Regeringen har præsenteret årets Klimaprogram 2025, der giver status på, hvordan Danmark ligger i forhold til klimalovens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Ifølge fremskrivningen ser målet ud til at blive indfriet – og mere til. Danmark forventes at nå en reduktion på 72 procent, hvilket giver en lille buffer på 1,5 mio. ton CO2e.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) kaldte programmet “et bevis på, at arbejdet virker” i ministeriets pressemeddelelse. Han fremhævede især energisektorens udvikling, hvor kul og olie næsten er udfaset, samt det markante spring i antallet af elbiler.
Ministeriet præsenterer fremdrift
Ser man på de enkelte sektorer, er energi- og forsyningsområdet regeringens klare succeshistorie. Hvor det i 1990 stod for næsten halvdelen af Danmarks samlede udledning, er sektoren nu tæt på at være CO₂-neutral.
Transporten trækker i den rigtige retning, drevet af en kraftig vækst i elbiler: fra 15.000 i 2019 til over 450.000 i dag. Samtidig udbygges ladeinfrastrukturen, og regeringen forventer, at udviklingen accelererer i de kommende år.
Landbruget er et af de mest udfordrende områder. Her satser regeringen på en kombination af ny teknologi, ændrede produktionsformer og biogas, men anerkender, at sektoren vil stå for en stor del af de tilbageværende udledninger i 2030.
Ud over status peger klimaprogrammet også fremad: senere i 2025 indkaldes Folketingets partier til forhandlinger om et mål for 2035, som skal bygge videre på 70-procentsmålet.
Det, der ikke står med store bogstaver
Når energisektoren betegnes som næsten CO₂-neutral, dækker det over de udledninger, der sker her og nu i driften. Til gengæld indgår de store klimabelastninger, der opstår ved at producere solceller og vindmøller eller at udvinde de nødvendige råstoffer, ikke i samme regnskab. Det skyldes at denne produktion sker udenfor Danmarks grænser, og derfor ikke indgår i vores regnskab, men i produktionslandet.
Ifølge Vestas tager det kun 5–8 måneder, før en moderne vindmølle har tjent sin klimabelastning hjem. For solceller er tilbagebetalingstiden typisk 1–2 år. Det gør teknologierne markant grønnere end kul og olie, men viser også, at “nettonul” ikke er helt så enkelt, som ministeriets tal antyder.
Også marginen på 1,5 mio. ton CO₂ vækker spørgsmål. Selvom det kan lyde af meget, svarer det til under tre procent af Danmarks samlede udledninger i 2030. Det betyder, at der ikke skal gå meget galt i prognoserne, før det vælter korthuset: Hvis antallet af nye elbiler ikke følger prognoserne, hvis ladeinfrastrukturen forsinkes, eller hvis teknologierne i landbruget ikke leverer som ventet, kan den buffer hurtigt forsvinde. Klimarådet har tidligere advaret om, at så små marginer ikke giver et tilstrækkeligt sikkerhedsnet.
Transport og landbrug som akilleshæl
Transportsektoren er afhængig af en stabil omstillingstakt, hvor danskerne fortsat vælger elbiler, og hvor det danske elnet kan følge med. Indtil videre går udviklingen hurtigt, men erfaringer viser, at markedet kan ændre sig brat.
Landbruget er en endnu større joker. Klimaprogrammet regner med betydelige reduktioner fra teknologiske løsninger, som endnu ikke er fuldt implementeret. Lavemissionsfoder, metanreducerende tilsætningsstoffer og nye dyrkningsmetoder skal på kort tid rulles ud i en hel sektor – et ambitionsniveau, der af flere forskere vurderes som risikabelt.
Fra politik til hverdag
Klimaprogrammet er ikke kun et spørgsmål om tal og regnestykker. Det er en ramme for de forandringer, som gradvist former danskernes hverdag.
Vi ser det, når oliefyr og gasfyr udskiftes med fjernvarme eller varmepumper, og når nye støtteordninger gør det muligt for boligejere at investere i grøn opvarmning. Vi ser det, når flere biler på gaden er elektriske, og når der skyder ladestandere op i boligkvarterer og langs motorveje. Vi ser det, når landbruget presses til at reducere udledninger, hvilket kan påvirke både priser og udbud i supermarkedet.
Regeringen lover at gøre omstillingen så let som muligt. Hvor meget, der i praksis bliver en fordel, og hvor meget, der føles som en byrde for borgere og virksomheder, er dog stadig et åbent spørgsmål.
Udsyn mod 2035 og 2050
Senere i år indkalder regeringen til forhandlinger om et klimamål for 2035. Det skal holde tempoet oppe efter 2030 og sikre, at Danmark fortsat bevæger sig i retning af klimaneutralitet i 2050 – som både EU og Danmark har forpligtet sig til.
Her rejser sig et bredere spørgsmål: Hvor længe kan vi nøjes med at regne på de nationale udledninger? Danmark importerer varer, teknologi og fødevarer, som ofte har en betydelig klimabelastning i andre lande. Præcis som ved solceller og vindmøller, indgår disse udledninger ikke i det officielle danske klimaregnskab, selvom de er en del af vores samlede fodaftryk på kloden.
Et klimaregnskab med både styrker og svagheder
Klimaprogram 2025 giver et billede af et land, der har gjort store fremskridt – især i energisektoren – og som er på vej til at indfri et af verdens mest ambitiøse klimamål. Programmet viser dog også, hvor meget der afhænger af usikre forudsætninger i transport og landbrug, og hvor små marginerne i virkeligheden er.
Danmark er på rette vej. Spørgsmålet er, om vejen frem mod 2030 og videre til 2035 og 2050 bliver så lige, som ministeriet gerne vil tegne den.
