Et hvidt, kalklignende pulver har på kort tid udviklet sig til et af de mest omdiskuterede midler i dansk landbrug. Bovaer – et metanhæmmende fodertilsætningsstof, der reducerer køers bøvser med op mod 30 procent – blev lanceret som en central brik i landbrugets grønne omstilling. Nu står landmænd, forskere og myndigheder i en usædvanlig og kompliceret debat om dyrevelfærd, teknologiens pålidelighed og hastværket bag klimatiltag.
Da mælkeproducent Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, i efteråret begyndte at modtage meldinger om syge køer fra sine medlemmer, slog han det først hen. Men telefonerne blev ved med at ringe. I alt modtog han 30-40 henvendelser, alle med sammenfaldende beskrivelser: feber, diarré, svækket appetit og i enkelte tilfælde døde dyr. Siden har over 100 landmænd klaget til forskningsenheden Seges om lignende problemer.
”Det er lidt ligesom influenza,” siger Kjartan Poulsen. ”Nogle køer bliver bare sløve, andre kollapser. Og en ko, der har det skidt, producerer mindre mælk bagefter”, udtaler han i et interview med Politiken.
Selvom mælkeproducenter normalt løser problemerne i egne stalde, har omfanget denne gang været så markant, at mange har set sig nødsaget til at reagere offentligt. Årsagen, mener de, er Bovaer – et produkt, de ikke-økologiske mælkeproducenter med mere end 50 køer siden oktober har haft pligt til at anvende i mindst 80 dage om året.
Bovaer: Fra lovkrav til bekymring
Bovaer virker ved at hæmme et enzym i koens vom, der medvirker til produktionen af metan under fordøjelsen. Ifølge Det Europæiske Fødevareagentur (EFSA) er stoffet sikkert for dyr, og Fødevarestyrelsen understreger på sin hjemmeside, at Bovaer er godkendt efter gældende EU-regler for fodertilsætningsstoffer. Studier fra Aarhus Universitet har desuden vist betydelige reduktioner i metanudledning uden tegn på negative helbredseffekter hos forsøgsdyrene, selv om man fortsat undersøger omfangets af Bovaernes indflydelse.
Bekymringen blandt landmændene er reel. Mange oplever nemlig væsentlige problemer med Bovaerne. Det er denne uoverensstemmelse, der nu får landmændene til at kræve en pause i lovkravet og en grundigere undersøgelse af stoffets effekter i danske stalde.
En vestjysk landmand overvejer alternativer
Hos Harald Olesen, der driver et moderne malkekvægsbrug med 225 køer ved Tarm, har der ikke været tegn på sygdom. Han gav sine dyr Bovaer i de krævede 80 dage og har ikke observeret ændringer i dyrenes trivsel eller mælkeydelse. Men selv han er blevet påvirket af de mange beretninger fra kolleger.
Harald Olesen overvejer derfor næste år at skifte Bovaer ud med et mere fedt-holdigt alternativ – en velkendt metode til at reducere metan, som dog kræver meget store mængder og kan belaste koens fordøjelse, hvis dosis bliver for høj.
Forskere: Ingen sygdom i forsøg – men årsagen skal undersøges
Den forskningsmæssige undren er lige så stor som landmændenes. Charlotte Lauridsen, professor på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet, understreger, at universitetet aldrig har observeret sygdomsbilleder som feber eller diarré i deres forsøg.
Dette udelukker dog ikke muligheden for, at der kan være sammenfald mellem Bovaer og andre faktorer i praksis – for eksempel skift i grovfoder, variationer i foderkvalitet mellem høstår eller utilsigtede interaktioner med mineraler og vitaminer. Flere landmænd har selv peget på foderskift som en potentiel medvirkende årsag, men uden at kunne identificere et klart mønster.
Netop derfor har Fødevarestyrelsen – ifølge minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen- indledt en nærmere undersøgelse af, om der kan være en sammenhæng mellem stoffet og de rapporterede sygdomstilfælde. Indtil der foreligger faglige svar, anbefaler styrelsen, at landmænd benytter den eksisterende mulighed for at fritage dyr via en tro- og love-erklæring, hvis de oplever problemer.
Dyrenes Beskyttelse: Klimatiltag må ikke koste dyrevelfærd
Også Dyrenes Beskyttelse følger udviklingen tæt. Organisationen har tidligere udtrykt bekymring for, at hurtige klimatiltag i landbruget risikerer at ske på bekostning af dyrevelfærd. I deres information om Bovaer peger de på, at selv om produktet er godkendt, bør uafhængig overvågning og løbende evaluering være standard, når man indfører nye midler i stor skala.
Derudover advarer organisationen mod en udvikling, hvor teknologi bruges som plaster på et grundlæggende problem – nemlig et højt produktionsniveau og et system, hvor køer i forvejen ofte er pressede på sundhed og trivsel. Klimatiltag må ikke blive et fripas til at ignorere større strukturelle udfordringer, understreger de.
En sektor i klemme mellem klima og dyrevelfærd
For mælkeproducenterne er situationen både økonomisk og etisk alvorlig. Mange ønsker at bidrage til den grønne omstilling – og mange ser gerne, at landbruget reducerer metan. Men som minister Jacob Jensen udtrykker det: ”Det er helt afgørende, at det ikke går ud over dyrene.”
Der er bred enighed om, at metanreduktioner er nødvendige, men også om at løsningerne skal være bæredygtige – ikke kun for klimaet, men for de dyr, der bærer produktionen. Med tusindvis af dyr på landsplan og et stigende pres for klimavenlig fødevareproduktion er konflikten om Bovaer derfor mere end en teknisk debat. Den er et billede på de store valg, dansk landbrug står overfor i de kommende år.
For nu afventer både landmænd og myndigheder svar. Om Bovaer ender som et brugbart værktøj i den grønne omstilling – eller som endnu et eksempel på, at vejen mod lavere klimabelastning er brolagt med vanskelige dilemmaer – vil afhænge af bl.a. de undersøgelser, der nu sættes i gang, og af den politiske vilje til at lytte til både forskere og de mennesker, der møder konsekvenserne i stalden.
