For mange unge danskere er marker en del af den natur de er vokset op med.
Det er ikke bare et landskab, men deres forestillingen om, hvad natur er.
Det viser en ny landsdækkende undersøgelse, hvor over halvdelen af de adspurgte unge forbinder intensivt dyrkede marker med natur.
Resultatet peger på et natursyn, der i høj grad er formet af det danske kulturlandskab – og rejser samtidig et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er natur egentlig?
Et grønt landskab bliver til natur
Undersøgelsen er fortaget af Tænketanken Frej, der arbejder med at få klimamål ind i fødevaresektoren.
I en pressemeddelelse via Ritzau siger direktør i Frej, Marie-Louise Boisen Lendal:
“Unge vil mere natur og mere biodiversitet, og det er rigtig positivt. Men samtidig ser vi, at mange unge opfatter intensivt dyrkede marker som natur. Det viser, hvor stærkt det opdyrkede landskab præger vores forståelse af, hvad natur er.”
Markerne, som de unge forbinder med natur omfatter bl.a. korn- og rapsmarker, som fylder store dele af det danske landskab.
Det er et natursyn, der ikke opstår ud af ingenting.
Danmark er et af de mest opdyrkede lande i Europa, og for mange danskere er marker, læhegn og åbne agre det landskab, de møder i hverdagen.
Når det grønne dækker over noget andet
Det er ikke så underligt at marker ses som natur – de er ofte grønne, og der vokser planter på dem.
Men biologisk set er der stor forskel på natur og intensivt landbrug.
En mark er ikke et økosystem, der har udviklet sig frit. Den er et produktionsareal, nøje planlagt og reguleret for at give størst muligt udbytte af én bestemt afgrøde.
Set fra et biodiversitetsperspektiv er en intensivt dyrket mark derfor ikke mere naturlig end en industriel fabrik.
Begge er menneskeskabte systemer, designet til produktion.
Forskellen er, at marken er grøn, mens fabrikken er bygget i beton og stål.
Det betyder ikke, at marker er værdiløse eller uden betydning.
Landbruget er en central del af Danmark.
Men når natur forstås som noget, der først og fremmest ser grønt ud, risikerer man at overse, hvad der mangler: variation, levesteder og plads til vilde arter.
Biodiversitet kræver noget andet end marker
Ifølge Miljøstyrelsen handler biodiversitet om mangfoldigheden af liv – både arter, levesteder og genetisk variation.
Den mangfoldighed trives bedst i naturområder med variation og minimal menneskelig indgriben, som enge, moser, overdrev og urørt skov.
Intensivt dyrkede marker er derimod ofte kendetegnet ved monokulturer, brug af pesticider og hyppig bearbejdning af jorden.
Det efterlader begrænset plads til vilde planter, insekter og fugle, også selv om marken kan fremstå frodig og levende i korte perioder.
Når unge alligevel forbinder marker med natur, peger det på en udfordring i formidlingen af biodiversitet.
For hvis marken allerede opleves som natur, kan behovet for mere og vildere natur blive sværere at få øje på.
Et natursyn med betydning for fremtiden
Undersøgelsen viser samtidig, at unge prioriterer natur og biodiversitet højt.
Ifølge Frej vurderer de unge, at hensynet til biodiversitet bør veje tungere end både eksport og arbejdspladser i landbruget.
Det gør spændingen tydelig: Ambitionen er der, men forståelsen af, hvad natur kræver, er ikke nødvendigvis fulgt med.
Det er ikke et problem, der kan placeres hos de unge alene.
Natursynet formes af det landskab, man vokser op i, og i Danmark fylder den dyrkede jord langt mere end den vilde natur.
Når blot en lille del af landet er reelt beskyttet natur, bliver det også sværere at få erfaringer med økosystemer, der fungerer uden konstant menneskelig styring.
Når natur bliver et spørgsmål om formidling
Resultatet fra Frej peger derfor på et behov for mere nuanceret formidling af, hvad natur er – og hvad den ikke er.
Ikke for at udskamme et natursyn, men for at udvide det.
Hvis kommende generationer skal træffe beslutninger om naturbeskyttelse, landbrug og grøn omstilling, kræver det en forståelse af forskellen mellem landskab og økosystem.
Ellers risikerer naturdebatten at ende i det grønne synsbedrag, hvor noget ser naturligt ud, men biologisk er fattigt.
At marker opleves som natur, siger noget vigtigt om danskernes forhold til landskabet. Men det siger også noget om, hvor stor opgaven er, hvis der for alvor skal skabes plads til mere liv i den natur, der i dag presses fra mange sider.
