Danmark vil over de kommende fire år bidrage med 800 millioner kroner til den internationale miljøfond Global Environment Facility (GEF), der arbejder for at beskytte verdens natur, bekæmpe klimaforandringer og begrænse forurening.
Det har regeringen annonceret på klimatopmødet COP31.
Og selvom der er rigeligt med miljøproblemer at tage fat på herhjemme, er der god grund til, at Danmark også investerer i at løse dem på den anden side af kloden.
Fra beskyttelse af regnskove til renere drikkevand
Den internationale miljøfond Global Environment Facility arbejder med nogle af verdens største miljøproblemer.
Det gælder blandt andet beskyttelse af regnskove, genopretning af ødelagt natur, bekæmpelse af skadelige kemikalier og beskyttelse af verdens vandressourcer.
Fælles for mange af fondens indsatser er, at de finder sted i lande, hvor de økonomiske muligheder for at håndtere miljøproblemerne er langt mindre end i Danmark.
Samtidig er fonden med til at tiltrække investeringer fra andre offentlige og private aktører.
Historisk har fonden mobiliseret mere end fem kroner i medfinansiering for hver krone, den selv har ydet i tilskud.
De danske millioner kan dermed være med til at sætte gang i en langt større indsats, end beløbet i sig selv lægger op til.
Er 800 millioner overhovedet nok til at dække Danmarks klimaregning?
800 millioner kroner kan umiddelbart lyde som mange penge at sende ud af Danmarks grænser.
Men beløbet får et lidt andet perspektiv, når man ser på, hvor stor en miljøbelastning vores egen livsstil medfører i resten af verden.
Danmark har et af EU’s højeste klimaaftryk fra forbrug pr. indbygger. Faktisk lå vi i 2023 på en fjerdeplads.
Og omkring 60 procent af vores forbrugsbaserede klimaaftryk finder sted uden for Danmarks grænser.
Det er blandt andet produktionen af det tøj, vi hænger i garderoben, den elektronik, vi har i hjemmet, og de fødevarer, vi lægger i indkøbskurven, der sætter deres spor rundt omkring i verden.
Hvis alle verdens indbyggere levede som danskerne, ville vi allerede i marts have brugt, hvad jordens økosystemer kan nå at regenerere på et helt år.
En stor del af regningen for vores levestandard ender altså hos andre.
Ikke nødvendigvis i kroner og øre, men i form af klimaforandringer, forurenede vandressourcer, ryddede skove og tab af biodiversitet.
De 800 millioner kroner er derfor et vigtigt bidrag, men de er næppe i sig selv et tilstrækkeligt svar på den miljøbelastning, der følger med vores levestandard.
Og med bidraget fastholder Danmark blot det samme beløb som for fire år siden.
Tager man højde for inflationen, er der endda tale om en reel tilbagegang i støttens købekraft.
Der er derfor god grund til at glæde sig over de danske millioner, men ikke nødvendigvis til at klappe os selv på skulderen.
Hvad koster danskernes klimaaftryk i udlandet?
Omkring 60 procent af danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk stammer fra udledninger i udlandet. Med udgangspunkt i klimaforskning kan vi illustrere de økonomiske konsekvenser.
Så stor en andel udgør det danske bidrag af de estimerede klimaskader.
Vores grønne omstilling afhænger også af andre
I Danmark er vi med god grund stolte af vores vindmøller, vores teknologiske udvikling og vores rolle som grønt foregangsland.
Men fundamentet for den succes er ikke udelukkende dansk.
Når vi udbygger vores elnet, producerer vindmøller og erstatter benzinbiler med elbiler, er vi afhængige af råstoffer fra andre dele af verden.
Det samme gælder, når vi producerer og forbruger elektronik.
Bag den teknologiske udvikling ligger blandt andet en omfattende mineindustri, der kan have store konsekvenser for naturen, vandforsyningen og de mennesker, der bor omkring minerne.
Det betyder ikke, at den teknologiske omstilling ikke har sin berettigelse, men at Danmark bør tage stilling til påvirkningen i hele forsyningskæden, der gør den omstilling mulig.
Hvis Danmark fortsat vil bryste sig af at være et grønt foregangsland, er det derfor også vigtigt, at vi bidrager til at beskytte naturen og miljøet i de lande, hvis ressourcer er med til at sikre vores teknologiske udvikling og velstand.
Verden bruger langt flere penge på at ødelægge naturen end på at beskytte den
Danmark er ikke det eneste land der bidrager til puljen.
Med de seneste tilsagn på COP31 er der ifølge GEF nu givet løfter om mere end 4,5 milliarder dollar til miljøfondens kommende fireårige finansieringsperiode.
Det lyder umiddelbart imponerende.
Men beløbet er foreløbigt mindre end i fondens foregående finansieringsperiode, hvor den samlede ramme lød på 5,33 milliarder dollar.
Det er tankevækkende i en tid, hvor behovet for investeringer i verdens klima og natur er voksende.
Ifølge en rapport fra FN’s miljøprogram fra januar 2026 skal verdens årlige investeringer i naturbaserede løsninger mere end fordobles frem mod 2030, hvis vi skal nå de internationale mål for klima, biodiversitet og genopretning af naturen.
Samtidig bruges der på verdensplan over 30 gange så mange penge på aktiviteter, der skader naturen, som der investeres i naturbaserede løsninger.
Det gælder blandt andet subsidier til fossile brændsler og investeringer i miljøbelastende industrier.
Med andre ord arbejder vi med den ene hånd på at løse de miljøproblemer, vi med den anden hånd bruger langt større summer på at skabe.
De internationale bidrag er derfor både nødvendige og velkomne, men de kan ikke stå alene.
Hvis vi for alvor skal vende udviklingen, kræver det både større investeringer i verdens klima og natur og et opgør med de økonomiske prioriteringer, der fortsat er med til at ødelægge dem.