Den 8. december 2025 meddelte Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at der sker en ændret fortolkning af den såkaldte 1/3‑regél. Fremover undtages donation af overskudsmad fra visse begrænsninger – en ændring der skal gøre det nemmere for detailbutikker og supermarkeder at bidrage til bekæmpelse af madspild.
Bag meldingen står Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, som længe har ønsket at forenkle reglerne, så det bliver mere ligetil at donere mad, der ellers ville være gået til spilde.
Ifølge pressemeddelelsen er målet at sikre, at mere mad kommer ud til dem, der trænger uden at unødigt bureaukrati spænder ben for sund fornuft.
Hvad er 1/3-reglen – og hvad ændres der nu?
1/3-reglen har tidligere sat rammer for, hvor meget detailbutikker kunne levere og donere, af animalske fødevarer til andre fødevarevirksomheder eller velgørende organisationer. Reglerne omfattede tre centrale begrænsninger:
- Værdi: Den samlede værdi af leverancer måtte højst udgøre en tredjedel af butikkens animalske fødevareomsætning pr. regnskabsår.
- Mængde: Maksimalt 1.500 kg. animalske fødevarer pr. uge i gennemsnit.
- Afstand: Donationen eller leverancen måtte kun gå til modtagere inden for 50 km. (eller i visse tilfælde inden for region/tilstødende region).
Men med den nye fortolkning fjernes disse krav, når der er tale om donation til velgørende organisationer (fx fødevarebanker eller nødhjælpsorganisationer). Donationer er dermed ikke længere underlagt 1/3-reglen – og butikker behøver ikke dokumentere værdi, mængde eller afstand for donerede fødevarer.
Ændringen trådte i kraft straks – fra dagen for pressemeddelelsen.
Det er dog vigtigt at bemærke, at andre regler fortsat gælder. For eksempel skal modtagende organisationer overholde regler om sporbarhed, hygiejne, opbevaring og distribution. På den måde vil man sikre, at de lempede regler ikke resulterer i fx ringere kvalitet af fødevarer.
Hvorfor er det vigtigt?
Bag beslutningen ligger et erklæret ønsket om at gøre det nemmere at bekæmpe madspild i Danmark.
Ifølge den nationale Madspildsstrategi 2024‑2027, der blev lanceret af ministeriet i marts 2024, skal regeringen igennem en række tiltag bryde barrierer – især regler og praktiske hindringer – for donation og genanvendelse af overskudsmad.
Madspild er et omfattende problem i Danmark. Ifølge tal fra Miljøstyrelsen og brancheorganisationer smides årligt op mod 900.000 tons spiseligt mad ud.
En stor del af dette spild stammer fra detailhandlen – derfor er donation af overskudsmad fra supermarkeder og butikker en oplagt måde at reducere spildet.
Ifølge en analyse fra 2024 fra FødevareBanken, blev der dét år reddet 1.626 tons overskydende mad – svarende til over 4 millioner måltider. Den indsats medførte også en CO₂-besparelse på 698 tons.
Det illustrerer, at der er et konkret samfundsmæssigt og miljømæssigt potentiale i at fremme donationer af overskudsmad.
Med den nye fortolkning fjernes hidtidige barrierer, der ofte gjorde det administrativt besværligt for butikker at give overskudsmad videre – hvilket i praksis har begrænset donationerne væsentligt.
Ministerens perspektiv
I pressemeddelelsen fremhæver ministeren, at det er uretfærdigt, at mad, som kunne gøre gavn, ender som affald, mens mange mennesker oplever stigende fødevarepriser.
Ifølge ham må bureaukrati ikke forhindre, at mad kommer ud til dem, der har brug for det.
Ministeren skitserer også, at denne ændrede fortolkning blot er et skridt i en bredere indsats for at nedbringe madspild – og han lægger op til, at man vil fortsætte med at rydde unødige lov- og regelbarrierer af vejen.
Hvad betyder det i praksis?
I praksis vil den ændrede fortolkning kunne gøre det langt nemmere for detailbutikker og supermarkeder at give overskudsmad – friske varer, mejeriprodukter, færdigvarer – videre til velgørende organisationer, madbanker, sociale køkkener og andre aktører, der arbejder med omfordeling af mad.
Men det er vigtigt at understrege, at donation stadig kræver, at modtagerne overholder de gældende fødevaresikkerhedsregler: hygiejne, opbevaring, sporbarhed etc. Det er ikke en carte blanche til at dele alt – men en lettelse i forhold til administrative og kvantitative restriktioner.
Derudover er det en forudsætning, at der findes modtagende organisationer med kapacitet til at håndtere maden – herunder distribution til endelige forbrugere.
For at donationerne reelt skal føre til mindre madspild kræver det godt samarbejde på tværs af detailhandel og nonprofit-organisationer
Hvad siger strategien for fremtiden?
Den nye fortolkning falder direkte i tråd med retningslinjerne i Madspildsstrategien 2024-2027, hvor ét af hovedsporene netop handler om regelforenkling og aktørinddragelse – altså at fjerne unødvendige barrierer, så flere aktører tør og kan bidrage til reduktion af madspild.
Samtidig peger det også på, at regeringen med kommende initiativer – muligvis under en planlagt opdatering, Madspildsstrategi 2.0 – vil gå videre med at fremme donationer, upcycling og andre løsninger, der kan sikre en bedre udnyttelse af overskudsmad.
“Jeg ser frem til fortsætte det store arbejde for at rydde unødige barrierer af vejen og dermed gøre det lettere at drive fødevarevirksomhed i Danmark“, udtaler ministeren i sin pressemeddelelse.
Han lægger altså op til endnu flere lempelser på området. Det er kærkomment for de mange danskere, der mærker det økonomiske pres i en tid, hvor mange fødevarer er steget betydeligt i pris.
