk uafhængighed og social balance. For danske virksomheder og borgere betyder det, at fremtidens Europa kan blive et sted, hvor grøn vækst ikke bare er et ideal, men en grundsten i selve markedets logik.
