Da FN’s klimachef Simon Stiell forleden trådte frem i New York, var det med et budskab, der balancerer mellem håb og advarsel. På den ene side ser han klare beviser for, at verden er i gang med en grøn omstilling. På den anden side står det lysende klart, at tempoet er langt fra nok til at undgå katastrofale klimaforandringer.
Hans ord kommer på et kritisk tidspunkt. Om få måneder mødes verdens ledere i Brasilien til FN’s klimatopmøde COP30, hvor de skal præsentere deres opdaterede klimamål. Mange lande har endnu ikke indleveret deres planer, og ifølge Stiell er der ingen tvivl: De fleste mål vil stadig være utilstrækkelige til at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.
Se The Guardian’s interview med Stiell.
Status på klimaindsatsen
Ti år efter Paris-aftalen er klimakampen præget af et paradoks. På den ene side har verden aldrig før investeret så massivt i grøn energi. På den anden side er kul, olie og gas stadig dybt forankret i de fleste økonomier. Ifølge FN’s seneste vurderinger er vi på vej mod omkring 2,5 graders opvarmning – altså markant over Paris-aftalens målsætning.
Stiell understreger, at det ikke er ligegyldigt. Hvert tiendedel grad gør en forskel for, hvor voldsomme hedebølger, tørker og storme vi kan forvente. Samtidig peger han på, at de nuværende investeringer i grøn teknologi faktisk virker – bare ikke hurtigt nok.
“Vi har bevæget os fra et sted, hvor grøn omstilling var et nicheprojekt, til et sted, hvor det er en central del af økonomien,” siger han.
Økonomien som drivkraft
Det er netop økonomien, der er Stiells vigtigste argument for optimisme. Ifølge ham er klimahandling ikke længere kun et moralsk spørgsmål – det er en konkurrencefordel.
Kina er det mest tydelige eksempel. Landet har satset massivt på solenergi, vindkraft og især elbiler. I dag producerer kinesiske fabrikker over halvdelen af verdens elbiler, og ifølge IEA er Kinas eksport af batteriteknologi blevet en væsentlig faktor i den globale omstilling.
“Den lavemissionsøkonomi, som vi alle taler om, er ikke længere teoretisk. Den er her nu, og de lande, der satser tidligt, vinder også økonomisk,” siger Stiell.
For mange lande handler det altså ikke kun om at redde klimaet, men også om at skabe vækst og jobs.
De store spillere
Alligevel er billedet broget. USA har vedtaget store støttepakker til grøn energi gennem Inflation Reduction Act, men olie- og gasproduktionen er samtidig på rekordniveau. EU kæmper med at leve op til sine egne klimamål.
Læs også: Splittelse i Europa kan spænde ben for klimahandlingen ved COP30
Det får Stiell til at advare mod selvtilfredshed. “Ja, vi ser fremskridt. Men vi er stadig i en situation, hvor de største udledere ikke leverer det, de skal,” siger han.
Mulighederne frem mod COP30
Selvom udsigterne kan virke dystre, mener FN’s klimachef, at COP30 kan blive et vendepunkt. I Brasilien skal landene ikke bare fremlægge planer – de skal også bevise, at de kan hæve ambitionsniveauet.
Brasilien selv har signaleret, at landet vil bruge værtskabet til at fremhæve regnskovens betydning. Amazonområdet fungerer som en af verdens største kulstoflagre, men er under pres fra skovrydning og minedrift. Det kan give COP30 en stærk natur- og biodiversitetsprofil, der supplerer klimadagsordenen.
For Stiell handler det om at skabe en ny dynamik: Hvis store økonomier viser, at grøn omstilling er lig med vækst, vil andre lande følge trop.
Hvor kommer optimismen fra?
Det kan virke overraskende, at FN’s klimachef vælger at fremhæve det positive, når så meget stadig mangler. For Stiell er strategien dog klar.
Hvis klimadebatten kun handler om katastrofer, risikerer man at lamme både politikere og borgere. Optimismen skal vise, at indsatsen virker, og at forandring er mulig.
“Det vi gør, gør en forskel. Vi har teknologierne, vi har investeringerne. Nu handler det om at gøre det hurtigere,” siger han.
For læsere og borgere i et land som Danmark kan den pointe også være en påmindelse: Selv om vi står over for store udfordringer, er der samtidig bevægelse i den rigtige retning. Elbiler, vindmøller og energieffektiviseringer er ikke længere futuristiske løsninger – de er hverdagsrealiteter.
En kamp mod tiden
Optimismen ændrer dog ikke på, at tidspresset er massivt. Jo længere vi venter, jo dyrere bliver det at indhente det tabte. Stiell gentager derfor sit budskab til verdens ledere: Præsentér jeres planer, og vis, hvordan de bliver en realitet.
“Noget virker, men ikke nok. Vi skal bygge videre på de succeser, vi har, og accelerere den udvikling, hvis vi skal nå i mål,” siger han.
