I England er straffen for klimaprotester blevet markant hårdere de seneste år. Det gælder ikke kun selve aktionerne, men også planlægning og gentagelser.
Særligt siden 2022 har ny lovgivning som Public Order Act givet myndighederne flere værktøjer til at gribe ind over for protester, der forstyrrer trafik, transport og anden kritisk infrastruktur.
Resultatet er, at ikke-voldelig aktivisme i stigende grad bliver mødt med fængselsstraffe.
Herunder ser du fire eksempler på ikke-voldige protester, der er blevet mødt med hård hånd.
Planlægning af motorvejsblokader gav op til fem års fængsel
En af de mest omtalte sager handler om aktivister fra Just Stop Oil, der planlagde blokader af motorvejen M25 rundt om London.
Selvom sagen handlede om planlægning – og altså ikke selve gennemførelsen – blev flere aktivister i juli 2024 idømt op til fem års fængsel.
Dommene blev givet for “conspiracy to cause public nuisance”, altså sammensværgelse om at skabe offentlig gene.
Roger Hallam fik fem år, mens de øvrige fire fik fire år hver. The Guardian beskrev dommene som de længste kendte straffe i Storbritannien for ikke-voldelig klimaprotest af den type.
Aktivisterne appellerede dog, og det lykkedes dem i 2025 at få nedsat dommene.
Hallams straf blev sat ned fra fem til fire år, Daniel Shaws og Louise Lancasters fra fire til tre år, og Lucia Whittaker De Abreus og Cressida Gethins fra fire år til 30 måneder.
Appelretten fastholdt altså skyldsspørgsmålet, men vurderede, at de oprindelige straffe var for hårde.
Sagen markerer et skifte i retssystemets tilgang: Det er ikke kun handlingen, men også koordineringen bag, der kan føre til lange fængselsstraffe.
Trafikblokader fører til flerårige domme
Mens ovenstående sag handlede om planlægning, har denne sag udløst fængselsstraffe ud fra konkrete aktioner.
I april 2023 blev to aktivister – også fra Just Stop Oil – idømt henholdsvis tre år og to år og syv måneders fængsel, efter at de havde klatret op på Queen Elizabeth II Bridge ved Dartford Crossing og tvunget myndighederne til at lukke trafikken på en central del af M25 rundt om London.
Ifølge The Guardian lagde retten vægt på den omfattende forstyrrelse af trafikken og de samfundsmæssige konsekvenser af aktionen.
Dommen blev omtalt som en af de hårdeste mod ikke-voldelige klimaprotester i Storbritannien på det tidspunkt.
Kunstaktioner med fængselsrisiko
Aktivistgruppen ‘Just Stop Oil’ bruger også andre midler end trafikforstyrrelse.
I oktober 2022 kastede to aktivister fra samme gruppe tomatsuppe på Sunflowers i National Gallery i London, og snart gik billederne hele verden rundt.
I september 2024 blev de to aktivister, Phoebe Plummer og Anna Holland, dømt for deres rolle i aktionen.
Ifølge The Guardian fik Plummer to års fængsel, mens Holland fik 20 måneder.
Sagen blev dermed et tydeligt eksempel på, at også symbolsk og ikke-voldelig klimaprotest kan føre til frihedsberøvelse i England.
Retten lagde vægt på, at der var tale om en bevidst og planlagt handling, som udgjorde en alvorlig forstyrrelse – selv om maleriet var beskyttet af glas og ikke blev beskadiget.
Lufthavnsaktion blev ført som terror-sag
I 2017 forhindrede en gruppe aktivister et deportationsfly i at lette fra Stansted Lufthavn for at forhindre en tvangsudsendelse.
De blev senere retsforfulgt under britisk anti-terrorlovgivning, selv om der var tale om en ikke-voldelig protest.
Aktivisterne blev i første omgang dømt efter en bestemmelse i luftfartslovgivningen om at bringe sikkerheden i en lufthavn i fare.
De fik betingede fængselsstraffe, men dommene blev i 2021 omstødt af appelretten.
En ny linje i britisk retspolitik
Tilsammen tegner sagerne et billede af en markant ændring.
Straffene er blevet længere, og lovgivningen er blevet skærpet – blandt andet gennem Public Order Act 2023, som giver myndighederne flere værktøjer til at håndtere protester.
Det betyder, at handlinger, der tidligere blev betragtet som civil ulydighed, i stigende grad behandles som alvorlig kriminalitet.
Samtidig møder udviklingen kritik.
Menneskerettighedsorganisationer har advaret om, at straffeniveauet kan være ude af proportion med ikke-voldelige protester, og at grænsen mellem legitim protest og kriminalitet er ved at flytte sig.
Også herhjemme kan man mærke stor modstand mod aktivisme – både fra politikere og civilbefolkningen.
Læs også: Kongens nytårstale endte i kaos: Klimaaktivist skubbet væk foran DR’s kameraer
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvor langt aktivister er villige til at gå – men også hvor langt staten er villig til at gå for at stoppe dem, og hvad vi som medborgere synes er i orden.
