Den geopolitiske situation i Mellemøsten har i de seneste uger udviklet sig med en hast og ikke mindst uforudsigelighed, der har sendt chokbølger gennem de globale energimarkeder.
Konflikten mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden er eskaleret markant, og konsekvenserne for oliepriser, forsyningssikkerhed og finansielle markeder har allerede været betydelige.
Sideløbende er der opstået alvorlige spørgsmål om politiske beslutninger, sanktioner – og mulig insiderhandel.
Globale konsekvenser
Kampene mellem USA/Israel og Iran har været præget af intens militær aktivitet, herunder luftangreb, gengældelsesaktioner og cyberangreb.
Situationen har til tider virket decideret kaotisk, med modstridende meldinger og hurtigt skiftende narrativer.
Flere af USAs allierede har fx udvist tilbageholdenhed med at støtte operationerne fuldt ud, hvilket har skabt en usikker geopolitisk balance.
Et centralt fokuspunkt har været Hormuz-strædet – en af verdens vigtigste transportruter for olie.
Omkring 20% af verdens olie passerer gennem dette smalle farvand, og enhver trussel mod dets logistiske stabilitet kan få øjeblikkelig effekt på priserne.
Iran har gentagne gange signaleret, at de er villige til at forstyrre trafikken gennem strædet som svar på militært pres, selv om Iran dog fastholder, at strædet ikke er lukket som sådan, og at bl.a. kinesiske og pakistanske skibe stadig kan sejle igennem farvandet uden problemer.
Oliepriserne har reageret ekstremt følsomt på udviklingen.
Efter de første angreb steg priserne hurtigt, drevet af frygt for forsyningsforstyrrelser.
Men markedet har også oplevet pludselige fald, når diplomatiske signaler eller politiske beslutninger har indikeret, at konflikten var ved at blive løst.
Lempelser af sanktioner – en politisk drejning
Midt i konflikten har den amerikanske administration under Donald Trump truffet en overraskende beslutning: midlertidige lempelser af sanktionerne mod både russisk og iransk olie.
Beslutningen er blevet forklaret som et forsøg på at stabilisere de globale energipriser og sikre tilstrækkelig forsyning.
Lempelserne har generelt haft en umiddelbar dæmpende effekt på oliepriserne.
Ved at tillade mere olie på markedet – især fra Iran – er noget af det opadgående prispres blevet lettet, lyder den officielle forklaring.
Men beslutningen er også blevet mødt med kritik, både politisk og økonomisk.
Kritikere peger på, at det sender et pænt sagt uklart signal midt i en konflikt og potentielt underminerer tidligere sanktionsregimer.
Samtidig har Rusland draget fordel af situationen.
Øget adgang til markedet har styrket russiske eksportmuligheder og dermed landets økonomiske position.
Det er svært at forene disse lempelser med den aggressive anti-russiske retorik, der har gennemsyret Vesten i efterhånden mange år.
Var det ikke meningen, at vestlige erhvervsinteresser skulle vende Rusland ryggen og boycotte landet?
Markedets reaktion
Reaktionen fra energimarkederne har været todelt.
På den ene side har lempelserne bidraget til at forhindre ekstreme prisstigninger. På den anden side har de øget usikkerheden om den langsigtede politiske linje.
En durkdreven politiker kan få næsten hvad som helst til at virke som en rationel og fornuftig beslutning, men der er ganske simpelt noget paradoksalt ved at lempe sanktioner på import fra et land, som man hævder at ville ødelægge militært.
“We’re gonna blow the hell out of these people!“, udtalte senator Lindsey Graham, der er tæt alliereret med Donald Trump, eksempelvis til Fox News for nylig.
Investorer står derfor over for et utroligt komplekst billede: en aktiv konflikt, usikre forsyningsruter og en amerikansk politik, der både eskalerer militært og samtidig åbner for mere olie fra erklærede modstandere.
Tegn på insiderhandel
Som om situationen ikke var kompleks nok, er der nu opstået alvorlige anklager om insiderhandel.
Der er blandt andet blevet identificeret handler til en værdi af hundreder af millioner – og i nogle tilfælde milliarder – dollars, som blev placeret kort før markedsbevægende nyheder.
Kritikere, herunder den amerikanske senator Chris Murphy, kalder det “mind-blowing corruption” og kræver nu undersøgelser.
Hvis disse anklager viser sig at have hold i virkeligheden, rejser det alvorlige spørgsmål om markedets integritet og politisk gennemsigtighed.
Insiderhandel i denne skala kan underminere tilliden til både finansmarkeder og politiske institutioner.
Eller også føjer det sig bare til den voksende bunke af Trump-skandaler, som ikke rigtigt får de store konsekvenser.
Præsidenten har fornylig truet Iran med militære angreb på civil infrastruktur – en regulær krigsforbrydelse.
En rodet verdensorden
Den nuværende situation illustrerer, hvor tæt forbundet geopolitik og energimarkeder er blevet.
Krigen mellem USA/Israel og Iran er i sig selv besynderlig.
Trump og hans støtter har til stadighed svært ved overhovedet at forklare, hvorfor USA – under en præsident, der vel at mærke tidligere har været erklæret modstander af invasionskrige – nu skal bekrige Iran.
Samtidig viser sagen om sanktioner og mulig insiderhandel, hvordan økonomiske interesser i praksis får forrang, når det gælder udenrigspolitik.
Det er vigtigere at sikre adgang til olie end det er at føre handelskrig mod Putin.
Afhængig af, hvem man spørger, er det muligvis en fornuftig vurdering, men det strider som sagt imod den hetz, der tidligere har været imod fx danske virksomheder, der tøvede med at trække sig ud af Rusland.
Selvfølgelig kan man grave sig ned i teknikaliteter og påberåbe sig pragmatik, men – igen – hvor var den pragmatik for ganske kort tid siden?
Rusland er blevet sammenlignet flere gange med Nazityskland og adskillige politikere har erklæret, at Europa skal være helt fri for russisk gas.
Men USA kan godt acceptere lidt olie i en snæver vending. Så seriøst skulle man åbenbart heller ikke tage al hysteriet mod Rusland.
Spørgsmålet er nu, om Trump vil benytte samme exitstrategi, som han brugte mod houthierne i Yemen – at simpelthen luske bort med halen mellem benene og håbe, at ingen lægger mærke til det.
Eller vil Trump eskalere Iran-konflikten og potentielt sende energipriserne endnu mere i vejret? Ingen ved det, muligvis heller ikke Trump selv.
