Liberaliseringens storhedstid er ovre.
Ideen om, at samhandel skaber global fred, er blevet endegyldigt tilbagevist.
De samme politikere og eksperter, som i årevis har belært danskerne om det rationelle og betimelige i globaliserede forsyningskæder og udflytning af danske arbejdspladser, fik pludselig travlt med at kritisere virksomheder som Ecco og Carlsberg, fordi de angiveligt ikke var hurtige nok til at forlade Putins Rusland, efter Ukraine-krigen var brudt ud.
Pludselig var samhandel noget kritisabelt, nærmest landsforræderisk – hvis modparten er Rusland, i hvert fald.
Det er tilsyneladende stadig god latin at samhandle med undertryggende diktatur-stater, så længe de ikke er på kant med NATO.
De tidlige tiders ustyrlige optimisme omkring “optimering” er også begyndt at miste pusten.
I dag, hvor verden er præget af store konflikter, som påvirker handelsruter og internationale forsyningslinjer, er der kommet et stadig mere udtalt fokus på forsyningssikkerhed.
Endelig har vi som samfund gjort os erfaringer med privatisering og har kollektivt indset, at det på ingen måde er noget quick-fix.
Der er masser af eksempler på private firmaer, som slår fejl og må reddes af det offentlige.
Set i bakspejlet var det måske også lige lovligt optimistisk at tro, at man kan reparere en organisation eller industri bare ved at tillade den at generere profit.
Men det var en ideologi, som var meget udbredt i borgerlige kredse.
“Privatisering er pr. definition bedre en offentligt eje” var en holdning, som man ofte stødte på.
Hænger Liberal Alliance fast i fortiden?
Liberal Alliance er et af de partier, der stadig er tilhængere af ideen om, at de kan udrette positive ændringer i samfundet ved at sælge ud af offentligt ejede virksomheder til de private.
Partiet har tidligere luftet ideen om at privatisere DSB, og nu er det så oppe at vende igen.
Folketingsmedlem Jens Meilvang har lagt det ud til TV2 Østjylland, som en løsning togenes manglende punktlighed:
“Det kræver altså, at vi får noget konkurrence ind på togdriften i Danmark, hvor man konkurrerer på punktlighed. Det kan man i mange andre lande, og det burde vi også kunne i Danmark, hvis vi ikke er afhængige af et statsmonopol, som ikke har noget at vinde ved at levere tog til tiden”
Liberal Alliance er ellers ikke lige så liberale på papiret efterhånden.
Partiet har været tilhænger af EU’s økonomiske donationer til Ukraine, og partileder Vanopslagh taler nu om at lade den danske offentlige sektor vokse.
På det område ligner Liberal Alliance de andre mainstream-partier, som følger en mere eller mindre kortsigtet social-liberal dagsorden, hvor ideologi i praksis underlægges opportunistisk tænkning.
Så når Liberal Alliance nu taler om at privatisere DSB, så er det svært at se, hvad det gavnlige i det skulle være.
Tror man i ramme alvor, at privatiseringen af tog – der skal køre på de selvsamme skinner – skulle føre til andet end højere priser, dårlig koordinering og logistisk rod, som vi har set i bl.a. England og Tyskland?
Eller er det mere opportunistisk valgflæsk?
Det er næsten en nationalsport i Danmark at brokke sig over DSB, så drejer det sig i virkeligheden bare om, at Liberal Alliance vil appellere til den latente utilfredshed og håber, at folk ikke stiller for mange spørgsmålstegn?

Der skal bedre argumenter på banen
Hvorom alting er, må Liberal Alliance komme med bedre argumenter end de gamle travere om, at privatisering “alt andet lige” er bedre.
Der findes talrige eksempler på, at alt andet ikke er lige.
Tiden, hvor man bare kunne sige, “statsligt monopol er ineffektivt”, er ovre.
Det betyder ikke, at privatisering ikke kan fungere. Det betyder ikke, at ineffektivitet og spild aldrig forekommer i det offentlige.
Men politikerne må have en mere praktisk og realistisk tilgang.
Det ville være rart, hvis verden var én stor samling af potentielle win-win-situationer, hvor økonomisk profit og generel velstand gik hånd i hånd.
Men det er den ikke, og vi har ikke som samfund råd til at sælge ud af vores offentlige serviceydelser under den vage forhåbning, at de måske fungerer bedre, så snart et udenlandsk kapitalfirma overtager styringen.
