Efter næsten 40 år i det kolde farvand ved Antarktis er det gigantiske isbjerg A23a nu begyndt at falde fra hinanden. Billeder fra satellitter viser, hvordan det enorme iskappe er brudt i flere store stykker og driver mod varmere egne, hvor det hurtigt smelter.
Ifølge forskere fra British Antarctic Survey kan det være slut med A23a i løbet af få uger. “Isbjerget er nærmest rådnet op,” siger oceanograf Andrew Meijers til Sky News.
Fra fastfrosset til frit drivende
Historien om A23a begynder tilbage i 1986, da en del af Filchner-Ronne-isshelfen løsrev sig og blev til det, der dengang var verdens største isbjerg. I årtier lå det stille, fastfrosset på havbunden i Weddellhavet.
Først i 2020 begyndte bevægelsen, da isbjerget løsrev sig fra havbunden og langsomt drev nordpå. Tidligere i 2025 strandede det kortvarigt ud for den lille ø South Georgia, hvor biologer frygtede, at det ville blokere for pingviners og sælers adgang til føde. Men A23a fortsatte rejsen – og er nu så langt mod nord, at det møder varmere vand og kraftige bølger, som bogstavelig talt flår det i stykker.
Fakta om isbjerget A23a
- Oprindelse: Kalvede fra Filchner-Ronne-isshelfen i 1986 (isshelf = flydende ismasse der stadig er forbundet med landis)
- Størrelse: Oprindeligt ca. 3.500 km², i dag ca. 1.700 km²
- Tidslinje:
- 1986: Løsrev sig
- 2020: Begyndte at drive
- 2025: Strandede ved South Georgia, driver derefter nordpå
- September 2025: Bryder i flere store fragmenter
- Efterfølger: Med A23a i opløsning er isbjerget D15a nu verdens største med ca. 3.000 km²
Kilder: The Guardian, NASA Earth Observatory
Gigant i opløsning
Da A23a var størst, dækkede det et areal på omkring 3.500 kvadratkilometer – næsten samme størrelse som Jylland. Nu er det reduceret til cirka halvdelen, og flere af de fragmenter, der brækker af, er selv på størrelse med mindre øer. Ét enkelt stykke måler omkring 400 kvadratkilometer – større end Bornholm.
For skibsfarten udgør de nye isfjelde en risiko, da de driver ind i ruter, hvor handelsskibe og fiskerflåder færdes. Samtidig frigiver smeltningen enorme mængder ferskvand og næringsstoffer til havet, som både kan ændre økosystemerne lokalt og give planktonlivet et midlertidigt boost.
Isbjerge som klimamærker
At et isbjerg bryder op, er i sig selv ikke usædvanligt. Men timingen og størrelsen gør A23a til et synligt tegn på de hurtige forandringer i Antarktis. Varmere havvand og mere ustabile isshelfer betyder, at store ismasser løsriver sig oftere og bevæger sig længere nordpå, end man tidligere har set.
Det minder om andre kæmpeisbjerge i nyere tid. I 2000 brækkede B-15, verdens hidtil største registrerede isbjerg, løs fra Ross-isshelfen. Det dækkede dengang over 11.000 kvadratkilometer – tre gange Sjællands størrelse – og gik langsomt i opløsning over næsten to årtier. Senere, i 2017, fulgte A-68, som med sine 5.800 kvadratkilometer blev et globalt symbol på isens skrøbelighed.
Sammenlignet med disse viser A23a, hvordan isbjerge i dag ikke blot løsriver sig, men også hurtigere driver ud i varmere farvand, hvor nedbrydningen sker langt mere dramatisk.
En fremtid med flere brud
Forskerne understreger, at isbjerge som A23a ikke i sig selv hæver havniveauet, fordi de allerede flyder i havet. Til gengæld peger de på, at store brud som dette er et tydeligt tegn på, at isshelferne bliver mere ustabile. Netop isshelferne fungerer som bremser for de enorme indlandsiser bagved – svækkes de, kan indlandsisen glide hurtigere i havet, og dér ligger den reelle risiko for stigende verdenshave.
