Selv om danskerne flittigt sorterer deres tekstilaffald, er vejen fra brugt tøj til nye fibre langt mere besværlig, end de fleste nok tror. Et nyt studie fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser, at sorteringen kun er det første og forholdsvis lille skridt i retning af en cirkulær tekstiløkonomi. Det egentlige problem ligger i, hvad der sker efter, tøjet er blevet kasseret.
Ifølge studiet egner blot 2 procent af de indsamlede tekstiler sig til såkaldt højkvalitetsgenanvendelse, hvor materialet kan blive til nye tekstilfibre uden væsentligt kvalitetstab. Det tal overrasker selv forskerne.
“Det viser, at markedet ikke er modent endnu. Vi bliver nødt til at skalere genanvendelsesteknologierne og overveje, hvordan vi designer tekstiler” siger Heath Logan, postdoc på DTU og hovedforfatter på studiet i et interview med Politiken.
Tekstiler er “som plastik – bare værre”
At genanvende tekstiler er komplekst af flere grunde. Dels består tøj ofte af materialeblandinger, hvor eksempelvis bomuld, polyester og elastan er vævet sammen i et stykke stof. Dels indeholder det mest tøj en række elementer, som besværliggør effektiv genanvendelse: lynlåse, knapper, print og labels.
“Det er ligesom med plastik – bare værre. Alt det, der er kompliceret ved plastik, har vi i tekstiler, fordi nogle tekstiler – som polyester – også er plastik“, forklarer Heath Logan.
Resultatet er, at materialet sjældent kan skilles ad uden omfattende forarbejdning. Det betyder, at store dele af tekstilerne ender i lavkvalitetsprocesser, hvor de “downcycles” til fyldmaterialer, klude eller isolering – eller som sidste udvej sendes til forbrænding.
Næsten to tredjedele kan i princippet genanvendes – men kræver tung behandling
DTU’s studie viser, at omkring to tredjedele af det indsamlede tøj kan genanvendes i en eller anden form. Men det meste kræver omfattende forarbejdning, eksempelvis fjernelse af store print, metaldele eller syntetiske komponenter, som forhindrer effektiv fiber-til-fiber-genanvendelse.
Kun en meget lille del – omkring 2 procent – er i så god stand og af så ensartet kvalitet, at det kan bruges direkte i højkvalitetsgenanvendelse.
Det skyldes især én ting: Fiberlængde. Jo længere fibre, jo bedre er kvaliteten af det garn, man kan spinde af genanvendt materiale.
“Det handler om at få de længste fibre for at kunne genanvende tekstiler til tekstiler og ikke ’downcycle’ til isolering eller fyldmaterialer“, uddyber Logan.
600 materialeblandinger på én sæson
Ét af studiets mest markante fund er, hvor ekstremt fragmenteret tekstilmarkedet er. Forskerne identificerede over 600 forskellige materialekombinationer på det danske marked i løbet af blot én sæson. Det gør sortering og genanvendelse næsten umulig at automatisere.
“Blandinger er ikke det samme som enkeltfibertyper – og det er essentielt for en livscyklusvurdering. De fokuserer eksempelvis på, at 60 procent af markedet er polyester. Det er sandt. Men de producerede polyesterfibre er så blandede, at vi i realiteten har en meget lavere andel polyester“, siger Logan.
Netop derfor mener hun, at branchen må begynde at tænke mere i tekstilers “anatomi”: at designe tekstiler med fokus på senere genanvendelse.
“Man kan designe til, at et stykke tekstil holder i lang tid eller er meget funktionelt. Det er fint. Men der er så meget tekstil på markedet, at vi bliver nødt til at begynde at designe til genanvendelse for at stoppe strømmen af nyproduktion“, vurderer hun.
Stor indsamling – men ingen plan for, hvad der skal ske med affaldet
Danskerne har tydeligvis taget tekstilsorteringen til sig. Ifølge Miljøministeriets affaldsstatistik blev der i 2023 indsamlet omkring 9.000 ton tekstilt affald fra husholdningerne. Men det skaber nye udfordringer.
Der findes endnu ingen national strategi for, hvordan det indsamlede materiale skal bearbejdes. Og industrien har ingen krav om at anvende genanvendte fibre i nye produkter.
“Der er en masse tekstil derude, men manglende incitament til at bruge det i produktion. Der er ikke mange producenter, der er villige til at betale det samme eller mere for genanvendt materiale som såkaldt jomfrueligt. Det er et meget velkendt mismatch“, forklarer Logan.
Resultatet er, at omkring en tredjedel af tekstilerne ender med at blive brændt – simpelthen fordi materialerne er for komplekse, for beskidte eller for lav kvalitet.
Producentansvar eller mangel på samme?
Som med plastik er der et udvidet producentansvar på vej for tekstiler i EU. Det betyder, at producenterne skal betale en afgift, der dækker affaldsbehandlingen, når produktet er udtjent. Afgiften bliver lavere for produkter, jo flere “grønne tiltag” producenterne gør.
Ordningen skal være etableret senest i april 2028.
Heath Logan ser positivt på udviklingen, men understreger, at det langt fra er nok.
“Vi er nødt til at sætte et minimum for genanvendt indhold i tekstiler for at reducere efterspørgslen efter jomfruelige materialer. Men produktionen skal reduceres markant. Vi har ganske enkelt en alt for stor produktion af nye varer, som kommer af vores eget store forbrug“, advarer hun.
Et uoverskueligt system, der skal “gentænkes”
Som lægmand kan det være lidt svært at finde en grimasse, der kan passe, når man – igen – læser, at et studie konkluderer, at en hel branche skal ændres radikalt. Det er jo ikke fordi, der som sådan er noget i vejen med de konklusioner, som forskerne fra DTU drager, men på den anden side virker det meget urealistisk at få indført så stringent kontrol med noget så enormt og globaliseret som modebranchen.
De fleste af os har hørt historier om børnearbejde og de såkaldte sweatshops. Hvis det er så svært at få stoppet noget så konkret som børne- og slavearbejde, hvordan i alverden skal man så få indført omfattende kontrol med præcis, hvilke stofkomponenter, der indgår i fx en T-shirt, som bliver fremstillet i en provins i Bangladesh?
Det er måske lige lovligt optimistisk at kigge på en bunke ubrugeligt, kasseret tøj og så sige, “Det skal produceres mere miljøvenligt og der skal være et bedre system til genanvendelse”. Jo vist, det kan mange af os sikkert erklære os enige i, men hvordan skal de ideer føres ud i livet?
