En ny rapport sætter spørgsmålstegn ved Mærsks rolle i de militære forsyningskæder mellem USA og Israel.
En ny rapport, udarbejdet af Oxfam Danmark og Palestinian Youth Movement, hævder, at det danske rederi siden oktober 2023 har transporteret centrale komponenter til ammunition, bomber og mortérer fra USA til Israel.
Ifølge rapporten har organisationerne identificeret mindst 43 transporter gennem en gennemgang af fragtdata og shippingdokumenter.
Mærsk har ellers tidligere afvist, at selskabet transporterer våben eller ammunition til Israel.
Rapport peger på konkrete transporter
Ifølge rapporten omfatter de identificerede transporter blandt andet bombekroppe til de såkaldte MK-84-bomber, komponenter til mortérer samt dele og hylstre, der anvendes i ammunition.
I rapporten nævnes det, at transporterne er dokumenteret gennem offentligt tilgængelige fragtdokumenter og shippingregistre.
Afsenderne mener derfor, at Mærsk har spillet en rolle i transporten af materiel, som senere kan indgå i Israels militære operationer.
De argumenterer samtidig for, at flere af de transporterede komponenter bør betragtes som ammunition eller centrale våbendele, selv om de ikke nødvendigvis udgør færdige våben i sig selv.
Det er netop her, konflikten opstår.
Mærsks egne udtalelser udfordres
I 2025 reagerede Mærsk på kritik af virksomhedens transporter til Israel.
I en officiel udtalelse skrev rederiet, at virksomheden “Fra begyndelsen af konflikten mellem Israel og Hamas har vi fastholdt en streng politik om ikke at transportere våben eller ammunition til Israel”.
Den forklaring stemmer dog ikke overens med de transporter, der er identificeret i rapporten.
Her peges der på, at der efter oktober 2023 fortsat er registreret transporter af blandt andet bombekroppe og andre komponenter, som de mener bør falde ind under kategorien ammunition eller våbenrelateret materiel.
Det kan rejse spørgsmål om, hvordan Mærsks tidligere udmeldinger skal forstås.
En debat om definitioner
Sagen handler derfor ikke kun om fragt.
Den handler også om definitioner.
For Mærsk kan der være en væsentlig forskel på at transportere færdige våben og at transportere komponenter, der senere bliver en del af et våbensystem.
For Oxfam og Palestinian Youth Movement er den forskel mindre afgørende.
Organisationerne argumenterer for, at komponenter som bombekroppe og ammunitionselementer er så centrale for våbenproduktionen, at de bør betragtes som en del af den militære forsyningskæde.
Det er endnu uklart, om Mærsk vil bestride rapportens konkrete dokumentation eller fastholde, at de identificerede transporter ikke falder ind under virksomhedens definition af våben og ammunition.
Striden handler om mere end containere
På papiret handler sagen om fragtdata, transportdokumenter og militære komponenter.
I virkeligheden handler den også om, hvordan globale virksomheder navigerer i nogle af verdens mest betændte konflikter.
Mærsk fastholder, at virksomheden ikke transporterer våben eller ammunition til Israel. Rapportens forfattere mener det modsatte.
Mellem de to positioner ligger nu en voksende debat om, hvor grænsen går mellem civile forsyningskæder, militært materiel og virksomheders ansvar i krigstid.
