Danmark har taget endnu et skridt i kampen mod tøjspild og overforbrug af tekstiler. Miljøministeriet har udpeget et nyt sekretariat, der skal stå i spidsen for den nationale tekstilhandlingsplan: Lifestyle and Design Cluster, Dansk Mode & Textil og konsulenthuset TRACE. Sammen skal de tre aktører drive indsatsen frem til 2028 med et årligt budget på 10 millioner kroner.
Ifølge miljøminister Magnus Heunicke markerer udpegningen en milepæl i arbejdet med at reducere branchens massive klimaaftryk: “Vi har et massivt overforbrug af tekstiler, som desværre er svære at genanvende. Derfor er det en vigtig milepæl, at vi nu har et eksternt sekretariat, der er tæt på branchen og kan bringe os videre,” sagde han i forbindelse med præsentationen af sekretariatet.
Et tekstilforbrug i top
Danskerne ligger i top, når det gælder forbrug af tøj og tekstiler. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening køber vi i gennemsnit omkring 16 kilo nyt tøj om året – og i alt bliver der importeret omkring 40 kilo tekstiler pr. dansker. Det er væsentligt mere end verdensgennemsnittet og vidner om et land, hvor fast fashion og kort levetid på tøj trives.
Samtidig er tekstilaffald et voksende problem. Fra 2023 blev alle kommuner forpligtet til at indsamle udtjente tekstiler særskilt, men ifølge en undersøgelse fra Danwatch ender en stor del stadig på forbrændingen, fordi affaldet er for beskidt, fugtigt eller blandet til at kunne genanvendes. Teknologien til at lave nye fibre ud af gammelt tøj er stadig i sin spæde fase.
Tre aktører – tre tilgange
At netop Lifestyle and Design Cluster, Dansk Mode & Textil og TRACE er blevet valgt til at udgøre sekretariatet er ikke tilfældigt. De tre repræsenterer forskellige positioner i tekstilsektoren, og samarbejdet kan både give styrke og skabe udfordringer.
Lifestyle and Design Cluster fungerer som innovationsnetværk og har i en årrække arbejdet for at få mode- og møbelbranchen til at tænke cirkulært. Dansk Mode & Textil er brancheorganisationen, der repræsenterer producenterne og dermed står tæt på virksomhedernes udfordringer og interesser. TRACE er et konsulenthus, der blandt andet arbejder med klimaaftryk og sporbarhed i værdikæder.
Fordelen ved samarbejdet er, at sekretariatet kombinerer innovationskraft, brancheindsigt og dokumentationsværktøjer. Udfordringen er til gengæld, at organisationerne også har forskellige dagsordener: Branchen har en naturlig interesse i at sikre vækst og konkurrenceevne, mens myndighederne forventer, at forbruget falder og affaldsmængderne mindskes. Netop den balance bliver afgørende, hvis sekretariatet skal levere resultater.
Fra politiske løfter til praktisk handling
Tekstilhandlingsplanen blev præsenteret som en del af finanslovsaftalen for 2025, hvor regeringen og aftalepartierne afsatte i alt 40 millioner kroner til indsatsen over fire år. Sekretariatets opgaver spænder bredt: fra at udvikle projekter, der kan mindske produktionen, til at skabe et marked for tekstilaffald og styrke cirkulære forretningsmodeller.
Ifølge Miljøstyrelsen er et af målene, at borgere og virksomheder i højere grad lærer at håndtere tekstiler rigtigt – både gennem genbrug, reparation og korrekt sortering af affald. Derudover skal offentlige indkøb af tekstiler indgå som løftestang, så staten og kommunerne går foran med krav om bedre materialer og længere levetid.
Et marked i opbrud
Det nye sekretariat skal arbejde i en branche præget af store udfordringer. Den europæiske tøjbranche har i de seneste år været kritiseret for at holde fast i en forretningsmodel, hvor store mængder billigt tøj sælges hurtigt og billigt. Tekstilindustrien en af de mest miljøbelastende sektorer overhovedet, når det gælder vandforbrug, kemikalieudledning og CO₂-aftryk.
Samtidig viser undersøgelser, at en stor andel af de varer, der returneres fra netbutikker, aldrig bliver solgt igen, men ender direkte som affald. Det er et eksempel på, hvordan systemiske problemer i værdikæden fører til spild, selv uden at forbrugeren nødvendigvis opdager det.
Hvad er på spil?
Hvis sekretariatet lykkes, kan Danmark blive foregangsland i arbejdet med cirkulære tekstiler. En vellykket indsats kan betyde, at tøj bliver lettere at genanvende, at kommunerne får bedre systemer til at indsamle affald, og at forbrugerne i højere grad vælger tøj, der holder længere.
Men spørgsmålet er også, om ambitionerne er store nok. Kritiske røster peger på, at 10 millioner kroner om året er en beskeden ramme i forhold til branchens størrelse og udfordringer. Risikoen er, at indsatsen reduceres til projekter og kampagner, der skaber opmærksomhed, men ikke ændrer på den grundlæggende overproduktion og adfærd.
En fælles opgave
Tekstilhandlingsplanen er et af de første forsøg på at skabe en samlet national indsats mod tøjspild. Den kan ikke stå alene, men den sender et signal om, at der er politisk vilje til at tage fat på problemet.
Om sekretariatet kan levere konkrete resultater, vil først vise sig i de kommende år. Men udpegningen markerer, at Danmark nu forsøger at samle trådene i en branche, der både rummer store udfordringer og et endnu større potentiale for at skære ned på vores miljø- og klimaaftryk.
