Danmark har indgået en ny aftale om at rådgive Ukraine i den grønne omstilling af landbruget. Det sker, mens landet stadig befinder sig midt i en brutal krig, men også i en tid, hvor Ukraine er kandidatland til EU og dermed skal bevise, at det kan tilpasse sig de europæiske standarder for miljø, natur og klima.
Samarbejdet handler derfor ikke kun om teknik og viden. Det handler om fremtidens Ukraine – og om hvilken rolle Danmark kan spille, når landets genopbygning kobles med klimamål og europæisk integration.
Ukraine på vej mod EU
Ukraine er ikke medlem af EU, men landet har siden 2022 haft status som kandidatland. Det betyder, at der i Bruxelles arbejdes på at gøre Ukraine klar til en mulig optagelse, men vejen er lang. Et EU-medlemskab kræver reformer af retsstaten, bekæmpelse af korruption og tilpasning til unionens omfattende regelsæt, også når det gælder klima og miljø.
Danmark har været blandt de stærkeste fortalere for, at Ukraine skal optages. Både som politisk signal til Rusland, men også fordi et tættere samarbejde styrker stabilitet, handel og fælles værdier i Europa. Den grønne omstilling af landbruget er en del af denne proces: Kan Ukraine leve op til de miljøkrav og standarder, der gælder i EU, styrker det landets chancer for optagelse betydeligt.
Den nye aftale
Aftalen, der blev underskrevet i New York af den danske minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, udvider et eksisterende samarbejde fra 2023. Nu bliver fokus endnu tydeligere på bæredygtighed i landbrug, natur, skov og havmiljø.
Jeppe Bruus siger i pressemeddelelse: “Danmarks urokkelige støtte til Ukraine handler om meget mere end krudt og kugler. Vi støtter helhjertet Ukraines udvikling som samfund tættere på vores europæiske fællesskab.”
Målet er at dele danske erfaringer med grøn omstilling af landbruget – fra regulering og lovgivning til konkrete projekter, hvor lokalsamfund og landmænd er direkte involveret. Danmark bringer dermed både teknisk ekspertise og en samarbejdsmodel, hvor grøn omstilling sker i dialog med dem, der skal udføre den i praksis.
At bygge tilbage bedre
Krigen har ødelagt store dele af Ukraines infrastruktur og landbrug. Marker er blevet forladt, jorden er mange steder forurenet eller fyldt med miner, og våbenbrug har skadet natur og vandmiljø. Ifølge EU’s forskningscenter JRC skaber krigen nye miljøproblemer, samtidig med at overvågning og regulering er sat tilbage.
Alligevel taler flere internationale organisationer om, at genopbygningen rummer en sjælden mulighed: Ukraine kan “bygge tilbage bedre” ved at integrere klimamål og EU-standarder fra begyndelsen. En analyse fra Stockholm Environment Institute peger på, at landbrug er en af de sektorer, hvor Ukraine kan tage store skridt i retning af en grøn transition, hvis investeringer og regulering følges ad.
Landbrugets strategiske rolle
Ukraine er et af verdens vigtigste landbrugslande. Korn, solsikkeolie og andre produkter er afgørende både for landets økonomi og for den globale fødevareforsyning. Selv under krigen har eksporten af korn til Afrika, Mellemøsten og EU haft stor betydning for at holde priserne nede.
Men samtidig er der bekymringer i EU for, at ukrainske fødevarer kan skabe et pres på europæiske landmænd, hvis de ikke lever op til de samme miljø- og kvalitetsstandarder. Netop derfor er grøn omstilling central. hvis Ukraine kan dokumentere, at dets fødevarer produceres på en måde, der lever op til EU’s krav, kan det bane vej for et mere gnidningsfrit medlemskab – og sikre markedsadgang til Europa.
Grøn omstilling i krigens virkelighed
At tale om grøn omstilling midt i en krig kan virke næsten umuligt. Sikkerhedssituationen betyder, at store landområder ikke kan dyrkes, og mange ressourcer går naturligt til forsvar og nødhjælp. Samtidig er der et presserende behov for investeringer i alt fra infrastruktur til sundhedssystemer, hvilket kan skubbe miljøhensyn ned ad prioriteringslisten.
Men netop fordi udfordringerne er så store, fremhæver eksperter, at arbejdet skal begynde nu. For hvis genopbygningen sker uden hensyn til miljø og klima, risikerer Ukraine at stå med endnu større problemer i fremtiden – både i forhold til naturens tilstand og i forhold til EU-optagelsen.
Hvad betyder det for Danmark?
For Danmark er samarbejdet en mulighed for at bringe landets ekspertise i spil internationalt. Dansk landbrug har i årtier været underlagt stramme miljøkrav, og erfaringerne med regulering, teknologi og samarbejde mellem landmænd og myndigheder er efterspurgte i Ukraine.
Derudover sender aftalen et klart signal om, at klima og miljø ikke må sættes på pause, selv i krigstid. Danmark bidrager dermed både med praktisk hjælp og med et værdimæssigt budskab: at fremtidens Ukraine bør være både frit, grønt og europæisk.
Et pejlemærke for fremtiden
Den nye aftale er derfor mere end bare et teknisk samarbejde om landbrug. Den er et pejlemærke for, hvordan genopbygning og klimamål kan forenes – også under de mest vanskelige omstændigheder.
For Ukraine er det et skridt tættere på EU. For Danmark er det en mulighed for at præge udviklingen i retning af en bæredygtig fremtid. Og for Europa er det et signal om, at selv i krigens skygge kan der sås frø til en grøn omstilling, der rækker langt ind i de kommende årtier.
