Schweiz fremhæves som verdensmestre i økologi – men skyldes det i virkeligheden kun høje priser?

Schweiz ligger igen øverst i verden, når det gælder forbrug af økologiske fødevarer pr. indbygger.

Ifølge The World of Organic Agriculture 2026 fra FiBL og IFOAM – Organics International bruger schweizerne i gennemsnit mere end 450 euro om året pr. person på økologi.

Danmark ligger også i top, men lavere – omkring 360 euro pr. indbygger.

Tallene er veldokumenterede. Spørgsmålet er, hvad der kan forklare forskellen.

Rapporten selv leverer primært statistik, ikke forklaringer.

Derfor må man se på strukturelle forhold i det schweiziske fødevaresystem for at forstå, hvorfor landet konsekvent ligger højest.

Et land med Europas højeste fødevarepriser

Schweiz har et af Europas højeste prisniveauer på fødevarer.

Ifølge internationale sammenligninger fra blandt andet OECD og EU-statistikker ligger schweiziske fødevarepriser markant over EU-gennemsnittet.

Når FiBL-rapporten opgør forbrug pr. indbygger i euro, betyder det, at lande med høje priser naturligt vil ligge højt i absolut forbrug målt i penge.

Det siger ikke nødvendigvis, at schweizerne køber langt flere kilo økologiske varer – men at de betaler mere pr. vare.

Det er en vigtig nuance.

Schweiz’ førsteplads handler ikke kun om volumen, men også om prisniveau.

En detailstruktur uden stærk discountkultur

Danmark har en stærk discountsektor med kæder som Netto og Rema 1000, hvor lave priser er en central konkurrenceparameter.

Schweiz’ detailmarked er derimod domineret af to store aktører, Migros og Coop, og discount fylder relativt mindre.

En mindre discountandel kan bidrage til et højere gennemsnitligt forbrug pr. indbygger målt i euro, fordi prispresset er mindre massivt end i lande med hård lavpriskonkurrence.

Det betyder ikke, at økologi ikke findes i discountbutikker – men at den samlede prisstruktur i markedet er anderledes.

Højere økologisk arealandel

Ifølge FiBL-rapporten er omkring 19 procent af Schweiz’ landbrugsareal økologisk.

I Danmark ligger andelen omkring 11–12 procent.

Den højere arealandel kan indikere en større hjemlig produktion og en stærkere kobling mellem landbrug og detail.

Globalt er blot omkring 2 procent af verdens landbrugsjord økologisk.

I det perspektiv ligger både Danmark og Schweiz markant over gennemsnittet, men Schweiz har taget skridtet endnu længere.

Indkomstniveau og købekraft

Schweiz har et af verdens højeste BNP pr. indbygger.

Høj købekraft giver generelt større råderum til at betale merpriser på fødevarer.

Men det forklarer ikke det hele.

Flere lande med tilsvarende eller højere indkomstniveauer ligger lavere i økologiforbrug pr. indbygger.

Det peger på, at indkomst er en forudsætning – men ikke alene en forklaring.

Markedsandel viser en anden balance

Når man ser på markedsandel frem for euro pr. indbygger, ser billedet anderledes ud.

Danmark har ifølge rapporten verdens højeste økologiske markedsandel med omkring 11 – 12 procent af det samlede fødevaresalg.

Schweiz ligger lige efter med cirka 11 procent.

Det betyder, at økologien fylder mindst lige så bredt i dansk detailhandel som i den schweiziske.

Forskellen ligger altså ikke i, hvor integreret økologien er i butikkerne, men i det samlede udgiftsniveau og i arealandelen.

En kombination af struktur og prioritering

FiBL-rapporten dokumenterer ikke direkte årsagerne til Schweiz’ førsteplads.

Men når man samler de strukturelle forhold, tegner der sig et mønster:

• Et højt generelt prisniveau.
• En detailstruktur med mindre discountpres.
• En relativt høj økologisk arealandel.
• En befolkning med høj købekraft.

Sammen skaber det et marked, hvor økologisk forbrug målt i euro pr. indbygger bliver meget højt.

Danmark har en lidt højere markedsandel og en stærk offentlig mærkningsordning. Begge lande er blandt verdens mest modne økologimarkeder.

Men Schweiz viser, hvordan et fødevaresystem med højt prisniveau og betydelig økologisk produktion kan resultere i verdens højeste per capita-forbrug målt i penge.

Tallene i rapporten giver ikke hele forklaringen.

Men de viser, at forskellen mellem Danmark og Schweiz ikke handler om, hvorvidt økologi er mainstream.

Den handler primært om økonomisk struktur og landbrugsandel.