Odense Havn står over for en historisk udvidelse. En investering på omkring 1,8 milliarder kroner skal give plads til flere skibe, større komponenter til havvindmøller og nye arbejdspladser. Planen rummer blandt andet en ny sejlrende gennem Odense Fjord, så de største fartøjer kan lægge til.
For nogle lyder det som et nødvendigt skridt, hvis Danmark skal fastholde sin position som frontløber i den grønne omstilling. For andre lyder det som en trussel mod et af Fyns mest værdifulde naturområder.
Eksperter er dybt uenige
De faglige vurderinger af havneudvidelsen peger i forskellige retninger. En analyse fra Kraka Economics slår fast, at efterspørgslen efter havnekapacitet allerede overstiger udbuddet. Det gælder især i forhold til produktion af havvind, hvor den begrænsede plads til de enorme mølledele er blevet en flaskehals.
“Der er betydelige kapacitetsudfordringer, og udvidelsen kan i sidste ende have positive effekter, hvis den udføres kontrolleret,” har cheføkonom Svend Torp Jespersen forklaret i forbindelse med rapportens offentliggørelse.
Samtidig viser en supplerende bæredygtighedsanalyse, at en ny sejlrende kan mindske risikoen for spredning af tungmetaller, fordi den placeres uden for Natura 2000-områderne i fjorden.
Andre eksperter er dog langt mere skeptiske. De peger på, at enhver større indgriben i fjorden vil ændre økosystemet, påvirke fugle- og fiskebestande og skabe risiko for permanent tab af naturværdier. Her bliver advarslen, at udvidelsen kan fortrænge rekreative områder og gøre fjorden mindre tilgængelig for dem, der i dag bruger den til sejlads, fiskeri eller bare som åndehul tæt på byen.
Hvad står på spil for beboerne langs fjorden?
For folk i Odense og Kerteminde er fjorden mere end et arbejdsområde. Den er et rekreativt landskab, et sted at trække vejret og et af Fyns mest markante naturkendetegn. Bekymringen blandt borgere og miljøorganisationer handler ikke kun om biodiversitet, men også om livskvalitet.
Danmarks Naturfredningsforening er blandt de kritiske stemmer. Thyge Nygaard, seniorrådgiver advarer i interview med DR: “Det er især problematisk, at man vil lave en ny sejlrende, som vil risikere at spolere fjorden totalt i mange år frem på grund af sedimentspild. Jeg frygter, at fjorden kollapser.”
Erhvervsperspektivet i investeringen er dog svært at se bort fra. Ifølge Odense Havn kan en femdobling af produktionen af havvindkomponenter skabe op mod 10.000 arbejdspladser. Det vil i så fald gøre Odense til et centrum for den grønne industri i Nordeuropa.
For naboer til havnen er spørgsmålet derfor todelt: Kan man både få arbejdspladserne og naturen – eller er det en balance, hvor det er umuligt at undgå, at noget går tabt?
En kamp om retningen for fremtidens havn
Debatten om Odense Fjord minder om lignende konflikter andre steder i landet. I Aarhus blev en planlagt havneudvidelse mødt af massiv modstand, og borgermøder trak tusindvis af kritiske høringssvar. Her endte politikerne med at drosle planerne ned, netop fordi borgerne krævede mere gennemsigtighed og hensyn til natur og byrum.
I Odense lægger havnen vægt på, at beslutningen skal træffes på baggrund af fakta og åben dialog. Administrerende direktør Carsten Aa siger: “Vi ønsker at få belyst alle sider – også hvordan vi kan minimere påvirkningen.”
Den 25. august inviteres offentligheden til borgermøde i Kerteminde, hvor analyserne lægges frem.
En fjord i balance?
Udvidelsen af Odense Havn er endnu ikke en realitet. Politikerne skal tage stilling i de kommende måneder, og debatten vil sandsynligvis vokse, efterhånden som borgerinddragelsen tager fart.
For beboerne ved fjorden er spørgsmålet, om fremtidens udsigt bliver præget af kraner og vindmølledele – eller om det fortsat er fjordens natur, der vil dominere billedet.
Uanset udfaldet peger sagen på et større dilemma: Hvordan sikrer vi plads til den grønne omstilling uden at undergrave de natur- og rekreative værdier, som netop gør vores lokalsamfund levedygtige?
