Østrigs statsbaner ÖBB har skåret markant i en storstilet ordre på nye nattog. Samtidig står EU i stampe med at sikre bedre forhold for klimavenlig togtrafik.
Det burde vække opsigt – især i Danmark, som netop har overtaget EU-formandskabet. For hvem skal tage føringen, hvis ikke os?
Et sporskifte i stilhed
Det var ellers et signal om grøn vilje, da ÖBB for få år siden bestilte 33 nye, moderne nattogssæt. Men nu er det tal blevet skåret ned til 24. Det lyder måske som en teknisk detalje – men det er et ildevarslende tegn i en tid, hvor behovet for bæredygtige alternativer til fly aldrig har været større.
Beslutningen er ikke truffet i et vakuum. Nattogsforbindelser lukker i flæng – fra Sverige til Tyskland og Kroatien – mens mindre aktører som European Sleeper kæmper for at overleve med crowdfunding og frivillige kræfter.
På trods af flotte visioner om grøn mobilitet, halter virkeligheden bagefter.
Danmark har formandskabet – og chancen for at sætte retningen
Siden 1. juli 2025 har Danmark haft EU-formandskabet. Det giver en unik mulighed for at påvirke EU’s transportpolitik og sætte bæredygtighed højt på dagsordenen. Alligevel har den danske regering ikke meldt noget ud om nattog eller europæisk jernbanekoordinering.
Det er bemærkelsesværdigt, for Danmark kunne – med sin centrale placering og stærke tradition for grøn omstilling – blive en nøgleaktør i genopbygningen af nattogets rygrad. Vi har allerede erfaring med internationale forbindelser og kapacitet til at tænke nyt. Alligevel sidder vi på hænderne.
Ifølge Rådet for Bæredygtig Trafik skyldes ÖBB’s beslutning blandt andet dårlig koordinering af sporarbejde, nationale barrierer og et uigennemskueligt regelsæt for grænseoverskridende togdrift. Alt sammen problemer, der kunne løses – hvis der var politisk vilje til det.
Hvad ville det kræve?
En genstart af nattog i Europa kræver ikke nødvendigvis revolutioner, men struktur og samarbejde:
- En europæisk “vognpulje”, som lande kan trække på, uden at hvert selskab skal købe egne tog.
- Én fælles standard for sikkerhed og teknik, der gælder på tværs af grænser.
- Samordning af sporarbejde, så nattog ikke aflyses i sidste øjeblik.
- Offentlig medfinansiering gennem serviceforpligtelser – på samme måde som vi i dag støtter færger og regionalbusser.
Alt dette kunne Danmark sætte i gang. Ikke alene, men som en samlende kraft i EU. Det er her, formandskabet burde bruges – som løftestang for konkrete, klimavenlige initiativer.
Hvorfor overhovedet nattog?
Det simple svar: Fordi de kan erstatte fly.
En natrejse fra Hamborg til Wien udleder ifølge EU’s egne beregninger op til 20 gange mindre CO₂ end en flyrejse. Derudover spares hotelovernatning, og tiden bruges effektivt. Det er især relevant i en tid, hvor flytrafikken igen vokser – og hvor lavprisfly stadig gør grønne valg til et spørgsmål om pengepung.
Men nattog er også en investering i en ny rejsekultur. En kultur, hvor tempoet sænkes, hvor destinationer forbindes med oplevelser – og hvor transport ikke kun er nødvendighed, men mulighed.
Det betyder det for dig
For den almindelige rejsende betyder færre nattog dårligere valgmuligheder. Især klimabevidste danskere, der gerne vil undgå flyet på ferien, står uden gode alternativer. Selv hvis man vil tage toget, er det blevet sværere og dyrere – ofte med skift midt om natten eller pladsmangel i højsæsonen.
For klimaet betyder det et tilbageslag. Hver nedlagt togforbindelse sender flere rejsende tilbage i luften – og det gør EU’s klimamål markant sværere at nå.
Og for Danmark? Her går vi glip af muligheden for at præge en vigtig dagsorden. Som formandsland kunne vi tage styringen – men vi risikerer i stedet at blive husket som passiv medpassager.
Toget er måske allerede kørt
Ikke endnu. ÖBB’s reduktion er et wakeup-call, ikke et endeligt farvel. Men skal nattoget igen spille en rolle i Europas rejsemønstre, kræver det handling – ikke bare fra togselskaberne, men fra politikerne – fra EU – og fra Danmark.
Vi har sporene, teknologien og behovet. Nu mangler vi bare at turde sætte os i førersædet.
