Selv om Danmark politisk har sat kurs mod at udfase gas i opvarmningen, bliver der stadig installeret nye gasfyr i danske boliger.
Ifølge en ny pressemeddelelse fra Gjensidige og NRGi bliver der i øjeblikket installeret omkring 12 nye gasfyr om dagen i Danmark.
Det svarer til flere tusinde nye anlæg om året – midt i en politisk ambition om at gøre op med fossil opvarmning.
Men betyder det, at den grønne omstilling er gået i stå?
Svaret er mere nuanceret.
Gas udfases – men ikke lige hurtigt overalt
Der er ikke meget tvivl om retningen.
Med energiaftaler og klimamål har skiftende regeringer sat en klar kurs: Gasfyr skal udfases, og opvarmningen skal i stedet komme fra fjernvarme og eldrevne varmepumper.
Alligevel fylder gas stadig i danske hjem.
Ifølge Energistyrelsen findes der fortsat flere hundrede tusinde gasfyr, og i 2021 var omkring 252.000 af dem aktive.
Samtidig peger analyser på, at udfasningen sker gradvist.
Mange boligejere venter med at skifte, til deres nuværende fyr ikke længere fungerer.
Parallelt er udviklingen trukket i en grønnere retning.
Udbredelsen af varmepumper er steget markant de senere år, blandt andet drevet af tilskudsordninger og de høje gaspriser under energikrisen i 2022.
Installationen af varmepumper er vokset kraftigt, og samlet set bevæger opvarmningen i danske boliger sig væk fra gas og over mod elbaserede løsninger.
Den overordnede udvikling går altså i retning af de grønne mål.
Men den gør det ikke i samme tempo overalt.
Nogle steder går omstillingen hurtigt, mens den andre steder er forsinket – og i praksis kan den opleves som næsten gået i stå.
Hvorfor vælger nogle stadig gas?
At der stadig bliver installeret nye gasfyr, skyldes ikke én enkelt forklaring, men en række praktiske forhold, som mange boligejere står midt i.
For det første er der geografiske forskelle.
Ikke alle boliger har adgang til fjernvarme, og selv om udbygningen er i gang, kan der gå flere år, før den når ud til alle.
Planerne er at fjernvarmen skal udbredes markant frem mod 2030, men processen kræver både planlægning, investeringer og lokal opbakning.
For det andet er varmepumper ikke altid en oplagt løsning.
I ældre eller dårligt isolerede huse kan det være dyrt at installere og kræve ekstra renovering. Samtidig har der i perioder været lange ventetider på både udstyr og installatører.
Endelig spiller økonomi og usikkerhed en rolle.
Når et gammelt gasfyr bryder sammen, skal beslutningen ofte træffes hurtigt.
I den situation vælger nogle boligejere en løsning, de kender, frem for at vente på en større omstilling.
Kritik af tempoet – og forståelse for virkeligheden
Udviklingen har affødt kritik fra flere sider.
Klimarådet har gentagne gange peget på, at udfasningen af gas skal gå hurtigere, hvis Danmark skal nå sine klimamål.
Opvarmning af bygninger udgør stadig en væsentlig del af Danmarks CO2-udledning, og at tempoet i omstillingen er afgørende.
Samtidig peger andre aktører på, at udviklingen ikke bør vurderes alene ud fra enkelte tal som antallet af nye gasfyr.
Den samlede retning er stadig væk fra gas, og mange af de nye installationer kan være midlertidige løsninger i områder, hvor fjernvarme er på vej.
Med andre ord kan de 12 daglige installationer både ses som et tegn på modstand mod omstillingen – og som et udtryk for, at virkeligheden er mere kompleks end de politiske mål.
Omstillingen fortsætter – men i forskelligt tempo
Ser man på det store billede, er der ikke tegn på, at den grønne omstilling er gået i stå.
Antallet af varmepumper stiger, fjernvarmen udbygges, og gasens rolle i energisystemet er gradvist på retur.
Men udviklingen er heller ikke lineær.
I nogle områder går det hurtigt, mens andre halter bagefter. Nogle boligejere skifter til grøn varme ved første mulighed, mens andre afventer eller vælger midlertidige løsninger.
Det betyder, at Danmark i disse år befinder sig i en overgangsfase, hvor gamle og nye energiformer eksisterer side om side.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om omstillingen går fremad – men hvor hurtigt den bevæger sig, og hvem der risikerer at blive hægtet af undervejs.
