Nu er det officielt: Mindre klimaansvar til virksomheder

Da EU for få år siden annoncerede, at små og mellemstore virksomheder også skulle begynde at rapportere på deres klimaaftryk, blev det set som endnu et skridt mod mere gennemsigtighed.

Både eksperter, klimaorganisationer og mange forbrugere troede, at CSRD – EU’s nye regelsæt for bæredygtighedsrapportering – ville sætte retning for et mere ansvarligt erhvervsliv.

Men her i december blev tæppet revet væk under meget af den udvikling.

EU’s institutioner indgik den 8. december en politisk aftale, der svækker og udskyder flere af de klimaregler, som ellers var på vej.

Aftalen er en del af den såkaldte Omnibus-pakke, og den betyder, at langt færre virksomheder skal rapportere på deres klimaaftryk, og at flere af EU’s grønne krav bliver skåret ned eller udskudt.

Hvad omfatter pakken?

Den nye Omnibus-aftale samler en række ændringer til de grønne regler, som EU de seneste år har rullet ud.

Det kan virke teknisk – men i praksis handler det om noget meget jordnært: hvor meget ansvar man forventer, at virksomheder tager for deres påvirkning af miljø og mennesker.

Færre virksomheder skal rapportere om deres klimaaftryk

Det omfattende regelsæt CSRD skulle oprindelig gælde i tusindvis af europæiske virksomheder, også mange mindre. Men Omnibus-aftalen hæver grænserne for virksomhedernes størresle betydeligt, så langt færre virksomheder bliver omfattet.

Dermed mister offentligheden – og forbrugerne – indblik i, hvordan store dele af erhvervslivet påvirker klima og miljø.

Rapporteringen bliver mindre detaljeret

For de virksomheder, der stadig skal rapportere, bliver kravene forenklet. EU’s detaljerede rapporteringsstandarder, ESRS, bliver skåret til, så virksomheder skal levere færre oplysninger.

Flere krav udskydes

Både klimaregnskaber og ansvarlighedskrav i forsyningskæder bliver skubbet længere ud i fremtiden. Det gælder blandt andet dele af Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD), der handler om arbejdstagerrettigheder og miljøpåvirkning i globale værdikæder.

Med andre ord: kravene bliver færre, lettere – og forsinkede.

Kritik fra fagfolk og fyringer på rekordtid

Da Omnibus-pakken først blev lanceret i starten af året, skabte den chokbølger i store dele af den branche, der arbejder med klima- og bæredygtighedsdata.

På få måneder begyndte virksomheder over hele Europa at fyre medarbejdere, der ellers var ansat til at opbygge de nye systemer og rapporteringsprocesser, som CSRD krævede.

Internationale medier, beskrev hvordan hele afdelinger blev afviklet, fordi det var usikkert, hvilke regler der egentlig ville komme til at gælde.

Mange eksperter pegede på, at politikken bevægede sig i en ny retning – og at virksomhederne trak følehornene til sig.

Kritikken har været skarp fra både forskere, civilsamfund og klimaorganisationer, som mener, at EU nu gør sig selv mindre gennemsigtig i kampen mod greenwashing.

Ifølge Reuters advarer flere EU-parlamentarikere om, at Europa er ved at svække sin egen grønne førerrolle, netop som klimakrisen kræver større – ikke mindre – indsats.

Erhvervsministeriet: Nemmere at investere

Mens kritikken har fyldt meget, præsenterer erhvervsministeriet de nye lempelser, som en fordel for det grønne erhvervsliv:

I en pressemeddelelse skriver Erhvervsministeriet, at aftalen “fjerner byrder for 6 mia. kr. og baner vejen for grønne investeringer”.

Ministeriet fremhæver, at især mindre og mellemstore virksomheder har været presset af de omfattende krav, og at lempelserne giver dem “mere plads til at fokusere på innovation og grøn udvikling”.

Fra regeringens perspektiv handler aftalen derfor ikke om at rulle klimaambitioner tilbage, men om at skabe mere smidige rammer, der kan gøre den grønne omstilling billigere og mere realistisk i praksis.

Med andre ord: hvor kritikere ser et tilbageskridt, ser Erhvervsministeriet økonomisk handlekraft. Dertil skal det nævnes at klimaministeriet ikke har udgivet en pressemeddelelse om de lempelser, hvilket kan være tegn på at de ikke deler samme begejstring.

Europa i en ny retning

Uanset om man ser Omnibus som et velkomment opgør med unødige krav – eller som et svækkende knæfald for kortsigtede interesser – markerer aftalen en tydelig ny retning i EU’s klimapolitik.

Europa var i flere år kendt som det globale foregangsområde, der turde stille bindende krav til erhvervslivet.

Med Omnibus træder man et skridt tilbage fra den ambition. De kommende måneder skal aftalen formelt vedtages og udmøntes i endelige lovtekster. Først derefter bliver konsekvenserne helt klare.

Omnibus ikke det eneste eksempel på områder hvor EU har trukket i land, for at lette tingene for erhvervslivet.

Fx har de tidligere i år udskudt implementeringen af nye kemikalieregler og krav om ansvarlig batteriproduktion. Bilindustrien forventer samtidig, at EU udskyder de strammere krav til bilers CO₂-udledning ved de kommende forhandlinger.

EU’s klima- og bæredygtighedsregler er i bevægelse og med disse ting i mente, virker bevægelsen ikke til at være fremad.