Når klimaudfordringerne banker på døren til dansk landbrug, er det ikke kun forskere, politikere og rådgivere, der får lov at pege på løsninger. Nu får landmændene selv chancen for at sætte deres idéer på prøve i stor skala. Et nyt projekt skal skabe regionale innovationsnetværk, hvor landmænd kan teste og dele deres egne forslag til, hvordan marker, maskiner og management kan blive mere klimavenlige.
Projektet er sat i søen af Teknologisk Institut og Agrovi, med støtte fra Novo Nordisk Fonden på 23 millioner kroner. Det betyder, at landmænd over hele landet fra 2026 kan være med i netværk, hvor nye idéer hurtigt kan afprøves og udbredes.
Fra tanke til praksis
Idéen er enkel: Hvad nu hvis en god løsning på klimaproblemerne allerede findes ude på markerne? Mange landmænd eksperimenterer i forvejen med alt fra efterafgrøder og alternative jordbehandlinger til brug af nye teknologier, men resultaterne bliver ofte i det små.
Med det nye projekt bliver erfaringerne samlet, dokumenteret og gjort tilgængelige for andre. Direktør i Teknologisk Institut, Juan Farré, siger: “Hvis en idé virker, skal den hurtigt kunne komme hele erhvervet til gavn. Vi ved, at landmændene har masser af idéer, og vi vil hjælpe dem med at udvikle og dokumentere dem, så de kan få en reel effekt på klima og miljø”.
Hvert netværk vil bestå af 10-14 landmænd, der sammen kan udveksle erfaringer, lave markforsøg og afholde fælles markvandringer. Tanken er, at de skal kunne gå fra en god idé i stalden eller på marken til dokumenterede resultater, der kan inspirere andre landmænd.
Et projekt med landmændene i centrum
Hos Agrovi, der er et af landets førende rådgivningshuse, kalder direktør Niels Peter Ravnsborg projektet banebrydende: “Det er landmændene selv, der er eksperterne i deres marker. Vi har brug for, at deres erfaringer ikke bare bliver delt med naboen, men kan komme ud til hele erhvervet. Derfor er det så vigtigt, at de nu får rammer til at teste og udvikle idéerne systematisk”.
Projektet er en del af Den Grønne Trepart, hvor regeringen, erhvervsliv og organisationer sammen arbejder på at finde løsninger, der kan nedbringe landbrugets klimaaftryk. Landbruget står i dag for omkring 30 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Hvis Danmark skal nå sit klimamål om 70 procents reduktion i 2030, skal landbruget altså levere en væsentlig del.
Klimakampen starter i marken
En central udfordring er, at de teknologier og løsninger, der kan gøre landbruget klimaneutralt, ofte er dyre, uprøvede eller endnu ikke klar til fuldskala. Derfor kan mindre, praktiske forsøg i den enkelte bedrift være et vigtigt skridt på vejen.
De nye innovationsnetværk skal netop være med til at bygge bro mellem det enkelte forsøg og en bredere udbredelse. Ifølge Teknologisk Institut er ambitionen at sikre, at landmændenes gode idéer og erfaringer ikke bliver i det små, men hurtigt kan udbredes til hele erhvervet.
Det kan være alt fra at teste nye metoder at bruge gødning på, som reducerer udledningen af lattergas, til at afprøve jordbearbejdning, der binder mere kulstof i jorden. Små tiltag kan, hvis de virker, få stor betydning, når de først udbredes på tværs af landet.
Innovation der ender på spisebordet
Klimavenlige dyrkningsmetoder kan betyde, at fødevarer i fremtiden bliver produceret med mindre CO₂-udledning.
Det kan også betyde, at danske landmænd styrker deres konkurrenceevne i et marked, hvor supermarkeder, eksportlande og forbrugere i stigende grad efterspørger dokumenterede klimavenlige fødevarer. Hvis danske landmænd kan vise, at de står i front med innovation og løsninger, kan det være en fordel i en skarp international konkurrence.
Samtidig er der en mulighed for, at flere landmænd føler sig inddraget i klimakampen. Projektet lægger vægt på, at løsningerne ikke kun skal komme oppefra, men vokse nedefra i landbruget selv. Det kan være med til at skabe ejerskab og engagement, som er nødvendigt, hvis de store klimamål skal indfries.
Et skridt – men ikke hele løsningen
Selvom projektet åbner for spændende muligheder, er der stadig en række udfordringer. Mange af de store teknologiske løsninger – som metanreducerende fodertilsætning til køer eller helt nye afgrødesystemer – kræver fortsat forskning og investeringer, der ligger uden for den enkelte landmands rækkevidde.
Klimarådet har gentagne gange understreget, at der skal en kombination af virkemidler til: både nye teknologier, ændrede forbrugsmønstre og en politisk ramme, der gør det attraktivt for landbruget at reducere udledninger.
Projektet med innovationsnetværk kan derfor ses som et vigtigt supplement – et skridt på vejen til at finde de lavthængende frugter og dokumentere, hvad der allerede virker.
Klimakampen i hænderne på landmændene
Når danske landmænd i 2026 mødes i markkanter og maskinhuse for at dele erfaringer, kan det måske virke som små skridt. Samlet kan de dog være med til at ændre kursen for hele erhvervet.
Som Niels Peter Ravnsborg fra Agrovi siger: “Vi tror på, at de bedste idéer ofte starter hos dem, der arbejder med jorden hver dag. Nu får vi en chance for at bringe dem frem i lyset og give dem vinger”.
For de danske landmænd er det en invitation til at blive medskabere af fremtidens klimavenlige landbrug. For resten af samfundet er det en påmindelse om, at klimakampen ikke kun kæmpes i ministerier og laboratorier – men også ude i den danske muld.
