Når efterårsblæsten sætter ind, følger en velkendt udfordring: Elpriserne stiger. Fra den 1. oktober skifter de fleste netselskaber fra sommer- til vintertariffer, og det mærkes direkte på danskernes elregninger. Ifølge energiselskabet OK betyder det, at tarifferne i de kommende måneder bliver mere end dobbelt så høje i de timer, hvor presset på elnettet er størst.
Særligt mellem klokken 17 og 21, hvor mange laver mad, tænder lys og varmer stuen op, bliver strømmen dyrere at få leveret. Det kan betyde en væsentlig ekstraregning for familier, der har svært ved at flytte deres forbrug. For dem med varmepumpe eller elbil er det et særligt følsomt tidspunkt på året. Når pumpen skal arbejde hårdt for at holde huset varmt, eller bilen skal lades op til næste dag, falder det ofte sammen med de mest belastede timer.
Hvorfor stiger priserne om vinteren?
Forklaringen er egentlig enkel. Når mørket falder på, og kulden trænger ind, stiger forbruget. Vi bruger mere strøm til belysning, elektronik og ikke mindst opvarmning. Belastningen på nettet vokser, og netselskaberne reagerer med højere tariffer for at dække kapacitetsudgifterne.
Samtidig er selve elprisen påvirket af, hvor meget vind og sol der er til rådighed. Om vinteren er dagene kortere, og selv blæsende perioder kan ikke altid opveje den ekstra efterspørgsel. Dermed stiger prisen, og regningen presses yderligere op. Når man lægger afgifter og abonnementer oveni, bliver resultatet tydeligt for den enkelte forbruger.
Vind, sol og den ustabile vinter
Skiftet til vedvarende energi betyder, at en stadig større del af vores strøm kommer fra vindmøller og solceller. Det er godt for klimaet, men gør også elsystemet mere følsomt over for vejret. Når vinden ikke blæser, og solen står lavt på himlen i vintermånederne, falder produktionen, mens forbruget samtidig er på sit højeste.
For at dække hullet i forsyningen må systemet i perioder trække på mere konventionelle kilder som biomasse, gas og i nogle tilfælde kul og olie. Det er dyrere og mere klimabelastende end vind og sol, og det afspejler sig i prisen. Derfor er vinteren ikke kun dyrere for husholdningerne, men også en periode, hvor elsystemet belastes mere, og CO₂-udledningen typisk stiger.
Flere eksperter peger på, at udviklingen stiller nye krav til energilagring og fleksibelt forbrug. Jo bedre vi er til at gemme den grønne energi fra blæsende efterårsdage og bruge den, når vinden stilner af, jo mere stabilt og bæredygtigt bliver elnettet.
Hvad betyder det i praksis?
For en gennemsnitlig husstand kan det betyde flere hundrede kroner ekstra om måneden, hvis det meste af forbruget falder i de dyre timer. En parcelhusfamilie med varmepumpe risikerer at mærke stigningen endnu tydeligere, fordi opvarmningen sluger meget strøm. For lejligheder uden elopvarmning vil regningen typisk vokse mindre, men også her kan det mærkes, hvis husholdningen ikke ændrer sine vaner.
Det er ikke en ny situation. Hver vinter har samme mønster: stigende forbrug og højere priser. Men i takt med at flere boliger elektrificeres – enten med varmepumpe eller elbil – bliver udfordringen større for flere.
Små greb med stor effekt
Der er flere måder at undgå de værste chokregninger i vintermånederne. Nogle kræver investeringer, andre blot små ændringer i hverdagen.
Flyt forbruget til de billige timer
Strømmen er dyrest mellem klokken 17 og 21. Kører du vaskemaskinen, opvaskeren eller tørretumbleren om natten, kan du spare betydeligt. Mange apparater har i dag tidsstyring, så de kan indstilles til at starte i de billige timer – ellers kan man nøjes med at trykke på knappen, inden man går i seng.
Styr varmen smartere
En varmepumpe arbejder hårdest, når temperaturen er lavest. Ved at lade den tage et ekstra træk tidligere på dagen og skrue lidt ned i de dyreste timer, kan man undgå de største udsving på regningen. Nogle modeller har indbygget styring, så de automatisk tilpasser sig prisudviklingen time for time.
Hold bedre på varmen
En dårlig isoleret bolig sluger energi. Selv små forbedringer som at tætne vinduer og døre, lægge tætningslister eller isolere loftet kan give mærkbare besparelser. Det betyder, at varmen holder længere, og varmepumpen eller radiatoren ikke skal arbejde nær så hårdt.
Læs også: Efterår med energiomstilling: Forbered hjemmet til de kolde måneder
Tjek din elaftale
Har du en variabel pris, kan du drage fordel af de billige timer, men risikerer til gengæld høje udsving. En fast pris giver tryghed, men beskytter ikke mod de stigende tariffer i spidsbelastningen. Nogle vælger en kombinationsaftale, hvor en del af forbruget er fastlåst, mens resten følger markedet.
Hvad bringer de kommende måneder?
De højere vintertariffer gælder frem til udgangen af marts, men også derefter kan markedet være præget af udsving. Temperaturen, vinden og energisituationen i Europa spiller ind, og ingen kan med sikkerhed forudsige, hvordan vinteren vil udvikle sig.
Politiske initiativer kan få betydning. Der tales jævnligt om at ændre på afgifter eller støtte energiforbedringer for at lette presset på borgerne. Indtil videre må de fleste danskere dog indstille sig på, at vinteren er en dyrere tid at være elforbruger i.
For danskerne betyder det, at elregningen igen er blevet et område, hvor man skal være opmærksom og planlægge. Det handler ikke kun om at spare penge, men også om at bruge strømmen klogt. Vinterens stigende priser er en påmindelse om, at både vores økonomi og vores klima hænger sammen med de valg, vi træffer i hverdagen.
