Der er noget næsten popkulturelt over den lille abe med den vilde, hvide manke, der stritter ud til alle sider.
Cotton-top tamarinen, eller på dansk – ‘Paryksilkeabe’, ligner et dyr, der er sprunget direkte ud af en 80’er-musikvideo, hvor permanent og attitude var en livsstil. Men bag det festlige udseende gemmer sig en langt mere alvorlig historie.
Den lille tamarin, som kun findes i det nordlige Colombia, er i dag blandt verdens mest truede aber. Og dens comeback er langt fra sikret.
Ifølge The Guardian er cotton-top tamarinens levesteder blevet så fragmenterede, at arten i dag kæmper for at overleve som sammenhængende bestand.
Skovene, den er afhængig af, er i løbet af få årtier blevet reduceret til små grønne øer i et landskab domineret af landbrug, veje og byudvikling.
Aberne kan springe mellem træer, men de kan ikke krydse åbne marker eller asfalterede veje uden risiko. Og netop den isolation er ved at blive fatal
En frisure fra MTV-æraen – og et liv i frit fald
Cotton-top tamarinen, der har det latinske navn Saguinus oedipus, lever udelukkende i Colombias nordlige lavland.
Dens naturlige hjem er den tropiske tørskov, et økosystem, som globalt set er endnu mere truet end regnskoven.
I Colombia er mindre end ti procent af den oprindelige tørskov bevaret, ifølge internationale naturorganisationer. For tamarinen betyder det, at dens verden er skrumpet dramatisk ind.
Arten er i dag klassificeret som kritisk truet på IUCN’s “rødliste”, som er den mest anerkendte globale vurdering af arters overlevelsesstatus. Her fremgår det, at bestanden er faldet drastisk, især siden 1970’erne, hvor både skovrydning og illegal handel med vilde dyr tog fart.
I en periode blev cotton-top tamariner også fanget og eksporteret til medicinsk forskning, særligt til USA. Den praksis er stoppet i dag, men skaderne er allerede sket.
Samtidig har arten en lav reproduktionsrate, hvilket gør det svært hurtigt at genopbygge bestanden, selv når forholdene forbedres.
Selvom cotton-top tamarinen i naturen udelukkende lever i det nordlige Colombia, findes arten i dag også i zoologiske haver og naturcentre verden over. Her holdes den i avlsprogrammer, som skal sikre artens overlevelse, hvis bestanden i naturen fortsætter med at falde.
I Danmark kan man blandt andet opleve cotton-top tamarinen i Randers Regnskov, hvor den indgår i et internationalt samarbejde om bevaring af truede arter.
Skovene forsvinder under aberne
Den centrale trussel mod tamarinen er tabet af levesteder.
Mange af de tilbageværende skovområder i Colombia små, isolerede fragmenter, ofte omgivet af kvægbrug eller plantager. Når skovene opdeles på den måde, bliver det næsten umuligt for aberne at finde føde, partnere og sikre levesteder over tid
Udover storskala skovrydning – sker skovrydningen også mere fragmenteret af lokale. For mange lokale familier er skovrydning en måde at overleve på. Landbrug, brænde og småskala produktion er ofte den eneste indtægtskilde i regioner med høj fattigdom og begrænset statslig støtte.
Det gør naturbeskyttelse til en kompleks balancegang, hvor hensynet til biodiversitet let kolliderer med hverdagsliv og økonomisk nødvendighed.
Netop derfor peger forskere på, at klassisk naturfredning, hvor store områder lukkes af uden lokal forankring, sjældent er nok. Når skovene ligger som små øer, kan selv beskyttede områder miste deres værdi, hvis der ikke skabes forbindelser mellem dem.
Når beskyttelse kolliderer med hverdagsliv
I Colombia arbejder både lokale og internationale organisationer med at redde cotton-top tamarinen. Projekter fokuserer blandt andet på at genskabe skovkorridorer, så aberne igen kan bevæge sig mellem forskellige områder. Det kan fx være at plante træer langs markskel eller floder, så dyrene får sikre ruter – selvom det ikke altid er ligeså ligetil som det lyder.
Ifølge The Guardian er der også voksende fokus på at inddrage lokalsamfund i beskyttelsen. Når beboere får ejerskab over projekterne og kan se en konkret gevinst, stiger chancen for, at indsatsen holder på lang sigt.
Her bliver den lille punker næsten et symbol. Dens karakteristiske udseende gør den let genkendelig og velegnet som ambassadør for naturbeskyttelse.
Håb i små lommer af skov
Trods det dystre billede er historien ikke uden håb. Forskning viser, at selv små forbedringer kan gøre en forskel for arter som cotton-top tamarinen.
Sammenhængende levesteder, færre veje gennem skovene og mere langsigtet planlægning kan give bestanden en chance for at stabilisere sig.
Ifølge IUCN er det afgørende, at beskyttelsen ikke kun handler om enkelte reservater, men om hele landskabet.
Fragmentering er i dag en af de største trusler mod biodiversitet globalt, og cotton-top tamarinen er et tydeligt eksempel på, hvad der sker, når naturen deles op i for små bidder.
Der er også et større perspektiv, som rækker ud over Colombias grænser.
Skovrydning i tropiske områder hænger tæt sammen med global efterspørgsel efter kød, soja og råvarer. Selvom forbindelsen ikke altid er direkte, er det en påmindelse om, at biodiversitetskrisen ikke kun er et lokalt problem, men et globalt ansvar.
80’erne er for længst blevet genopdaget i mode og musik. Om cotton-top tamarinen også får sit comeback, er langt mere usikkert. Men dens minder os om noget centralt: Naturen kan være både ikonisk, skrøbelig og afhængig af vores valg.
Faktaboks: Cotton-top tamarinen
- Cotton-top tamarinen (Saguinus oedipus) er en lille primat, som i naturen udelukkende lever i det nordlige Colombia.
- Arten er klassificeret som kritisk truet på IUCN’s rødliste.
- Der findes ikke et præcist tal for bestanden, men internationale vurderinger peger på, at der sandsynligvis er færre end 6.000 individer tilbage i det fri.
- Siden 1970’erne er bestanden faldet med mere end 80 procent.
- De største trusler er skovrydning, fragmentering af levesteder og tidligere indfangning til handel og forskning.
- Ud over de vilde bestande lever cotton-top tamarinen i dag også i fangenskab i zoologiske anlæg verden over som led i internationale avls- og bevaringsprogrammer.
Kilder: IUCN Red List, The Guardian
