I takt med at kunstig intelligens og digitale tjenester fylder mere i økonomien, skyder datacentre op over hele verden.
Særligt i USA er tempoet i opførelsen eksploderet de seneste år, drevet af techgiganters behov for regnekraft til AI.
Men parallelt med denne udvikling vokser en folkelig modstand, hvor lokalsamfund, aktivister og politikere i stigende grad siger fra.
Flere steder i USA vokser modstanden således.
Der har været talrige eksempler på utilfredse borgere, der engagerer sig lokalt og kæmper mod nye datacenterprojekter.
Protesterne handler især om det store energiforbrug, vandforbruget til køling og manglen på nye jobs, som datacentrene skulle skabe for lokalbefolkningen.
De utilfredse beboere oplever bl.a., at datacentre beslaglægger store arealer uden at skabe egentlig lokal værdi.
Samtidig kan de lægge enormt pres på elnettet og derfor direkte bidrage til de stigende energipriser, ligesom datacentre ofte har brug for enorme mængder vand for at nedkøle de elektroniske komponenter.
Dermed bliver datacentre for mange et symbol på en udemokratisk og ødelæggende teknologisk udvikling, som ikke nødvendigvis kommer lokalsamfundene til gode. Tværtimod, faktisk.
AI presser udviklingen frem
Udbygningen af datacentre er tæt forbundet med fremvæksten af AI.
Efterspørgslen på regnekraft er steget betydeligt, og fra politisk side er der i USA ofte et stærkt fokus på at sikre teknologisk førerposition i konkurrencen med Kina.
Det har accelereret tempoet i opførelsen af nye centre.
Desuden er datacentrene ofte blevet positivt markedsført til befolkningen som en jobskaber.
I områder, hvor traditionel industri er blevet outsourcet og offshoret til andre lande, har mange lokale derfor håbet, at datacentrene kunne være med til at skabe vækst og bedre jobmuligheder.
Derfor er den hastige udvikling heller ikke et udtryk for oprigtig popularitet og folkelig opbakning, men snarere for et mere eller mindre desperat håb om bedre tider.
Kritikere fremhæver således, at projekter ofte gennemføres uden tilstrækkelig lokal inddragelse og uden egentligt overblik over konsekvenserne for miljø og infrastruktur.
Begejstring – og begyndende tvivl
Udviklingen i USA er relevant for Danmark, hvor datacentre i de seneste år også er blevet fremhævet som en økonomisk mulighed.
Dansk Industri har peget på et stort vækstpotentiale, og brancheorganisationen Datacenterindustrien beskriver datacentre som “rygraden i den digitale og grønne omstilling”.
Politisk har både Socialdemokraterne og Venstre vist opbakning til datacentre, selv om “der vil være nogle mennesker, som det går ud over“.
På den anden side har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard udtrykt en behersket bekymring for, om datacentre kan ende med at lægge beslag på vores begrænsede energiressourcer, som allerede har svært ved at understøtte visse danske virksomheder.
Også sikkerhed, følsomme data og teknologisk suverænitet spiller en rolle i debatten.
Radikale Venstre har eksempelvis for nylig udtrykt modstand mod amerikanske datacentre og teknologileverandører og argumenteret for, at Danmark skal være digitalt uafhængig.
Endelig har vi allerede set eksempler i Danmark på, at lokalbefolkningen i områder, hvor der er planlagt datacentre, reagerer negativt på udviklingen.
Hvis man fjerner løfterne om arbejdspladser og økonomisk vækst, er det faktisk utroligt svært at se fordelene ved at etablere datacentre i stor stil.
Digitalisering er ikke et folkeligt projekt, men en politisk dagsorden, der handler om effektivisering og besparelser.
Der er ikke mange danskere, der går rundt og bryster sig af, hvor digitalt vores samfund er. Digitalisering er noget, som mange modvilligt accepterer og tolererer, fordi det føles uafvendeligt.
Uden klare rammer – ingen succes
Datacentre repræsenterer selvfølgelig også mange gode muligheder.
Hvis de bliver etableret forsvarligt og korrekt og under ordentlige forhold, kan de understøtte den teknologiske udvikling på en måde, som danskerne har gavn af.
AI kan bruges i mange sammenhænge til fx at sortere store mængder data og finde sammenhænge, som det menneskelige øje ikke ser.
Men AI bruges også til at lave underlødigt “slop“, til at afklæde kvinder på billeder og til at lave manipulerende videoer.
Derfor må danske politikere opstille klare og balancerede regler for, hvordan datacentre etableres og drives, hvordan vi sikrer danskernes data og hvordan vi skal prioritere det ressourcemæssige forbrug.
Det er ikke nok at referere til økonomiske kalkuler, der viser, at datacentre måske bliver en kæmpe økonomisk succes.
Det er åbenlyst, at AI- og datacenter-spørgsmålet kræver mere nøgtern analyse og prioritering.
Hvis samfundet skal elektrificeres som et led i den grønne omstilling, går det ganske simpelt ikke an, at en stor del af elektriciteten bliver slugt af store centre, som understøtter en udvikling, som de færreste af os ønsker.
