Kaffegrumset ryger i skraldespanden. Broccolistokken følger efter. Og det tørre brød, de brune bananer og de lidt triste krydderurter får ofte samme tur.
Men en overraskende stor del af det, vi smider direkte til madaffald, kan faktisk gøre nytte.
Og der er noget at hente.
Danske husholdninger smider ifølge Fødevarestyrelsen omkring 235.000 ton mad ud om året.
Noget er selvfølgelig reelt affald, som vi ikke skal spise. Men andet kan fryses, koges, ristes, komposteres eller på anden måde få et ekstra liv.
Her er 10 ting, du med fordel kan overveje en ekstra gang, inden du åbner skraldespanden.
1. Kaffegrums
Hvis du drikker kaffe hver morgen, har du næsten dagligt en lille rest, der kan få et liv efter kaffemaskinen.
Du kan fx bruge kaffegrums til:
- Bodyscubs
- Som en mindre del af jordforbedring i haven
- At skrubbe fastsiddende madrester af robuste gryder og pander, hvis overfladen tåler det
TIP: Skal kaffegrumset ikke bruges med det samme, så bred det ud og lad det tørre. Vådt kaffegrums kan hurtigt begynde at mugne.
Læs også: Smid ikke kaffegrumset ud: her er 8 ting, du kan bruge det til
2. Broccolistokken
Broccolibuketterne kommer i gryden, mens den store stok ofte ryger direkte i madaffaldet.
Det er synd, for stokken er spiselig.
Skær den hårde yderste del væk, og indenunder finder du en mild og sprød grøntsag.
Den kan skæres i tynde stave og komme i wokretter, rives i salater eller koges med i en suppe.
Brug den:
- Revet rå i salat
- I grøntsagssuppe
- I wok
- Dampet og blendet til dip, dressing eller sovs
Det samme princip gælder i øvrigt for blomkålsstokke.
3. Tørt brød
Et tørt franskbrød eller rugbrød er ikke nødvendigvis blevet dårligt. Det er bare blevet til en ny råvare.
Så længe brødet ikke er muggent, kan det tørre brød bruges til blandt andet rasp og croutoner.
Lav for eksempel:
- Croutoner med olie og krydderier
- Hjemmelavet rasp
- Arme riddere
- Brødchips
- Øllebrød af rugbrød
VIGTIGT: Er der mug på brødet, skal hele brødet ud. Det er ikke nok at skære den synlige mugplet væk.
4. Grøntsagsrester
Toppen af porren, enden af guleroden, sellerirester og andre dele af grøntsagerne behøver ikke nødvendigvis ende i madaffaldet.
Lav i stedet en pose eller beholder i fryseren, hvor du løbende samler de rene og spiselige grøntsagsrester.
Når posen er fuld, kan du koge indholdet med vand og krydderier og bruge det som udgangspunkt for en grøntsagsfond.
Gode rester til fond kan være:
- Gulerødder
- Selleri
- Porrer
- Persillestilke
- Svampe
- Løg og andre grøntsagsrester
Vask grøntsagerne grundigt, og brug kun dele, der er friske og egnede til at spise.
5. Overmodne bananer
Jo mere brun og kedelig en banan ser ud, desto mindre fristende er den måske at spise direkte. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den skal smides ud.
Meget modne bananer er søde og bløde og egner sig derfor godt til bagning eller smoothies.
Brug dem i:
- Bananpandekager
- Bananbrød
- Smoothies
- Havregrød
- Muffins
Eller skær dem i stykker og læg dem i fryseren. De frosne stykker kan senere blendes til en meget enkel bananis eller bruges direkte i en smoothie.
6. Slatne grøntsager
En gulerod behøver ikke være sprød nok til madpakken for stadig at kunne spises.
Tomater, peberfrugter, squash, gulerødder og andre grøntsager, der har mistet lidt af fordums glans, kan ofte stadig bruges i madlavningen.
Fødevarestyrelsen peger eksempelvis på, at en række både bløde og hårde grøntsager kan fryses og senere bruges i blandt andet kødsovs, dhal og andre varme retter.
Giv dem nyt liv i:
- Supper
- Tomatsovs
- Gryderetter
- Wok
- Lasagne
- Dhal
Men brug sanserne: Slatten og fordærvet er ikke det samme. Hvis maden lugter forkert eller viser tegn på fordærv, skal den ikke reddes for enhver pris.
7. Krydderurtestilke
Har du nogensinde stået og pillet bladene af persille eller koriander og derefter smidt hele bundtet af stilke ud?
Mange krydderurtestilke kan sagtens spises.
Hak de mere spæde stilke fint og brug dem sammen med bladene. De grovere kan komme i supper og fond.
Rester af krydderurter kan også med fordel bruges til en dressing eller pesto.
TIP: Kan du se, at du ikke når at bruge dine friske krydderurter, så hak dem og frys dem ned.
8. Citrusskaller
Når citronen er presset over salaten, behøver skallen ikke nødvendigvis ryge direkte ud.
Hvis du bruger økologiske, ubehandlede citrusfrugter, kan skallen blandt andet rives fint og bruges som smagsgiver i mad og bagværk.
Du kan for eksempel bruge skallen i:
- Kager og desserter
- Dressinger
- Marinader
- Hjemmelavet citronsukker
- Isterninger med citrusskal til kolde drikke
Du kan også fryse revet citronskal ned i små portioner, så den er klar næste gang, du mangler lidt citrussmag.
TIP: Riv skallen, før du presser citronen. Det er markant nemmere end at forsøge at rive en tom, sammenklappet citronskal bagefter.
9. Kartoffelskræller
Skræller du dine kartofler, behøver skrællerne ikke ende i madaffaldet.
Hvis kartoflerne er friske og uden grønne områder, kan skrællerne nemlig blive til sprøde kartoffelchips.
Skyl kartoflerne grundigt inden skrælning.
Vend derefter skrællerne med en smule olie og salt, fordel dem på en bageplade og bag dem i ovnen, til de er gyldne og sprøde.
Du kan også tilsætte paprika, rosmarin eller andre krydderier.
Lav sprøde skræl-chips: Vend skrællerne i lidt olie og krydderier og bag dem ved cirka 200 grader. Hold øje med dem undervejs, da de tynde skræller hurtigt kan gå fra sprøde til brændte.
PAS PÅ: Brug ikke skræller fra grønne kartofler. Grønne områder kan være tegn på et forhøjet indhold af glykoalkaloider som solanin. Fødevarestyrelsen anbefaler, at grønne kartofler kasseres.
10. Den halve citron, den sidste ost og alt det andet
Den sidste kategori er faktisk den vigtigste: Alle de små rester, der ikke umiddelbart virker som nok til noget.
En halv citron. Tre kogte kartofler. En stump ost. Lidt kogt pasta. Et par skefulde yoghurt.
I stedet for at betragte dem som affald kan du lave en fast “spis mig først”-plads i køleskabet.
Kogte kartofler kan eksempelvis blive til brasede kartofler eller komme i suppe, ost kan rives og fryses, mens rester af syrnede mælkeprodukter kan bruges i brøddej.
Lav en “spis mig først”-kasse: Sæt en gennemsigtig beholder eller bakke forrest i køleskabet.
Alt, der snart skal bruges, ryger derned. Når du skal lave mad, kigger du i kassen, før du finder nye råvarer frem.
Du behøver ikke redde alt
At bekæmpe madspild betyder ikke, at vi skal begynde at spise mistænkelige rester eller have syv bøtter kaffegrums stående på køkkenbordet.
Nogle ting er affald.
Men forskellen mellem affald og en brugbar rest opstår ofte allerede i det øjeblik, vi står med den i hånden.
Broccolistokken er kun affald, hvis vi beslutter os for ikke at spise den. Og den brune banan bliver først til madspild, når den ender i skraldespanden i stedet for fryseren.
